Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

onsdag den 31. juli 2013

Onsdag 31. juli - Alternating Lace


 Dagens firkant er et hulmønster strikket over 16 pinde. Det er nemt at følge med (det kan jeg virkeligt godt lide!) og det bliver faktisk også rigtigt pænt.






Med dagens firkant er juli måned færdig



begyndelen til
sideværssjal
 Forleden var jeg jo i Gilleleje for at købe garn! Jeg købte om det ses på billedet en skønsom blanding - det er yak-uld, uld/silke og cashmere. Det skal blive til et sjal - et stort et, håber jeg. Jeg startede først med et sideværssjal, men efter at have strikket lidt, fortrød jeg - der bliver for stor ubalance. I stedet begyndte jeg med 2 masker og tager ud i hver side, og den yderste kant strikkes ret, men resten bliver glatstrik. Jeg er straks mere tilfreds.
trekantsjal


tirsdag den 30. juli 2013

Tirsdag 30. juli - Twist Cable and Ladder Lace

 Dagens firkant er hulmønster og kabelstrik over 4 pinde. Mønsteret er supernemt at strikke og bliver rigtigt fint. Jeg kunne tænke mig at bruge det i en cardigan (men er en smule bange for at jeg bliver træt af at strikke det efter et stykke tid).








 Hundertwassertæppet fik kanter på i går aftes, en række fastmasker hele vejen rundt - med samme garn som striben, og det blev så pænt som jeg havde forventet - det samler lidt og giver lidt hold, men forstyrrer ikke farverne.



Kristian Jensen
som John Verner





Forleden var vi i Nyborg til Kai Norman Anderens Mød mig på Casiopeia, hvor Kristian spiller komponisten John Verner. Det var en meget fin forestilling og han har fået så flotte anmeldelser (sammen med resten af holdet, naturligvis!).



På vejen derover kørte vi forbi de fine danske sommermarker og grøftekanter, hvor de skønne sommerblomster står i fuldt flor.
Jeg nåede ikke at tage billeder selv, men heldigvis findes de jo på nettet og CB samlede dem til mig i én billedefil. Således kan den nu medbringes ved næste besøg i garnbutikken, så jeg kan købe garner til det næste store sjalsprojekt!

mandag den 29. juli 2013

Mandag 29. juli - Lacy Diamonds


Dagens firkant er et fint hulmønster strikket over 8 pinde. Nemt at strikke, relativt nemt at følge med i opskriften, og mønsteret bliver rigtigt pænt. Det pæneste (og mest enkle) hulmønster indtil nu.
Kunne fint bruges til sjals-strik, eller som manchetter på en trøje.

Mit Hundertwassertæppe (eller sjal) er nu definitivt et tæppe. Jeg overvejede en kant, og er nu kommet til det resultat, at der skalkant på - hver side får en række fastmasker i farven... Det giver det mest rolige resultat tror jeg, samtidigt med at der behøves en kant.

søndag den 28. juli 2013

Søndag 28. juli - Fern Lace


 Dagens firkant er hulmønster strikket over 4 pinde. Det er nemt nok, men kedeligt at strikke, og jeg synes heller ikke det er særligt interessant.







Vi var på tur til Gilleleje hvor Ulstrupgarn holdt Åbent Hus. Jeg har købt yakokseuld hos Martin, så jeg ville benytte mig af en forholdsvis tilgængelig mulighed for at kigge - og ikke mindst mærke - på garnerne. Der var mange gode ting, og jeg endte med at købe en bunke rester i skønne farver til et sjal.






På vej til adressen kom vi forbi en vejkant hvor disse yndige tidsler stod ... et billede måtte tages til mit inspirationsalbum!

lørdag den 27. juli 2013

Lørdag 27. juli - Houndstooth Tweed


 Dagens firkant er tofarvet retstrik. Mønsteret strikkes over 4 pinde og er dejligt nemt. Det giver fast, næsten tekstilstruktur. Egner sig godt til en jakke eller et pencil skirt.







Kjole af det blå recycled bomuld er færdig. Der er brugt godt 400 gr garn. Bærestykket: 200 m på pinde 3½; 1 omg ret, 1 omg vr til der er ti riller i alt. Luk 20 m af til ærmegab i hver side. Forstykke og bagstykke stikkes hver for sig; på hver 5. pind tages 1 m ud i hver side til der 100 m på hver. Til ærmegab slås 15 nye masker op i hver side. Strik rundt med udtagning på hver 5. pind til der er ca 300m på pinden. Fortsæt indtil arbejdet måler ønsket længde. Jeg har kantet kjolen med riller som på bærestykket.

fredag den 26. juli 2013

Fredag 26. juli - Twisted Knit Tweed


Dagens firkant er retstrik/patentstrik i to farver. Mønsteret strikkes over 4 pinde, er nemt og bliver virkeligt pænt. Det må bruge i mit planlagte fair isle kjoleprojekt som kanter.

torsdag den 25. juli 2013

Torsdag 25. juli - Double Rice Stitch


Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster strikket over fire pinde. Retsiden strikkes ret, vrangsiden 1 dr r 1 vr. Hver anden vrangpind strikkes modsat, og sådan bliver det til et slags perlestrikmønster. Det var nemt nok, men alligevel kom jeg ud at rytme og fik strikket forkert som det ses. Mønsteret får næsten tekstilstruktur og vil være pænt som kantstrik.

onsdag den 24. juli 2013

Ondag 24. juli - MocK Cable: Left


Dagens firkant er lige som gårsdagens rib- og kabelstrik, strikket over 4 pinde. Snoningerne vender bare modsat.

tirsdag den 23. juli 2013

Tirsdag 23. juli - Mock Cable: Right


 Dagens firkant er rib- og kabelstrik over 4 pinde. Det giver en meget fin ribstruktur og elasticiteten er bevaret.









I skabet (under sommeroprydningen!) fandt jeg en ribtop jeg strikkede sidste (eller forrige) år. Bærestykket blev aldrig rigtigt som jeg ville have det, så nu har jeg trevlet op til ribben. Ovevejer nu, om det skal blive en hel kjole i stedet ... med fladt, rundt bærestykke.



mandag den 22. juli 2013

Mandag 22. juli - Garter Stitch Eyelet Chevron


Dagens firkant er retstrik og hulmønster, strikket over 6 pinde. Mønsteret er enkelt og nemt at følge, og det giver en fin struktur og dybdevirkning med blandingen af glatstrik og retstrik.

søndag den 21. juli 2013

Søndag 21. juli - Hourglass Eyelets

 Dagens firkant er hulmønster strikket over 8 pinde. Mønsteret er nemt at følge med i og bliver rigtigt pænt. Det må overvejes til et sjal eller en stor halsedisse.











Den blå kjole af recycled bomuld vokser, jeg er nået til taljen. Det bliver en smal A-facon, har jeg tænkt, med udtagninger i hver side på efter hver 5. omgang. Længde lige over knæet. Garnet er rart at strikke med, kun skal jeg være opmærksom på, at garnet ikke er superfast tvundet, så begge tråde skal med hver gang.

lørdag den 20. juli 2013

Lørdag 20. juli - Small Cable Checks


Dagens firkant er kabelstrik i tern. Mønsteret strikkes over 12 pinde, og er både nemt og ligetil at følge. Det bliver ovenikøbet rigtigt pænt; jeg må prøve det i en bort eller en kant eller noget.

fredag den 19. juli 2013

Fredag 19. juli Double Mock Rib


Dagens firkant er et ribmønster som (igen) får tekstilstruktur. Mønsteret strikkes over 2 pinde. Jeg kan bedre lide dette end det forrige - jeg syne ribeffekten er tydeligere her. Ville nok egne sig godt som jakkekant eller lignende.

torsdag den 18. juli 2013

Torsdag 18. juli - Mock Rib



 Dagens firkant er ribstrik - men tæt og med tekstilstruktur. Mønsteret er strikket 2 pinde, og på hveranden pind taget retmasken løs af ... deraf den tætte tekstilstruktur. Det bliver pænt, men der er ikke nogen rib-elasticitet.






If at first you don't succed, knit, knit again!

Jeg strikkede det meste af bærestykket, før det gik op for mig, at det var for smalt. så jeg måtte trevle op helt til halskanten og begynde forfra.. Andet forsøg ser meget bedre ud. Desuden strikker jeg nu retmasker i kanterne så det ikke er nødvendigt med en kant på ærmegabet.    

onsdag den 17. juli 2013

Onsdag 17. juli - Garter Stitch Checks

 Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster strikket over 10 pinde. Nemt og ligetil at strikke, men lidt for håndklædeagtigt til mig.








tirsdag den 16. juli 2013

Tirsdag 16. juli - Bubble RIb


Dagens firkant er ribstrik med små knuder - eller bobler. Mønsteret strikkes over 4 pinde, og er nemt nok - ligetil, men lidt besværligt at lave knuderne; dog ikke mere besværligt end at jeg kunne overveje det som bort eller kant i noget strik ...

Kjolen af råsilke og hør er færdig, der skal kun hæftes to - 2! - ender. Kjolen er strikket af én lang (dobbelt)tråd. Mønsteret er fra pinterest /ravelry, og er et virkeligt godt mønster. Jeg har allerede besluttet at jeg må strikke en mere i uld (fra garnudsalg.dk; jeg købte noget dejlig shetlandsuld i forsommeren). Kanterne er perlestrik, kjolen i glatstrik. Der er gået 400 gr garn til kjole, begge garner med lang løbelængde,så der er gået ca 2300 m garn til kjolen

Men man kan ikke være uden strikketøj i længere tid ad gangen, så i går aftes begyndte jeg på en anden kjole af denimblåt recycled bomuld (også fra garnudsalg.dk). Den skal have et rundt bærestykke i retstrik, være uden ærmer og have en smål A-facon, muligvis med noget rib-blondestrik forneden.

mandag den 15. juli 2013

Mandag 15. juli - Piqué Rib


Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster strikket over 4 pinde. Det er nemt, men kedeligt at strikke - og det miner mig (igen) om håndklæde-strik... Men måske kan det alligevel anvendes som bort på en nederdel eller en sweater?