
Dagens firkant er hulmønsterstrik over 4 pinde. Det bliver virkeligt fint, og ville egne sig godt til et meget stort tyndt sjal eller et kraftigt halstørklæde.

Det afslutter oktober måneds firkanter - nu er der kun 61 firkanter tilbage ... Nu glæder jeg mig også til at blive færdig med projektet; i hvert fald strikkedelen af projektet. Det er jo meningen at de på et tidspunkt skal syes sammen til et årstæppe

For længe siden strikkede jeg en lille vest i noget multifarvet alpakkagarn. Det var en af (de få!) ting der ikke skulle have været vasket i maskine, for den filtede lige lovlig meget. Den har ligget i en bunke i skabet meget længe, men i dag fandt jeg den frem og besluttede at prøve at klippe og sy i det i stedet for. Et par håndledsvarmere og måske et pandebånd kan det blive til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar