Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten nye strikkepinde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nye strikkepinde. Vis alle opslag

tirsdag den 6. februar 2018

Store Strikke Søndag hos Tøndering i Aarhuus

Søndag var jeg på besøg i Aarhuus på den første af StoreStrikkeSøndag 2018. Jeg var så heldig at få plads, og jeg havde tilmeldt mig workshop med Helga Jóna og i Charlottes Laboratorium.

Tidligt søndag morgen sad jeg med kaffe og ostemad og ikke mindst strikketøj - hele tre forskellige projekter havde jeg taget med. Rejsetid er strikketid og der var ikke forfærdeligt mange med toget.

9:43 ankom toget til banegården i Århus, og jeg er ikke så kendt i byen, så jeg gik ud i en taxa og blev kørt til døren.


 Vi startede med kaffe og te mens Charlotte bød velkommen og fortalte om dagens program.

Helga Jónas knaphuller og kanter

Jeg skulle starte hos Helga, som viste os to kanter og de fineste knaphuller med den første prøve (hele tre ting - et rent kinderæg!). Knaphullet var lidt vanskeligt for de fleste af os til at starte med, og på et tidspunkt - de ti damer på én gang stillede tre forskellige spørgsmål, bad Helga os om at være stille nu! (kære, søde damer, tilføjede hun venligt). Vi fik forklaring og fik herefter strikket de nydeligste knaphuller, som ikke trækker lange i den ene ende.


Den anden prøve var dels en smart ny (for mig) opslagsteknik, som Helga kaldte sølvopslag. (jeg har prøvet at google, det kom der ikke rigtigt noget ud af). Dels var det en rigtig pæn afrundet kantaflukning, enten halskant eller ærmegab. Det så så pænt ud, at halskanten ikke nødvendigvis behøver en ribkant.


Frokost på Den Rustikke
 
Til frokost mødtes vi på Den Rustikke, som serverede en usædvanlig lækker to-retters menu, og desuden var venlige og imødekommende overfor 80 sultne strikkedamer! Efter frokost og før 2. workshop var der mulighed for at shoppe løs i butikken. også her var personalet parat til at hjælpe alle damerne med indkøb af de skønne ting i butikken (jep! jeg købte også noget: jeg manglede fx et saltum tørklæde, noget cahsmere/silke garn til en hue og noget af det håndfarved uld/hør i en skøn grøn farve. Foruden naturligvis den lækre japanske rundpind størrelse 3,9 :-))

I Charlottes Laboratorium
 

Om eftermiddagen fik jeg (og 25-26 andre) lov at boltre mig i nye lækre garner fra ITO yarns. Vi fik udleveret en række struktur-strik muligheder, så det var bare at gå i gang. Jeg fik strikket tre prøver  og begyndt på den fjerde. her fik jeg lov at lave "my own blend" af tre forskellige tynde garner: sensei, ASA og en merinotype. Den kombi står nu på min ønskeseddel! Jeg må sådan strikke en trøje af "mit" garn.


Alt i alt var det et skønt og virkeligt godt organiseret arrangement. Jeg var træt, da jeg gik ned til banegården gennem strøget, mens sneen dryssede ned, men jeg var helt høj da jeg kom hjem efter tre timers togtur, hvor jeg fik strikket min vaffelhue færdig. Rejsetid er strikketid!

Ps. I de korte ventetider i løbet af arrangementet strikkede jeg på det andet af de tre medbragte projekter: fodformet sok nummer to. Det tredie medbragte kom ikke op af projektposen.

lørdag den 17. september 2016

krise i mit strikketøje - #darlinghusband to the rescue ...

Forleden aften knækkede en strikkepind for mig. Midt i en pind (eller rettere i slutningen, men lige meget med det). Der opstod en mindre krise af flere grunde: dels var det en ny strikkepind - en knitpro trendz pindespids, dels var det en størrelse 3,75, som jeg kun havde den ene af!
I min hidsighed kunne jeg ikke finde ud af hvor præcist jeg har købt pindespidserne, men heldigvis stod der firmanavn på pakningen, så jeg kastede mig ud i internettet og fandt kontaktsiden, hvor jeg har efterladt en besked til dem. Jeg håber jeg hører fra dem meget snart.

Men ... så længe kan man jo ikke vente på at strikke på sit for øjeblikket favoritstrikketøj, så jeg fandt også et dansk firma, der forhandler netop denne pindestørrelse og -type. Jeg bestilte en nyt sæt, samt en 80cm og en 60cm rundpind, for belært af grum erfaring bekræftet af denne hændelse - skal man have mere end ét sæt pinde i hver størrelse!

#darlinghusband sad i sit sofahjørne og iagttog min hidsige faren rundt; han spurgte, lidt forsigtigt, om jeg ikke havde andre pinde, og smilede kærligt til mig, da jeg snerrede NEJ. (måske snerrede jeg ikke i virkeligheden, men det føltes sådan!). Hans næste forslag var at tage et af de andre strikketøjer, jeg har i gang. Stilheden bredte sig i stuen. Det kan jeg godt indrømme. Jeg svarede  -surt, følte jeg - at det var det eneste strikketøj, jeg havde lyst til at strikke på i det øjeblik. I stedet gav jeg mig i kast med montering af to færdige trøjer, som bare manglede lidt endehæftning og et par maskesting under ærmerne.

KNAK !!
Naturligvis måtte denne krise deles på SOME, så jeg lagde et billede ud på Instagram og delte det også på Facebook. Empatien strømmede mig i møde ved kommentarer fra medstrikkere begge steder. @by-kaae skrev, at jeg kunne finde de skæve pindestørrelser hos Rasmilla, og @rasmilla.dk rådede mig til at kontakte butikken for at være sikker på, at pindestørrelsen var hjemme. Jeg ringede straks næste dag og fik en lagt til side.

Min arbejdsdag var fyldt og lang, og med et møde sent på eftermiddagen kunne det blive lidt vanskeligt at nå til Hallandsgade. Heldigvis skulle #darlinghusband til møde derude af, og heldigvis ville han gerne køre forbi Ramilla på hjemvejen. På trods af parkeringsvanskeligheder (vi kører i en mægtig bred bil lige for tiden) lykkedes det ham at komme frem. Han fik indkøbt den bestilte strikkepind + en ekstra i en anden længde, mens han venligt berettede om mit uheld med strikkepinden, og at jeg ikke kunne strikke på noget andet. Senere fortalte han mig, at både Rasmilla selv og de øvrige i butikken fuldstændigt kunne relatere mine følelser.

I går kunne jeg selv hente de bestilte strikkepinde på posthuset, så nu har jeg dels et nyt sæt pindespidser i samme mærke og størrelse, dels ekstra pinde i samme størrelse men andre typer: en knitpro zing og en Addi turbo.

#manskalaldriggånedpåudstyr #mankanikkehaveformangestrikkepinde #darlinghusbandtotherescue

the flow is back
Det kan jo virke lidt fjollet at man kun kan strikke på et bestemt strikketøj, eller man ikke uden videre kan gribe et af de (mindst fem!) andre der er i gang, eller at man kan blive skidesur og hidsig fordi en strikkepind knækker, når man har alle mulige andre. Men flowet blev brudt, og i den tid det tog mig at finde ud af at det kunne lade sig gøre at få fat i den rigtige pindestørrelse, så jeg i ånden at strikketøjet måtte ligge stille i dagevis.
Til gengæld var det virkeligt skønt med empatien og opbakningen fra nær og fjern :-) og sjovt hvordan mine venner og bekendte i strikkeverdenen nærmest enstemmigt og øjeblikkeligt forstod krisen i strikketøjet.


PS. Begrebet og ordet krise er her brugt humoristisk! just saying :-)