Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten strikkeflow. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strikkeflow. Vis alle opslag

torsdag den 25. april 2019

To-på-en-gang - en ny verden :-)

I lang tid har jeg kigget lidt skeptisk på de inkarnerede strikkere, der har gang i to ærmer/strømper på én gang, oftest på magic loop. Jeg kunne ikke helt gennemskue, hvordan man skulle holde rede på to nøgler garn og undgå, at de blev viklet ind i hinanden, eller at man skulle komme til at strikke med den samme tråd på begge strømper.

Magic loop er heller ikke min foretrukne strikkemetode, jeg synes ikke, det gør noget godt for mit strikkeflow! Til gengæld er jeg vildt begejstret for at strikke med to rundpinde (oftest 60cm), det gælder både ærmer og strømper. Jeg lærte det af min søde strikkeveninde, Annette, sidste år. Det gør risikoen for at tabe (strømpe)pinde langt mindre! Og det er sket for mig et par gange - det værste sted var i linje 1A. Trangen til at råbe STOP! til buschaufføren var stor :-) (heldigvis var passageren foran mig vaks og fangede min løsslupne strømpepind til mig!)

Jeg har strikket de fleste strømpepar på to rundepinde det sidste år, og samtlige sweater- og cardiganærmer er også blevet strikket på den måde. Det har været særlig effektivt ved strik på store pinde, for strømpepindene er ofte for tunge til det tykke, lette garn.

Sidste år på #knitwork18 købte jeg lyserødt strømpegarn i æske (the Sock box fra Lana Grossa) hos Fox & Jane. Det har ligget lidt og ventet, og i påskedagene kom det frem af gemmerne, da jeg fik ryddet op i en strikkekurv. De to nøgler garn ligger ved siden af hinanden i en æske, der er åben foroven, og pludselig kunne jeg se for mig, hvordan maskerne til de to strømper skulle ligge på pindene.

#morgenstrik
En stille morgen i påskeferien fik jeg slået op til to strømper på to pinde. Efter de første par omgange (som jo altid er lidt mere besværlige!) gik det strygende. Det er vældig frydefuldt at se to strømper vokse på én gang. Samtidig har det lyserøde garn vist sig at være noget mere multifarvet med mange fine striber i, så det er en ekstra bonus, at striberne faktisk ligger ens.
to-på-en-gang






Min fortrukne hæl er timeglas galore (det vil sige med nogle ekstra omgange mellem ind- og udtagninger). (læs lidt mere om at strikke hæltyper her) Det er ikke muligt (for mig) at strikke dem på én gang. Men det lykkedes for mig at få dem strikket så tilpas efter hinanden, at de ekstra omgange blev strikket på en gang :-)


Jeg har vældig lyst til at slå op til flere par nu; jeg har adskillige designs liggende i notesbogen, som jeg gerne vil strikke.

To-på-en-gang teknikken er straks afprøvet på to-ærmer-på-en-gang til den barnecardigan, jeg er i gang med, strikket oppefra-ned. Den tilsvarende voksencardigan strikkes nedefra-op, så nu overvejer jeg, om der også her skal strikkes to ærmer på en gang.

En verden åbner sig, når man tilegner sig ny teknik!

onsdag den 12. december 2018

#neverenoughtimetoknit

Min To-Knit-List vokser med samme hast som mit garnlager! Og jeg har ikke timer nok i døgnet til at får strikket (og hæklet) alle de ting, jeg gerne vil, og som hober sig op i min inspirations-notesbog.

Jeg har på ingen måde strikkestress, og jeg fordeler min strikketid på forskellige projekter, men lige i øjeblikket synes jeg, det er vanskeligt at få afsluttet projekter. Lysten til at begynde på flere nye ting, fordi jeg har købt dejligt garn, (og i øvrigt også har byttet mig til noget herlig merino, som Louis skal have en sweater af) er mægtig stor og vanskelig at holde i ave.

En af de små ting, jeg vil have strikket inden for de nærmeste dage, er en julekugle til min yngste datter. Jeg har fundet et motiv, der er virkelig fint til hende, og som vil passe godt til den julekugle hun fik sidste år med en gnom, som var broderet på.

I de sidste par måneder hr jeg fordelt  min tid imellem et par morgenprojekter: det vil sige mens jeg spiser morgenmad, før jeg går på arbejde, strikker jeg på et halstørklæde i Quarry fra BT, og hækler på den sidste del af en bæltetaske som er et kit fra nu lukkede Nordiske Masker; et bus- og venteprojekt - det er Sammensurium, som i øvrigt har en deadline, da det jo er fire dele af en KnitAlong, som Knitwork laver i samarbejde med Sisse Chytræus og Nørkleriet; to eftermiddags-/aftenprojekter: en Gable sweater i Loft fra BT og et hemmeligt juleprojekt, som ikke kan røbes endnu. Desuden har jeg et Miesjal liggende i en pose, men det får nok vente til Sammensurium er færdigt.
I Butikken ligger et halstørklædeprojekt, som en kunde har spurgt, om jeg ville strikke til ham. Det vil jeg gerne - uden at have sat en tidsfrist på det færdige tørklæde!
Weekendmorgenstrik er 2. vante af et par af Alex Byrds', som jeg tænker at #darlinghusband får, fordi de passer ham <3. (Update: vanterne blev færdige søndag eftermiddag; #FO18_73)

Lige i øjeblikket synes jeg ikke nogen af projekterne vokser det mindste. Det passer jo ikke, for der er målbare forøgelser på alle pindene. Men det føles ikke sådan. Og det er egentlig dette, der interesserer mig: at følelsen af at strikketøjet vokser kan ændre sig fra tid til anden. I sommer strikkede jeg fire sweatre, to af dem simultanstrikket, og min erindring er, at det gik tilpas hurtigt.
Er det nu, fordi jeg har travlt med både dayjob og Knitworkarrangementer og julen står for døren, at det føles som tiden til strik er meget kortere end i sommer?

Omkring Nytår 2018 blev der foreslået #strikkeløftet2018 Jeg så mange afgivne løfter om "ikke mere garnkøb" "X antal projekter strikket færdig" "ikke begynde på noget nyt før alle UFO'er er væk" etc. Sådan havde jeg - og har  - jeg det slet ikke: mit strikkeløfte er vældig enkelt (og jeg følger det glad og gerne): jeg strikker af lyst! Jeg strikker kun det, jeg har lyst til. Jeg strikker også kun, når jeg har lyst. Mens jeg strikker, også selvom det er kort tid i bussen, falder roen over min sjæl, og jeg hviler, mens pindene knitrer. Min kreative inspirationsdel af hjernen kan arbejde på fuld tryk imens, men jeg finder ro og fred i sjælen med pindene i hånden.
Derfor synes jeg også, det er interessant med følelsen af ikke at nå [ALT] det jeg gerne vil i denne tid.

Forleden lagde jeg fx dej til brunkager (efter Hüttemeiers opskrift, som florerer på Facebook for tiden); jeg flettede og foldede store stjerner, som skal hænge og julepynte vores stuevinduer, jeg lavede humus og riskager og nød disse aktiviteter. En lillebitte nissestemme spurgte helt stille, om jeg virkelig ville bruge tid på andet end at strikke på mine mange projekter. !! Og svaret var naturligvis ja!

Hvordan har du det, kære læser, med strikkelysten, strikke-stress og hashtaget #neverenoughtimetoknit ?







lørdag den 17. september 2016

krise i mit strikketøje - #darlinghusband to the rescue ...

Forleden aften knækkede en strikkepind for mig. Midt i en pind (eller rettere i slutningen, men lige meget med det). Der opstod en mindre krise af flere grunde: dels var det en ny strikkepind - en knitpro trendz pindespids, dels var det en størrelse 3,75, som jeg kun havde den ene af!
I min hidsighed kunne jeg ikke finde ud af hvor præcist jeg har købt pindespidserne, men heldigvis stod der firmanavn på pakningen, så jeg kastede mig ud i internettet og fandt kontaktsiden, hvor jeg har efterladt en besked til dem. Jeg håber jeg hører fra dem meget snart.

Men ... så længe kan man jo ikke vente på at strikke på sit for øjeblikket favoritstrikketøj, så jeg fandt også et dansk firma, der forhandler netop denne pindestørrelse og -type. Jeg bestilte en nyt sæt, samt en 80cm og en 60cm rundpind, for belært af grum erfaring bekræftet af denne hændelse - skal man have mere end ét sæt pinde i hver størrelse!

#darlinghusband sad i sit sofahjørne og iagttog min hidsige faren rundt; han spurgte, lidt forsigtigt, om jeg ikke havde andre pinde, og smilede kærligt til mig, da jeg snerrede NEJ. (måske snerrede jeg ikke i virkeligheden, men det føltes sådan!). Hans næste forslag var at tage et af de andre strikketøjer, jeg har i gang. Stilheden bredte sig i stuen. Det kan jeg godt indrømme. Jeg svarede  -surt, følte jeg - at det var det eneste strikketøj, jeg havde lyst til at strikke på i det øjeblik. I stedet gav jeg mig i kast med montering af to færdige trøjer, som bare manglede lidt endehæftning og et par maskesting under ærmerne.

KNAK !!
Naturligvis måtte denne krise deles på SOME, så jeg lagde et billede ud på Instagram og delte det også på Facebook. Empatien strømmede mig i møde ved kommentarer fra medstrikkere begge steder. @by-kaae skrev, at jeg kunne finde de skæve pindestørrelser hos Rasmilla, og @rasmilla.dk rådede mig til at kontakte butikken for at være sikker på, at pindestørrelsen var hjemme. Jeg ringede straks næste dag og fik en lagt til side.

Min arbejdsdag var fyldt og lang, og med et møde sent på eftermiddagen kunne det blive lidt vanskeligt at nå til Hallandsgade. Heldigvis skulle #darlinghusband til møde derude af, og heldigvis ville han gerne køre forbi Ramilla på hjemvejen. På trods af parkeringsvanskeligheder (vi kører i en mægtig bred bil lige for tiden) lykkedes det ham at komme frem. Han fik indkøbt den bestilte strikkepind + en ekstra i en anden længde, mens han venligt berettede om mit uheld med strikkepinden, og at jeg ikke kunne strikke på noget andet. Senere fortalte han mig, at både Rasmilla selv og de øvrige i butikken fuldstændigt kunne relatere mine følelser.

I går kunne jeg selv hente de bestilte strikkepinde på posthuset, så nu har jeg dels et nyt sæt pindespidser i samme mærke og størrelse, dels ekstra pinde i samme størrelse men andre typer: en knitpro zing og en Addi turbo.

#manskalaldriggånedpåudstyr #mankanikkehaveformangestrikkepinde #darlinghusbandtotherescue

the flow is back
Det kan jo virke lidt fjollet at man kun kan strikke på et bestemt strikketøj, eller man ikke uden videre kan gribe et af de (mindst fem!) andre der er i gang, eller at man kan blive skidesur og hidsig fordi en strikkepind knækker, når man har alle mulige andre. Men flowet blev brudt, og i den tid det tog mig at finde ud af at det kunne lade sig gøre at få fat i den rigtige pindestørrelse, så jeg i ånden at strikketøjet måtte ligge stille i dagevis.
Til gengæld var det virkeligt skønt med empatien og opbakningen fra nær og fjern :-) og sjovt hvordan mine venner og bekendte i strikkeverdenen nærmest enstemmigt og øjeblikkeligt forstod krisen i strikketøjet.


PS. Begrebet og ordet krise er her brugt humoristisk! just saying :-)