mandag den 31. december 2018

#mitstrikkeår2018

#mitstrikkeår2018
I løbet af 2018 har jeg strikket 80 projekter. (det passer ikke helt, for jeg har også hæklet et par stykker). Jeg huskede at starte på nummereringen den 1. januar (!), og derefter var det jo nemt nok. Jeg har ikke haft intentioner om at strikke et bestemt antal eller at skulle nå noget bestemt i løbet af året. Jeg var også meget omhyggelig med formuleringen af mit strikkeløfte for 2018: jeg strikker af lyst!
Det betyder ikke, at jeg afviste at strikke noget for nogen, men kun hvis projektet tiltalte mig. Jeg har strikket en sweater til en kollega, to forskellige huer til to forskellige kolleger, jeg har strikket vanter og pandebånd til min yngste datter (med kærlig fornøjelse!) og jeg strikkede strømper til en kollega og hendes mand - det greb om sig og der blev strikket i alt seks par, for andre måtte også have, og det sidste par, som var en vild variation, beholdt jeg selv. To nissehuer er det også blevet til: en til Louis og en til Frida. Næsten ens med de samme mønstre, men i lidt forskellige farver.

#Strømpestrik - #knittingsocks2018
Jeg tilsluttede mig #boxofsockskal2018; der skulle strikkes i alt 12 parsokker til en selv i løbet af 2018. Det har jeg gjort: det er blevet til ca 25 par sokker, næsten to par pr måned. Jeg meldte mig også til ByKaaes online kursus Bliv en ørn til at strikke sokker. Det var megahyggeligt at være med i en gruppe, og jeg fik lært et par fif i løbet af kurset. Det inspirerede mig til at afprøve forskellige tå- og hæltyper, og jeg har strikke 4-5 forskellige typer tå, 6 forskellige hæltyper, startet både fra tå og skaft, og strikket i flere slags strømpegarn.
Min favorit er nok Arwetta, men Mondim fra Retrosaria Rosa Pomar kommer tæt på. Det er et strømpegarn i ren uld, hvor lanolinen stadig kan mærkes.
Jeg var også tilmeldt en garnpakkegruppe i tre måneder, hvor jeg fik tilsendt to bundter (fantastisk) håndfarvet strømpegarn. Det var sjovt at blive overrasket, og det var nogle meget fine papæsker med låg og silkebånd, men det er altså en del sjovere at vælge garn selv.
Når det er sagt, så fik jeg den fineste julegave af min yngste datter, som var på tjenesterejse til New Zealand - og købte strømpegarn med possumfibre til mig! Jeg har planlagt det par strømper allerede <3

#Sweaterstrik
Jeg har strikket flest sweatre til mig i år - flest i uld. Jeg fik en skøn opskrift af Charlotte Tøndering, da jeg var til store strikkesøndag i februar. (den skal jeg strikke en gang mere!) Jeg købte garn hos Uld & Co og har strikket en rød sweater; jeg har strikket en  stribet sweater med dyb raglan, en Gable sweater i originalgarnet Loft, og jeg har simultanstrikket en sweater og en cardigan i næste samme farver i to forskellige garntyper efter en stribe farver jeg så på siden af en lastbil. I det hele taget er stribestrik en favorit hos mig, jeg strikkede tre forskellige #restetøjer, og måtte også overgive mig til Insta-hittet #Sorbetcardigan, som jeg har strikket i restegarner fra andre projekter.
Jeg har strikket en hættetrøje (eller -cardigan) i #yarnfromstash (!) og jeg fik langt om længe færdiggjort min perlestrikkede cardigan, som har fået stribede lommer. Desuden har jeg (som nævnt) strikket en sweater til en kollega, og min yngste svigersøn fik en stjernesweater i julegave (for min datter ønskede ham en :-)

#huer
Huestrik er en dejlig måde at afprøve ting på, og jeg har strikket nogle stykker i begyndelsen af året og i de sidste par måneder. Mine favoritter er nok den vendbare med to forskellige striber og en mangefarvede restehue, som er inspireret af et Gudrun&Gudrun-opslag. Desuden strikker jeg kontinuerligt nye gul&sort-huer til #darlinghusband, i år blev det til en hue med refleksstriber i. Den glitrer!

Sjaler og tørklæder
Tre sjaler har jeg gang i; det er for tiden den type projekter, som jeg mindst holder ud at strikke på. Det er sjovt at starte, men det bliver hurtigt lidt ensformigt og kedeligt (på en anden måde ensformigt end kroppen på en sweater eller ærmestrik). På et tidspunkt bliver de naturligvis færdige, måske endda i løbet af det kommende år - jeg har meldt mig i gruppen #12mok2019, som skal færdiggøre 12 projekter i løbet af 2019. Nu ser jeg. Jeg strikker af lyst!
Et enkelt tørklæde er det blevet til, strikket på p 9 med kun 21 masker. Det når to gang om halsen med rigeligt til at binde og har pompom'er i enderne.

#Strikkebøger
Jeg har købt en del strikkebøger i årets løb og fået nogle forærende (endda af designerne selv <3). Det er en stor inspirationskilde at blade i bøgerne, se på billederne og se de forskellige former, farvevalg strikketeknikker osv.
En særlig herlig bog fik jeg forærende af min far og mor. Min far var på fototur til Island på samme tid som der var udstilling af islandske trøjer i Nordens Hus; bogen Ornaments and Patterns found in Iceland var udstillet, så jeg spurgte min far om han ville købe den for mig. Det gjorde han - men forærede den til mig. Det er et fuldkommen vidunderligt opslagsværk, og jeg har mange og store planer om adskillige projekter med mønstre fra bogen. (Min far var i øvrigt meget spændt på hvordan jeg ville læse en bog på islandsk; men det er jo vidunderlige diagrammer - som han interesseret studerede!
Notesbøger er en anden herlig ting, som jeg bruger mere og mere. Dels til at holde styr på projekterne og hvad der eventuelt er ændret i en opskrift, men også til at notere fremtidige ideer i, og dem er der mange af i skiftende perioder. Nogle af ideerne bliver strikket op, andre får lov at være notater og bruges måske senere i anen sammenhæng.

#manskalaldriggånedpåudstyr
Maskemarkører og strikkepinde, hæklenåle, omgangstællere, måleband og sakse... these are a few of my favorite things.... på en måde kan man jo ikke få for mange. Det går i stadig højre grad op for mig, at forskellige strikkepindetyper passer til forskellige garntyper. Især når det er et mis-match. Mit strikkeflow bliver afbrudt og anspændt, mens det flyder fredeligt ved den rette kombination af garn og pindetype. Det er samtidigt et meget personligt anliggende, og noget der er en kilde til spændende diskussioner på strikkecafeerne: hvilke hvem foretrækker til hvad.
Både maskemarkører, som jeg bruger flere og flere af, og sakse og målebånd er brugsgenstande og samleobjekter. Desuden er målebåndene herligt legetøj for begge mine børnebørn, som ihærdigt måler alt muligt. (Frk. Frost er en ny favoritproducent af maskemarkører. Min adventskalender, som jeg forærede migselv, var fyldt med herligheder, som nu pryder mit strikketøj).

#Garn og Garnbytte
Jeg indrømmer blankt at jeg har meget garn. Virkeligt meget garn. Jeg har ikke købt helt så meget i år, som jeg har gjort de foregående år, og alligevel bliver kasserne på vores fælles arbejdsværelse proppet, og selv om jeg har strikket 80 projekter i år, synes jeg ikke det svinder målbart. 
Et par gode garnkup: i efteråret var jeg på tjenesterejse til Oslo, hvor en tur i Glasmagasinet resulterede i 36 nøgler Rauma Finull. Det er et af mine yndlingsgarner, som især er velegnet til mønsterstrik. I sommer, da Rasmilla lukkede sin butik, købte jeg det tykke yndlingsgarn og strikkede en skøn sweater (en del af simultanstrikprojektet).
Jeg har også byttet mig til nogle rigtigt gode ting; 3-4 gange om året holder vi i Knitwork-regi Garnbytteaften på Salonen. Det er superhyggeligt og så sjovt at se hvad de andre har med af garner, og hvad man kan blive inspireret af. Blandt andet har jeg noget dejlig merino, som jeg tror skal blive til en sweater til Louis (det er nemlig blødt og føles ikke som brændenælder!), og senest fik jeg godt og vel 500 gram uld garn i to tykkelser i den fedeste gule farver (så gul som solsikker).

#Undervisning
Ud over min egen undervisning på Strikkeuniversitet, som er både spændende og udfordrende, har jeg i år kun deltaget i online kurser. Hos ByKaae (som nævnt ovenfor), og i november-december har jeg været en Knit-Star på et stort online kursusforløb om farve-og mønsterstrik.
 
 Det var tre nordiske og 5-6 amerikanske undervisere. Jeg var lidt forbeholden, men jeg har totalt ovegivet mig til kursusformen. Det er fantastisk og sidde i sin egen tid og blive undervist ( mere eller mindre kvalificeret, narurligvis) af forskellige undervisere, som hver især har sit speciale. Min totale favorit var kurset om Sequence Knitting. Det skal jeg se igen og igen, det var fed undervisning. Jeg blev inspireret, blev klogere, forstod stort set med det samme, hvad essensen af emnet bestod af, og underviseren var sublim, også i at undervise på online-mediet. Jeg har købt det næste kursus udedn at vide hvad emnerne er og hvem underviserne vil være, bare fordi det var uldtrafedt!

April - juni FO18_24-38
Januar - marts #FO18_01-23




Juli - september #FO18_39-54
Oktober - december #FO18_55-80

























#visesistrikkemiljøet
Det har været et rigt strikkeår. Jeg glæder mig over alle de mennesker jeg møder i strikkemiljøet, hvor der bliver talt om stort og småt, delt tips og tricks, hvor ens færdige (eller ufærdige) projekter bliver beundret, og hvor man kan tale om prisen på købeopskrifter og udveksle erfaringer med opskrifter, som driller. I 2019 er mit strikkeløfte ikke ændret - jeg strikker af lyst.        


GODT NYTÅR!    

ps. Det er med vilje, jeg ikke har fyldt indlægget med mange billeder i år. De fem billeder er layouts fra Instragram, og alle billederne af alle projekterne findes på min instagramprofil, hvis du skulle have lyst til at se mere.     

onsdag den 12. december 2018

#neverenoughtimetoknit

Min To-Knit-List vokser med samme hast som mit garnlager! Og jeg har ikke timer nok i døgnet til at får strikket (og hæklet) alle de ting, jeg gerne vil, og som hober sig op i min inspirations-notesbog.

Jeg har på ingen måde strikkestress, og jeg fordeler min strikketid på forskellige projekter, men lige i øjeblikket synes jeg, det er vanskeligt at få afsluttet projekter. Lysten til at begynde på flere nye ting, fordi jeg har købt dejligt garn, (og i øvrigt også har byttet mig til noget herlig merino, som Louis skal have en sweater af) er mægtig stor og vanskelig at holde i ave.

En af de små ting, jeg vil have strikket inden for de nærmeste dage, er en julekugle til min yngste datter. Jeg har fundet et motiv, der er virkelig fint til hende, og som vil passe godt til den julekugle hun fik sidste år med en gnom, som var broderet på.

I de sidste par måneder hr jeg fordelt  min tid imellem et par morgenprojekter: det vil sige mens jeg spiser morgenmad, før jeg går på arbejde, strikker jeg på et halstørklæde i Quarry fra BT, og hækler på den sidste del af en bæltetaske som er et kit fra nu lukkede Nordiske Masker; et bus- og venteprojekt - det er Sammensurium, som i øvrigt har en deadline, da det jo er fire dele af en KnitAlong, som Knitwork laver i samarbejde med Sisse Chytræus og Nørkleriet; to eftermiddags-/aftenprojekter: en Gable sweater i Loft fra BT og et hemmeligt juleprojekt, som ikke kan røbes endnu. Desuden har jeg et Miesjal liggende i en pose, men det får nok vente til Sammensurium er færdigt.
I Butikken ligger et halstørklædeprojekt, som en kunde har spurgt, om jeg ville strikke til ham. Det vil jeg gerne - uden at have sat en tidsfrist på det færdige tørklæde!
Weekendmorgenstrik er 2. vante af et par af Alex Byrds', som jeg tænker at #darlinghusband får, fordi de passer ham <3. (Update: vanterne blev færdige søndag eftermiddag; #FO18_73)

Lige i øjeblikket synes jeg ikke nogen af projekterne vokser det mindste. Det passer jo ikke, for der er målbare forøgelser på alle pindene. Men det føles ikke sådan. Og det er egentlig dette, der interesserer mig: at følelsen af at strikketøjet vokser kan ændre sig fra tid til anden. I sommer strikkede jeg fire sweatre, to af dem simultanstrikket, og min erindring er, at det gik tilpas hurtigt.
Er det nu, fordi jeg har travlt med både dayjob og Knitworkarrangementer og julen står for døren, at det føles som tiden til strik er meget kortere end i sommer?

Omkring Nytår 2018 blev der foreslået #strikkeløftet2018 Jeg så mange afgivne løfter om "ikke mere garnkøb" "X antal projekter strikket færdig" "ikke begynde på noget nyt før alle UFO'er er væk" etc. Sådan havde jeg - og har  - jeg det slet ikke: mit strikkeløfte er vældig enkelt (og jeg følger det glad og gerne): jeg strikker af lyst! Jeg strikker kun det, jeg har lyst til. Jeg strikker også kun, når jeg har lyst. Mens jeg strikker, også selvom det er kort tid i bussen, falder roen over min sjæl, og jeg hviler, mens pindene knitrer. Min kreative inspirationsdel af hjernen kan arbejde på fuld tryk imens, men jeg finder ro og fred i sjælen med pindene i hånden.
Derfor synes jeg også, det er interessant med følelsen af ikke at nå [ALT] det jeg gerne vil i denne tid.

Forleden lagde jeg fx dej til brunkager (efter Hüttemeiers opskrift, som florerer på Facebook for tiden); jeg flettede og foldede store stjerner, som skal hænge og julepynte vores stuevinduer, jeg lavede humus og riskager og nød disse aktiviteter. En lillebitte nissestemme spurgte helt stille, om jeg virkelig ville bruge tid på andet end at strikke på mine mange projekter. !! Og svaret var naturligvis ja!

Hvordan har du det, kære læser, med strikkelysten, strikke-stress og hashtaget #neverenoughtimetoknit ?







tirsdag den 18. september 2018

strik i striber - stribestrik

IKEA gentofte
 Jeg er meget glad for farver, og for stribede t-shirts, skjorter og sweatre. (jeg kan  også vældigt godt lide prikker og tern, somme tider alle tre ting på én gang!) Når jeg kommer forbi striber i det offentlige rum, tager jeg (hvis jeg kan komme til det) billeder af det til eventuelt senere brug. Garnnøgler i forskellige farver i en kurv kan også være inspirationskilde.

Isbod i ZOO, cph
COS

Simultanstrik

I sommerens løb har jeg strikket flere stribede ting: To simultanstrikkede: en trøje og en sweater i to forskellige garntyper, men næsten de samme farver. Inspirationen til disse kom fra siden af en lastbil, som havde en farvestribe-reklame. Læs mere om silmultanstrik i dette indlæg








#restetrøjen

Jeg har strikke tre restetrøjer, to der er strikket med de samme garner, men med forskellige sammensætninger, og en med strømpegarnrester og en gråsort bundfarve. Opskriften er fra Stines Varehus, og #restetrøjen på Instagram giver stor inspiration. Læs mere om dem her.



Vamset alpakka

Jeg strikkede en stor, blød alpakka sweater, som er lyserød, men som har hvide og gule striber i alle ribkanterne.Den lyserøde farve alene er lidt fad, men sammen med den sødsenneps-farvede gule og den hvide, giver det liv. (sweateren er baseret på en gratis-opskrift fra DuStoreAlpakka).




Striber på dyb raglan.

Mit seneste stribeprojekt er en sweater med otte forskellige farver af den lækre økologiske soft melange fra Garnudsalg.
Ideen til trøjen startede med et Pinterest-search, fordi jeg så et billede af et Kate Davies design. Jeg fandt et mere, som refererede til Elizabeth Zimmermanns' Knitters' Almanac, hvor det 12. projekt har en 'dyb raglan'.
Garnet til trøjen var i første omgang fire farver soft melange, som jeg købte for et stykke tid siden. Jeg kan (næsten) ikke stå for gode farvenavne, så georginen, granny smith, græskar og herregårdssten fangede mit blik.

Trøjen er mit eget design, baseret på de ovenstående ideer.. Den har en dyb raglan, som starter midt for/midt bag lige efter halsribben slutter. Efter at have kigget lidt på de fire farver, besluttede jeg mig for, at der måtte mere til. (Mere farverigt stribet tøj i hverdagen!) Et hurtigt kig på soft melange udvalget gav resultatet: blågran, brombær, strå og strandasters, som supplerer de fire første meget fint.
Hals og ærmer er ribstrikkede, mens for/bagstykker er hhv ret og vrang. (og den kan vendes).




Sorbetcardiagan

Mit næste stribeprojekt er et Instagram-hit: sorbetcardigan.  Det er et MilleFrydDesign, strikket i mohair-rester. Jeg er så småt startet på den: halskant og første stribe er påbegyndt. Garnnøglerne ligger ved siden af mig i en kurv på sofaen og venter på, at jeg finder den rigtige rækkefølge af striberne.





onsdag den 29. august 2018

Grebet af gul(d)

Pludselig får man en raptus. Med gul.
Jeg er vild med farven gul. Gul som mælkebøtter, gul som iris, som gule teroser, som sennepsgul og karrygul, strågul, sågar lysegul og neongul kan være en fornøjelse.

 
Bark Cardigan Louis Vuitton-garn
Min femte #Bark cardigan er hæklet af lys gul uld-silke (som er restegarn fra Louis Vuittons væverier!).




Kvikklunsj med gul dominans

Efter at have strikke fire par #kvikklunsj sokker med med hovedfarven grøn og rød, måtte jeg prøve den gule version med Arwettas dandelion-gule garn. Det er i øvrigt en #sweettomatoeheel i ribstrik.


Mariusstrømper med neongult islæt
Den neongule fik jeg afløb for med to par #Mariusstrømper, hvor farven indgik i mønstrene.





 


Mælkebøttefarvet knudegarn
Knudegarn.dk annoncerede uld farvet med mælkebøtte - umuligt at modstå den fristelse. Det bliver nu til et #miesjal (opskriften ligger gratis på Filcolanas hjemmeside). Jeg er næsten halvvejs, for det er et inbetween-strikketøj, som er godt at have med til strikkecafe, hvor man skal medbringe snakke-strikketøj :-)






Her er sjalet med til #københavnerstrikketræf på Cafe Tilda, hvor det nydeligt matchede de gule blomster på bordet.




Kraprod (som er modellens navn - ikke farven)
På fiberfest  i Roskilde med Fiberfolk.dk var der gult garn hos Kopranen, smukt og farvet med birk. (lidt sjovt, for jeg har købt birkegrønt garn hos knudegarn for nogle år tilbage).




Grebet af gult garn ( og lidt andet :-)
Og Janne Højfeldts fine Kraprod-design på samme fest måtte jeg eje, fordi de gule farver var uimodståelige (iøvrigt farvet af Gitte Kopranen).







Samme sted købt jeg det fineste gule garn af Woolapyk (sammen med en projekttaske med gult foer).
 

RibRaglan i Lett Lopi og morbærsilke
På Nordatlantens Brygge til den islandske strikkefestival sidste år købte jeg gult Lett Lopi (en farve der desværre er udgået); og minsandten om ikke garnudsalg.dk fornylig havde den lækreste morbærsike på tilbud (gul; følgetråd). Så nu er det blevet til en ribsweater med to tråde. Den gule morbærsilke ses kun i glimt, men giver en skøn glans til den lidt mattere gule lett lopi.





Timeglashæl med to ekstra omgange


Hos Onion Garn fandt jeg lækkert strømpegarn med nældefibre i stedet for kunstfibre.
Jeg modstår sjældent garn med gode farvenavne, og strågul er en af dem jeg altid falder for.





Færdige onionstrømper


Her er det blevet til strømper med timeglashæl med ekstra omgange i mellem ind- og udtagninger.




fredag den 27. juli 2018

#kandetstrikkes #simultanstrik

Farvestriben #kandetstrikkes
En lastbil stod parkeret på Højbro Plads, og mens flokke af turister gloede på Absalon, fik jeg øje på en stribe kvadrater i forskellige farver på siden af lastbilen. Heldigvis havde jeg telefonen på mig og fik taget et billede af farvestriben. #kandetstrikkes billedet blev lagt op på Instagram.

 Der lå det og summede i mit hoved, og da Rasmilla (desværre) annoncerede ophørsudsalg med deraf følgende stor rabat, kiggede jeg på farvekort til både Rauma Finull (et af mine yndlingsgarner - der er så vidunderligt mange farver at vælge imellem) og Rasmillas eget tykke yndlingsgarn (for det farvekort er ligeså omfattende).
I butikken fik jeg fundet de bedste farver i begge garntyper. (Jeg kunne ikke modstå at købe nogle knitpro royale på samme tid. Man skal jo aldrig gå ned på udstyr!).

Rasmillas tykke yndlingsgarn
Rauma Finull









Det er blevet til to forskellige trøjer med samme striber. Rasmilla-trøjen er med rundt bærestykke, strikket oppfra-ned. Rauma Finull-trøjen er en raglan-cardigan, også strikket oppefra ned. Finullscardiganen er desuden blevet tilsat en følgetråd i kidsilk mohair i farver, der tangerer finullsfarverne.

Jeg har strikket på begge trøjerne på samme tid - en stribe ad gangen. Både fordi det er sjovt med #simultanstrik, og for at kunne følge med i hvordan de udvikler sig farvestribemæssigt.

 Det viste sig - efter et stykke strikketid - at nogle striber fik en forkert følgetråd, og der måtte trevles op. Forsigtigt for at mohairtråden ikke skulle blive til ét stort filter, og for at kunne skille garn og følgetråd ad, så de kunne sættes sammen på nye måder.
Projektet blev sat en uge tilbage.Til gengæld var det en god beslutning for den nye følgetråd til den lyse grønne farve dæmpede den tilpas meget, så den kom til at svare til det jeg gerne ville have.



Det er altid spændende at se om den ide, der er i ens hoved også virker i det strikkede garn!  Samtidigt var det mere hårdt for hænder og håndled at strikke med det tykke yndlingsgarn, så det var godt at kunne skifte til finullen med mohairfølgetråd. Det blev til gengæld ind imellem så varmt, at jeg var bange for, at finullen ville begynde at filte :-)
Ved at strikke en farvestribe ad gangen, har jeg også overkommet second-sleeve-syndromet, for alle fire  ærmer er blevet færdige nogenlunde samtidigt.


Det har taget godt og vel tre uger at strikke begge trøjer. Jeg har på samme tid haft gang i nogle strømpepar og et miesjal, for det har ikke været #travelknits! Og de har fyldt godt i sofaen, allermest da jeg havde to farver tilbage og lage alle fire garnbunker ud for at kunne 'holde øje' med dem.


finullscardigan
yndlingsgarn-sweater
Yndlingsgarnssweateren vejer 503 gram og finullscardiganen vejer 379 gram. Cardiganen mangler lukning, den skal have tryklåse. Begge trøjer skal have hæftet et par ender, det bliver én af de kommende dage, hvis det skulle blive regn som lovet.

Jeg er så tilfreds med mit resultat. Både sweateren og cardiganen sidder pænt, er rare at have på, og jeg er ærligt talt vild med farvekombinationen!
Tak til Holmris.dk for farveinspiration! #jadetkanstrikkes

mandag den 23. juli 2018

#strikenhæl - fisk eller tomat?

I de sidste par år har jeg strikket en masse sokker. Min foretrukne model var båndtå og timeglashæl, om de var strikke fra tåen-op eller skaftet-ned. Den klassiske kilehæl med klap synes jeg ikke så godt om, - den er lidt klodset, og irriterende at strikke: opsamlingen af maskerne langs med kilen kræver øvelse for at få rigtig pæn. Jeg øvede mig endda i foråret ved at strikke fem par #kvikklunsjstrømper og et par #mariusstrømper i marts måned!
https://knittingdiaries.blogspot.com/2018/04/kvikklunsj-strmper-og-marius-going-rogue.html



I januar meldte jeg mig på IG-udfordringen #boxofsockskal2018, hvor man skal strikke et par sokker om måneden til sig selv i 2018. (jeg er helt med - endda lidt forud, tror jeg :-) ).
Lidt senere på foråret hoppede jeg med på Charlotte Kaaes Strikkebootcamp2018, dels for at lære (mere om) at strikke sokker, dels for at prøve et online-strikkekursus.

Når man først bevæger sig ind i #sockworld, viser der sig naturligvis et utal af muligheder og varianter. På Charlottes kursus blev jeg mindet om om kilehælen strikke fra tåen og op. Den er efter min mening langt nemmere at strikke, blandt andet fordi man ikke behøver at samle masker op; den strikkes med vendepinde. (Desuden lærte jeg lidt om at måle strikkefasthed).






Timeglashæl
En klar favorit. Den er nem, den er hurtig, den strikkes i det store hele bare frem og tilbage med vendepinde ind og vendepinde ud igen. Den eneste lille ting er, at den måske ikke sidder så godt fast på om hælen. Men jeg synes ærligt talt ikke, der er den store forskel på hvordan sokken glider lidt ned uanset hvilken hæl, der er strikket. (her er den strikket på et par fodformede  strømper, som ByLisbeth har designet). Opskriften til den fordformede tå findes og kan downloades på Ravelry.


Sweet Tomato

På Instragram faldt jeg over en #sweettomatoheel, som designeren Cat Bordhi har konstrueret. Den er ret sjov at strikke, og den sidder virkeligt godt på foden, men jeg synes ikke den har en pæn form! Jeg prøvede på Charlottes opfordring at strikke den i rib, men det blev den ikke pænere i formen af.
Jeg er ret begejstret for at der strikkes hele omgange imellem hver kile. Det gør noget for, hvordan den sidder fast på foden. Hælen kan strikkes både fra tåen-op og fra skaftet-ned. Desuden er der en vendemaskevariation, som giver god mening, men som er svær at få lige pæn på begge sider af strømpen. Opskriften findes og kan downloades på Ravelry.


Havtaske
Min strikkeveninde Ane fra Bornholm har konstrueret en virkeligt fin hæl, som er opkaldt efter den temmeligt brutalt udseende fisk Havtasken. Den har halvt så mange vendinger på undersiden af hælen som på over/ydersiden, og en usædvanlig klædelig indtagning, som markerer akillessenen, og inviterer til alle mulige pyntelige snirklerier op ad bagsiden og underbenet. Vendepindene strikkes med tyske vendinger (en klar favorit!) Opskriften findes og kan downloades på Ravelry.

Fishlipskiss

Ved et strikketræf på Woolstock talte jeg med Fie om hæle, og hun mindede mig om fiskelæbekyshælen, som er konstrueret af @thesocktherapist.  Udover en ny slags vendemasker, som sådan set er pæne og nemme at strikke, men alligevel lidt irriterende, fordi man skal 'stoppe op' for at strikke dem, strikkes der en hel omgang midt i vendingerne, hvilket gør at hælen ligesom slutter til om foden. Desuden strikkes de forøgende vendepinde på en omgang af 'hele masker'. Opskriften findes og kan downloades på Ravelry.

en nye hælvariation?
Det seneste par strømper jeg har på pindene er strikket med lidt tykkere garn end jeg ellers har brugt og på pind 3,9 (ITO japanske pinde fra Tøndering). Tykkere garn og tykkere pinde giver færre masker, så jeg slog 20 (i stedet for 24) op, og tog kun ud til 24 (i stedet for 30). Jeg havde besluttet mig for timeglashælen, og da jeg havde strikket de formindskende vendepinde, besluttede jeg at strikke to hele omgange før jeg begyndte på de forøgende vendinger. Resultatet er en lidt mere fyldig timeglashæl med et 'bånd' rundt om foden. Den sidder smukt og føles som om den bliver siddende.


Jeg må også prøve at strikke hælen med almindeligt strømpegarn, hvor jeg tror der skal tre eller måske fire omgange til for at få samme virkning. (det opfordrer jo til noget striberi).








#strømpestrik #knittingsocks2018  #sockworld #sockknitter



tirsdag den 12. juni 2018

#Restetrøjen

Endnu en gang blev jeg indfanget af et hashtag på Instagram. Denne gang var det #Restestrøjen, som Stine Hoelgaard har lavet opskriften til.

Jeg synes ellers ikke jeg har så mange rester af garn. Men efter lidt søgning i de forskellige farvekasser (jep! mit garn er sorteret i kasser efter farve), fandt jeg op mod 800 gram i forskellige farver og kvaliteter. Uld, silke, alpakka, uld/hør, råsilke, cahsmere og mohair.


Jeg sorterede i farveskalaer: de neutrale/mørke som bundfarve og de farverige som 'følgetråd'. Jeg lagde garnerne ud i rækker på en bakke, og startede fra en ende af.


Trøjen er strikke på p 6 og 7, så det går ret hurtigt. Opskriften er nem og let at følge og mit første valg faldt str L. Jeg har strikket trøjen lidt længere med 4 knaphuller og jeg har også strikket et par ekstra raglanindtagninger i bærestykket. Ærmerne er smalle, og efter Stines vejledning lavede jeg det nederste af ærmerne ens.
Jeg er yderst tilfreds med den færdige trøje; den er kort og med smalle ærmer, en facon jeg er glad for.

Der var så meget garn tilbage, at jeg besluttede mig for at strikke en til, denne gang str. XL.
Jeg har også styret farverne lidt mere i version 2.0 - trøjen starter med mørk bundfarve og slutter med lys, det samme gør ærmerne. Trøjen har fået orange/røde følgetråde, mens ærmerne har blå og grønne.

Det bliver en helt anden trøje, skønt den er strikke med nøjagtigt de samme farver og de samme garnrester. Det fascinerer mig til stadighed, et man kan give et produkt så forskelligt udtryk!