Jeg var på popupstrik-arrangementet tirsdag aften på Cafe Cadeau på Frederiksberg.
Birgit, som er stifter og leder af White Nile Cotton, var inviteret til at fortælle om projektet og dets historie.
Det gør hun supergodt og indlevende! Det er både en fortælling om Afrika, om kulturmøder og -sammenstød og om at gøre noget. En forskel. Det er der kommet noget usædvanligt lækkert bomuldsgarn ud af, som både kan anvendes til de meget moderne karklude, foruden naturligvis trøjer og sweatre til ens selv og andre. (Jeg må strikke en til Louis!)
Carsten, som er Popup-arrangøren, fortalte lidt om det fælles projekt han og Birgit er ved at få i gang sammen med folk fra organisationen Plastic Change. Det er en strikkende opfordring til at holde op med at benytte de plastikfyldte engangs-klude, som fylder verdenshavet med mikroplastik.
Carsten og Birgit er i gang med at sammensætte strikke- (eller hækle-)kits til karkludestrik. Man køber bomuldsgarn, får en opskrift med og donerer samtidigt et beløb til arbejdet for at havet ikke bliver fyldt med plastiksnuller.
Læs mere om aftenens forløb ovre på Popupstriks hjemmeside.
Om mig
- Kristina Jensen
- Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten bomuldsgarn. Vis alle opslag

onsdag den 27. april 2016
tirsdag den 12. april 2016
Snap!
Fridage betyder mere strikketid og hyggetid med #darlinghusband!
I år faldt påsken på vores Henne-weekend, så vi var ved Vesterhavet på badehotel. Samtidig var der Kunstrunde, så vi brugte lørdagen på at køre rundt til åbne atelier'er og kiggede på skønne malerier, herligt keramik og nogle helt vidunderlige betonfigurer hos en sød gammel dame af hollandsk oprindelse. Vi var også hos Hanne i Højer, som havde ravknapper, hornknapper og stribede plastikknapper (af genbrugsplast!), som jeg måtte købe.
Heldigvis kan jeg strikke mens vi kører (det er nemlig CB, der kører), så på vejen derover fik jeg strikket kanten på min islandsk-inspirerede trøje af, som jeg har strikket i Einband. Den hvilede et stykke tid - næsten længe nok til at blive en UFO, men pludselig var det tid at strikke den færdig.
Jeg havde også medbragt mit skønne fairtrade bomuld fra White Nile Cotton, som jeg har strikket karklud af. Jeg er spændt på at bruge den, for det siges at denne type bomuld er så langfibret, at det kan tåle kogevask.
Jeg havde også det strømpegarn jeg købte hos Deisy Design på SiV16, tre farver: en karrygul, en græsgrøn og en multifarvet med mest lilla. Jeg har fået strikket det meste af strømperne (på to sæt ens strømpepinde), stort set mangler kun tåen.
Som afslutning på vores badehotelweekend spiste vi frokost hos Paul Cunningham på Henne Kirkeby Kro. Det var en totaloplevelse af de skønne: maden var vidunderlig, og stemningen i restauranten og blandt personalet var simpelthen hyggelig. Vi fik oven i købet mulighed for at lykønske Paul C med den nyligt erhvervede Michelinstjerne. Da vi var færdige og skulle til at tage afsted, kom han ud og sagde farvel og tak for i dag. Han fik øje på CBs hue (krydret strik) og syntes den var skøn. Så nu er jeg i gang med at strikke Krydret Hue nr 9! Den er strikket af resterne af det samme garn som de foregående 7, og alligevel er den helt forskellig.
Sociale medier er til for at blive brugt - tænker jeg. Jeg er meget glad for Instagram, og jeg hygger mig med at blogge. (det er også mig der skriver Knitworks blog, så der er en del at tage sig af).
En af mine yndlingsstrikkere, Charlotte Kaae, introducerede Snapchat da vi var på Siv16. (begge min børn anvender det, naturligvis!) Nu har jeg downloadet app'en, og så vil jeg se om det giver fornøjelse at bruge dette medie (sammen med de andre) Mit brugernavn er krisknitr.

Abonner på:
Opslag (Atom)