tirsdag den 18. september 2018

strik i striber - stribestrik

IKEA gentofte
 Jeg er meget glad for farver, og for stribede t-shirts, skjorter og sweatre. (jeg kan  også vældigt godt lide prikker og tern, somme tider alle tre ting på én gang!) Når jeg kommer forbi striber i det offentlige rum, tager jeg (hvis jeg kan komme til det) billeder af det til eventuelt senere brug. Garnnøgler i forskellige farver i en kurv kan også være inspirationskilde.

Isbod i ZOO, cph
COS

Simultanstrik

I sommerens løb har jeg strikket flere stribede ting: To simultanstrikkede: en trøje og en sweater i to forskellige garntyper, men næsten de samme farver. Inspirationen til disse kom fra siden af en lastbil, som havde en farvestribe-reklame. Læs mere om silmultanstrik i dette indlæg








#restetrøjen

Jeg har strikke tre restetrøjer, to der er strikket med de samme garner, men med forskellige sammensætninger, og en med strømpegarnrester og en gråsort bundfarve. Opskriften er fra Stines Varehus, og #restetrøjen på Instagram giver stor inspiration. Læs mere om dem her.



Vamset alpakka

Jeg strikkede en stor, blød alpakka sweater, som er lyserød, men som har hvide og gule striber i alle ribkanterne.Den lyserøde farve alene er lidt fad, men sammen med den sødsenneps-farvede gule og den hvide, giver det liv. (sweateren er baseret på en gratis-opskrift fra DuStoreAlpakka).




Striber på dyb raglan.

Mit seneste stribeprojekt er en sweater med otte forskellige farver af den lækre økologiske soft melange fra Garnudsalg.
Ideen til trøjen startede med et Pinterest-search, fordi jeg så et billede af et Kate Davies design. Jeg fandt et mere, som refererede til Elizabeth Zimmermanns' Knitters' Almanac, hvor det 12. projekt har en 'dyb raglan'.
Garnet til trøjen var i første omgang fire farver soft melange, som jeg købte for et stykke tid siden. Jeg kan (næsten) ikke stå for gode farvenavne, så georginen, granny smith, græskar og herregårdssten fangede mit blik.

Trøjen er mit eget design, baseret på de ovenstående ideer.. Den har en dyb raglan, som starter midt for/midt bag lige efter halsribben slutter. Efter at have kigget lidt på de fire farver, besluttede jeg mig for, at der måtte mere til. (Mere farverigt stribet tøj i hverdagen!) Et hurtigt kig på soft melange udvalget gav resultatet: blågran, brombær, strå og strandasters, som supplerer de fire første meget fint.
Hals og ærmer er ribstrikkede, mens for/bagstykker er hhv ret og vrang. (og den kan vendes).




Sorbetcardiagan

Mit næste stribeprojekt er et Instagram-hit: sorbetcardigan.  Det er et MilleFrydDesign, strikket i mohair-rester. Jeg er så småt startet på den: halskant og første stribe er påbegyndt. Garnnøglerne ligger ved siden af mig i en kurv på sofaen og venter på, at jeg finder den rigtige rækkefølge af striberne.





onsdag den 29. august 2018

Grebet af gul(d)

Pludselig får man en raptus. Med gul.
Jeg er vild med farven gul. Gul som mælkebøtter, gul som iris, som gule teroser, som sennepsgul og karrygul, strågul, sågar lysegul og neongul kan være en fornøjelse.

 
Bark Cardigan Louis Vuitton-garn
Min femte #Bark cardigan er hæklet af lys gul uld-silke (som er restegarn fra Louis Vuittons væverier!).




Kvikklunsj med gul dominans

Efter at have strikke fire par #kvikklunsj sokker med med hovedfarven grøn og rød, måtte jeg prøve den gule version med Arwettas dandelion-gule garn. Det er i øvrigt en #sweettomatoeheel i ribstrik.


Mariusstrømper med neongult islæt
Den neongule fik jeg afløb for med to par #Mariusstrømper, hvor farven indgik i mønstrene.





 


Mælkebøttefarvet knudegarn
Knudegarn.dk annoncerede uld farvet med mælkebøtte - umuligt at modstå den fristelse. Det bliver nu til et #miesjal (opskriften ligger gratis på Filcolanas hjemmeside). Jeg er næsten halvvejs, for det er et inbetween-strikketøj, som er godt at have med til strikkecafe, hvor man skal medbringe snakke-strikketøj :-)






Her er sjalet med til #københavnerstrikketræf på Cafe Tilda, hvor det nydeligt matchede de gule blomster på bordet.




Kraprod (som er modellens navn - ikke farven)
På fiberfest  i Roskilde med Fiberfolk.dk var der gult garn hos Kopranen, smukt og farvet med birk. (lidt sjovt, for jeg har købt birkegrønt garn hos knudegarn for nogle år tilbage).




Grebet af gult garn ( og lidt andet :-)
Og Janne Højfeldts fine Kraprod-design på samme fest måtte jeg eje, fordi de gule farver var uimodståelige (iøvrigt farvet af Gitte Kopranen).







Samme sted købt jeg det fineste gule garn af Woolapyk (sammen med en projekttaske med gult foer).
 

RibRaglan i Lett Lopi og morbærsilke
På Nordatlantens Brygge til den islandske strikkefestival sidste år købte jeg gult Lett Lopi (en farve der desværre er udgået); og minsandten om ikke garnudsalg.dk fornylig havde den lækreste morbærsike på tilbud (gul; følgetråd). Så nu er det blevet til en ribsweater med to tråde. Den gule morbærsilke ses kun i glimt, men giver en skøn glans til den lidt mattere gule lett lopi.





Timeglashæl med to ekstra omgange


Hos Onion Garn fandt jeg lækkert strømpegarn med nældefibre i stedet for kunstfibre.
Jeg modstår sjældent garn med gode farvenavne, og strågul er en af dem jeg altid falder for.





Færdige onionstrømper


Her er det blevet til strømper med timeglashæl med ekstra omgange i mellem ind- og udtagninger.




fredag den 27. juli 2018

#kandetstrikkes #simultanstrik

Farvestriben #kandetstrikkes
En lastbil stod parkeret på Højbro Plads, og mens flokke af turister gloede på Absalon, fik jeg øje på en stribe kvadrater i forskellige farver på siden af lastbilen. Heldigvis havde jeg telefonen på mig og fik taget et billede af farvestriben. #kandetstrikkes billedet blev lagt op på Instagram.

 Der lå det og summede i mit hoved, og da Rasmilla (desværre) annoncerede ophørsudsalg med deraf følgende stor rabat, kiggede jeg på farvekort til både Rauma Finull (et af mine yndlingsgarner - der er så vidunderligt mange farver at vælge imellem) og Rasmillas eget tykke yndlingsgarn (for det farvekort er ligeså omfattende).
I butikken fik jeg fundet de bedste farver i begge garntyper. (Jeg kunne ikke modstå at købe nogle knitpro royale på samme tid. Man skal jo aldrig gå ned på udstyr!).

Rasmillas tykke yndlingsgarn
Rauma Finull









Det er blevet til to forskellige trøjer med samme striber. Rasmilla-trøjen er med rundt bærestykke, strikket oppfra-ned. Rauma Finull-trøjen er en raglan-cardigan, også strikket oppefra ned. Finullscardiganen er desuden blevet tilsat en følgetråd i kidsilk mohair i farver, der tangerer finullsfarverne.

Jeg har strikket på begge trøjerne på samme tid - en stribe ad gangen. Både fordi det er sjovt med #simultanstrik, og for at kunne følge med i hvordan de udvikler sig farvestribemæssigt.

 Det viste sig - efter et stykke strikketid - at nogle striber fik en forkert følgetråd, og der måtte trevles op. Forsigtigt for at mohairtråden ikke skulle blive til ét stort filter, og for at kunne skille garn og følgetråd ad, så de kunne sættes sammen på nye måder.
Projektet blev sat en uge tilbage.Til gengæld var det en god beslutning for den nye følgetråd til den lyse grønne farve dæmpede den tilpas meget, så den kom til at svare til det jeg gerne ville have.



Det er altid spændende at se om den ide, der er i ens hoved også virker i det strikkede garn!  Samtidigt var det mere hårdt for hænder og håndled at strikke med det tykke yndlingsgarn, så det var godt at kunne skifte til finullen med mohairfølgetråd. Det blev til gengæld ind imellem så varmt, at jeg var bange for, at finullen ville begynde at filte :-)
Ved at strikke en farvestribe ad gangen, har jeg også overkommet second-sleeve-syndromet, for alle fire  ærmer er blevet færdige nogenlunde samtidigt.


Det har taget godt og vel tre uger at strikke begge trøjer. Jeg har på samme tid haft gang i nogle strømpepar og et miesjal, for det har ikke været #travelknits! Og de har fyldt godt i sofaen, allermest da jeg havde to farver tilbage og lage alle fire garnbunker ud for at kunne 'holde øje' med dem.


finullscardigan
yndlingsgarn-sweater
Yndlingsgarnssweateren vejer 503 gram og finullscardiganen vejer 379 gram. Cardiganen mangler lukning, den skal have tryklåse. Begge trøjer skal have hæftet et par ender, det bliver én af de kommende dage, hvis det skulle blive regn som lovet.

Jeg er så tilfreds med mit resultat. Både sweateren og cardiganen sidder pænt, er rare at have på, og jeg er ærligt talt vild med farvekombinationen!
Tak til Holmris.dk for farveinspiration! #jadetkanstrikkes

mandag den 23. juli 2018

#strikenhæl - fisk eller tomat?

I de sidste par år har jeg strikket en masse sokker. Min foretrukne model var båndtå og timeglashæl, om de var strikke fra tåen-op eller skaftet-ned. Den klassiske kilehæl med klap synes jeg ikke så godt om, - den er lidt klodset, og irriterende at strikke: opsamlingen af maskerne langs med kilen kræver øvelse for at få rigtig pæn. Jeg øvede mig endda i foråret ved at strikke fem par #kvikklunsjstrømper og et par #mariusstrømper i marts måned!
https://knittingdiaries.blogspot.com/2018/04/kvikklunsj-strmper-og-marius-going-rogue.html



I januar meldte jeg mig på IG-udfordringen #boxofsockskal2018, hvor man skal strikke et par sokker om måneden til sig selv i 2018. (jeg er helt med - endda lidt forud, tror jeg :-) ).
Lidt senere på foråret hoppede jeg med på Charlotte Kaaes Strikkebootcamp2018, dels for at lære (mere om) at strikke sokker, dels for at prøve et online-strikkekursus.

Når man først bevæger sig ind i #sockworld, viser der sig naturligvis et utal af muligheder og varianter. På Charlottes kursus blev jeg mindet om om kilehælen strikke fra tåen og op. Den er efter min mening langt nemmere at strikke, blandt andet fordi man ikke behøver at samle masker op; den strikkes med vendepinde. (Desuden lærte jeg lidt om at måle strikkefasthed).






Timeglashæl
En klar favorit. Den er nem, den er hurtig, den strikkes i det store hele bare frem og tilbage med vendepinde ind og vendepinde ud igen. Den eneste lille ting er, at den måske ikke sidder så godt fast på om hælen. Men jeg synes ærligt talt ikke, der er den store forskel på hvordan sokken glider lidt ned uanset hvilken hæl, der er strikket. (her er den strikket på et par fodformede  strømper, som ByLisbeth har designet). Opskriften til den fordformede tå findes og kan downloades på Ravelry.


Sweet Tomato

På Instragram faldt jeg over en #sweettomatoheel, som designeren Cat Bordhi har konstrueret. Den er ret sjov at strikke, og den sidder virkeligt godt på foden, men jeg synes ikke den har en pæn form! Jeg prøvede på Charlottes opfordring at strikke den i rib, men det blev den ikke pænere i formen af.
Jeg er ret begejstret for at der strikkes hele omgange imellem hver kile. Det gør noget for, hvordan den sidder fast på foden. Hælen kan strikkes både fra tåen-op og fra skaftet-ned. Desuden er der en vendemaskevariation, som giver god mening, men som er svær at få lige pæn på begge sider af strømpen. Opskriften findes og kan downloades på Ravelry.


Havtaske
Min strikkeveninde Ane fra Bornholm har konstrueret en virkeligt fin hæl, som er opkaldt efter den temmeligt brutalt udseende fisk Havtasken. Den har halvt så mange vendinger på undersiden af hælen som på over/ydersiden, og en usædvanlig klædelig indtagning, som markerer akillessenen, og inviterer til alle mulige pyntelige snirklerier op ad bagsiden og underbenet. Vendepindene strikkes med tyske vendinger (en klar favorit!) Opskriften findes og kan downloades på Ravelry.

Fishlipskiss

Ved et strikketræf på Woolstock talte jeg med Fie om hæle, og hun mindede mig om fiskelæbekyshælen, som er konstrueret af @thesocktherapist.  Udover en ny slags vendemasker, som sådan set er pæne og nemme at strikke, men alligevel lidt irriterende, fordi man skal 'stoppe op' for at strikke dem, strikkes der en hel omgang midt i vendingerne, hvilket gør at hælen ligesom slutter til om foden. Desuden strikkes de forøgende vendepinde på en omgang af 'hele masker'. Opskriften findes og kan downloades på Ravelry.

en nye hælvariation?
Det seneste par strømper jeg har på pindene er strikket med lidt tykkere garn end jeg ellers har brugt og på pind 3,9 (ITO japanske pinde fra Tøndering). Tykkere garn og tykkere pinde giver færre masker, så jeg slog 20 (i stedet for 24) op, og tog kun ud til 24 (i stedet for 30). Jeg havde besluttet mig for timeglashælen, og da jeg havde strikket de formindskende vendepinde, besluttede jeg at strikke to hele omgange før jeg begyndte på de forøgende vendinger. Resultatet er en lidt mere fyldig timeglashæl med et 'bånd' rundt om foden. Den sidder smukt og føles som om den bliver siddende.


Jeg må også prøve at strikke hælen med almindeligt strømpegarn, hvor jeg tror der skal tre eller måske fire omgange til for at få samme virkning. (det opfordrer jo til noget striberi).








#strømpestrik #knittingsocks2018  #sockworld #sockknitter



tirsdag den 12. juni 2018

#Restetrøjen

Endnu en gang blev jeg indfanget af et hashtag på Instagram. Denne gang var det #Restestrøjen, som Stine Hoelgaard har lavet opskriften til.

Jeg synes ellers ikke jeg har så mange rester af garn. Men efter lidt søgning i de forskellige farvekasser (jep! mit garn er sorteret i kasser efter farve), fandt jeg op mod 800 gram i forskellige farver og kvaliteter. Uld, silke, alpakka, uld/hør, råsilke, cahsmere og mohair.


Jeg sorterede i farveskalaer: de neutrale/mørke som bundfarve og de farverige som 'følgetråd'. Jeg lagde garnerne ud i rækker på en bakke, og startede fra en ende af.


Trøjen er strikke på p 6 og 7, så det går ret hurtigt. Opskriften er nem og let at følge og mit første valg faldt str L. Jeg har strikket trøjen lidt længere med 4 knaphuller og jeg har også strikket et par ekstra raglanindtagninger i bærestykket. Ærmerne er smalle, og efter Stines vejledning lavede jeg det nederste af ærmerne ens.
Jeg er yderst tilfreds med den færdige trøje; den er kort og med smalle ærmer, en facon jeg er glad for.

Der var så meget garn tilbage, at jeg besluttede mig for at strikke en til, denne gang str. XL.
Jeg har også styret farverne lidt mere i version 2.0 - trøjen starter med mørk bundfarve og slutter med lys, det samme gør ærmerne. Trøjen har fået orange/røde følgetråde, mens ærmerne har blå og grønne.

Det bliver en helt anden trøje, skønt den er strikke med nøjagtigt de samme farver og de samme garnrester. Det fascinerer mig til stadighed, et man kan give et produkt så forskelligt udtryk!


tirsdag den 24. april 2018

Kvikklunsj-strømper og Marius going rogue

En gang i februar faldt jeg lidt tilfældigt over et instagram-opslag med de mest vidunderlige (norske) sokker strikket i kvikklunsj-farver. Det var et #restesamstrik2018 projekt og totalt skønne!
Min søde norske kollega og hendes veninde ville begge gerne have sådan nogle, så jeg gik i gang med at researche både mønstre og farver.

Mønster
Jeg forestillede mig et kort øjeblik, at jeg skulle sidde og tælle mønster ud fra instagramopslaget, men heldigvis viste det sig, at det er mariusmønsteret, som er anvendt. Den bog ejer jeg, så det var bare at finde det rigtige udvalg.
Farver
I den første weekend i marts kæmpede Fredsminde sig gennem den bornholmske snestorm og holdt popupshop i Knitwork butikken. Hun medbragte Arwettagarn, som viste sig at være de helt rigtige farver til strømperne: en grøn, juicy green, en gul, daffodil, en rød, cayenne, og en hvid, snow white.
(jeg købte også nogle andre farver, bare fordi de var så pæne!)

Kvikklunsj 1.0
Det første par strømper blev færdige i løbet af nogle dage. De var til min kollega, som ikke kunne imødese en påske på fjellet uden at have kvikklunsjstrømper på fødderne! Hendes mand fik det næste par :-), og de nåede også at blive færdige, så de var klar til påske!

Kollegaens veninde ville også gerne have to par, så jeg fortsatte ufortrødent (men dog med en smule kvalme af de samme farver) med at strikke flere kvikklunsjstrømper. Jeg forsøgte mig med et forslag om en anden farvekombination på mønstrene, men den gik ikke :-) så to par mere med rødt/gult/hvidt/ skaft og grøn fod.

Kvikklunsj 2.0
Men da jeg nu var startet på en variation med gult/hvidt/rødt skaft, grøn hæl, og stribet fod, fortsatte jeg med endnu et par strømper.
I løbet af knap fire uger har jeg altså strikket 4 par kvikklunsjstrømper med rødt skaft og et enkelt par gule med udvalgte mariusmønstre.

Marius #goingrogue
Jeg følte mig trods alt ikke helt færdig med mariusmønstret, men ville strikke det i en helt anden farvekombination: hunter green, electric yellow, azul og delicate orchid. Jeg besluttede mig for farvekombinationen, før jeg fandt ud af, at både de to lyse farver og de to mørke farver ligger tæt ved  hinanden.  Jeg synes, det er lykkedes for mig at få det til at virke.
Jeg valgte også at strikke disse strømper fra tåen-op, og har sat mønsterborterne sammen på en anden måde. En interessant detalje: strømperne er pænere foden end når de bare ligger til præsentation :-)




Kvikklunsj 3.0
PS: en anden norsk kollega kom forbi og ønskede sig (også) et par kvikklunsjstrømper. Så helt færdig med Marius og norsk påskesnack er jeg ikke endnu :-) Heldigvis var hun med på en Version 3.0: den næste version af Kvikklunsj-strømperne får grønt/hvidt og gult skaft og rød hæl og fod.

#goingrogue 2.0
Og da Marius goingrogue-strømperne blev vist frem på facebook, var der straks én der måtte eje sådan et par. Så der strikkes simultant på to forskellige farvekombinationer for tiden!

onsdag den 7. marts 2018

#yarnlovechallenge Februar 2018

Lige som sidste år i februar blev der lagt en udfordring på Instagram fra @yarnlovechallenge  

(læs mere om initiativtagerne Christina O'Harethey og Mary Heather Browne her). Det er tredie gang jeg har taget udfordringen op, og som de forrige gange har det været en både sjov og interessant udfordring.

Hver dag har et emne - et hashtag - og jeg vil gerne indrømme at det denne gang har været lidt mere vanskeligt at finde billeder til nogle af dagene. Men det er vel det der ligger i udfordringen ;-)
Her kommer mine 28 Instagram opslag på #yarnlovechallengefeb 2018 - i total random rækkefølge :-)