Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

tirsdag den 31. juli 2012

tirsdag 31. juli

de sidste omgange mangler stadig ... men jeg har fundet det næste projekt (på Pinterest): en cirkelvest, hæklet rundt fra midten. har ovenikøbet garnet.
Fik fat i Kenneth på Garnudsalg.dk - han sender mit garn i dag! 4 cones på vej til østerbro - juhuu!

søndag den 29. juli 2012

søndag 29. juli

CB og jeg var på Jorn museet i formiddag. Der var eet billede som jeg kunne se for mig i garn og på strikkepindene.









Indtil jeg kommer i garnforretningen strikker jeg kanten på ribtoppen færdig.

lørdag den 28. juli 2012

lørdag 28. juli

Har strikket på ribstrikketøjet på færgeoverfarten på kattegat og udenfor Aros. Måske fandt jeg inspiration til guldaldersjal på Aros? (jeg var lidt usikker på om man egentlig måtte tage billeder, så det gik lige lovlig hurtigt! men farverne kan ses (og det var det vigtigste)

fredag den 27. juli 2012

fredag 27. juli

er færdig Granny Square Tote, fundet på Pinterest . Foret er et stykke økologisk bomuldsjersey, som jeg fandt i Stof2000. Håndtagene har jeg købt samme sted på udsalg.

torsdag den 26. juli 2012

torsdag 26. juli

 firkanten er færdig og nu skal jeg bare finde et stykke stof at sætte inden i til for
.
Imens jeg venter strikker jeg på ribtoppen. En timestid i gården i eftermiddagssolen og jeg nåede til ærmegabet.

onsdag den 25. juli 2012

onsdag 25. juli

Hækler bedstemor-firkant af resterne; vil forsøge mig med en taske (set på pinterest)

tirsdag den 24. juli 2012

tirsdag 24. juli

Strandsjalet har nu endelig kanten hæklet færdigt. var nødt til at disponere anderledes (og det opdagede jeg 25 cm før slut) fordi der ikke var garn nok.
Der skal hæftes de sidste ender og det skal dampes og presses.

Der er garnrester nok til at eksperimentere med en bedstemorfirkant til en posetaske ... så det gør jeg!

mandag den 23. juli 2012

søndag den 22. juli 2012

søndag 22. juli

Strandsjalet er strikket færdigt, og nu er jeg i gang med kanten. Den inderste er det grå bomuld som erlidt stift i kvaliteten, det giver et godt hold. Den næste er det beigefarvede uld bouclé, og yderst vil jeg hækle en råhvid række muslinger.

lørdag den 21. juli 2012

lørdag 21. juli

Til formiddagsthe hos Le, og fik strikke nogle cm på ribstrikketøjet; tror snart jeg har nået de 33 cm...
Mælkebøttesjalet har fået ny ejer: Eva i Hellerup fik det leveret i eftermiddag. Hun blev heldigvis rigtig glad for det!
Nu strikker jeg løs på strandsjalet så det kan blive færdigt og jeg kan begynde på pollock sjalet snarest.
Fik en ribsgtrik-ide den anden dag - må se at få tegnet: en kjole strikket oppe fra i rib og så udtagninger for 15. cm. Jeg tror at den chokoladebrune uld/cashmere vil egne sig fabelagtigt!

fredag den 20. juli 2012

fredag 20.juli

strandsjalet vokser og mangler nu højst en trediedel.  5-6 striber mere og så er det kanten. Jeg tror jeg skal forsøge mig med en trefarvet kant: en række grå fastmasker, en række camelfarvede dobbelte stangmasker og til sidst en række muslingetakker i den cremefarvede alpaca.

torsdag 19. juli

Strandsjalet strikker jeg på, og imens planlægger jeg kanten, som skal fælles.





Jeg tror også jeg nu ved hvordan pollock-sjalet skal strikkes: retstrik med farveskift efter hver pind.

onsdag den 18. juli 2012

onsdag 18. juli


Måtte ned i Viborggade og købe større ringe til flere øreringe. I knappekufferten fandt jeg blå, grønne og beige farvede knapper - tre forskellige versioner. Tror jeg må overveje en tur på loppemarked på søndag og se om der kan findes knappe-skatte.

tirsdag den 17. juli 2012

tirsdag 17. juli

Inspireret af turen til Sverige og besøget på kunsthåndværksudstillingen Not Quite, måtte jeg hive knappeæsken frem og sætte ørenringe sammen. Jeg må i Panduro snarest og købe flere ringe!

mandag den 16. juli 2012

søndag den 15. juli 2012

fredag 13., lørdag 14. og søndag 15. juli

Vi har været på weekend hos gode venner i Gullungebyn i midtSverige... uden netforbindelse. Det er en dejlig ro der kommer over én (når man ved det i forvejen!). Jeg havde naturligvis taget strikketøj med, så ribstrikket blev der på terrassen lørdag eftermiddag, men vi kiggede ud over søen og og på himlen, som skiftede farve (grå, blå, hvid) uophørligt. Og da både himlen og skoven spejlede sig i søen, stod inspirationsbillederne på rad og række, og det var rigtigt godt at garnforretningen lå langt væk.
Vi besøgte det lokale kunstnerkollektiv (ved Smedesby, tror jeg?) hvor der var nogle vidunderlige smedejerns lysestager og lysekroner, som (desværre?) kræver en hall med højt til loftet.
Der var naturligvis også en håndarbejds-butik, hvor der blandt andet var de mest vidunderlige knappeørenringe. Jeg kunne ikke lide at tage billeder, men jeg må tegne dem og prøve mig frem med knappeæsken en af dagen!

torsdag den 12. juli 2012

torsdag 12. juli

lidt ribstrik i bussen på vej til min mor og far. Og strandsjalet strikkes der på herhjemme. Tager ribstrikke-tøjet med til Sverige i morgenså jeg har noget at strikke på i weekenden.

onsdag den 11. juli 2012

onsdag 11. juli

strandsjalet vokser, og jeg har fundet kanten der skal afslutte det hele: muslingetakker - naturligvis!

tirsdag den 10. juli 2012

tirsdag10. juli









har fået strikket lidt på strandsjalet. Det bliver godt, tror jeg. Fandt lige inspirationsbilledet frem for at opdatere fornemmelsen for strand og bølger.

søndag den 8. juli 2012

søndag 8. juli



Jeg har bestemt mig for den sidste udgave ... nu skal jeg finde ud af om de skal sys sammen eller hækles sammen. Og til slut skal der en kan omkring - mindst to farver.

lørdag 7. juli

Er begyndt på strandsjalet... 3. farve garn er på pinden

fredag den 6. juli 2012

fredag 6. juli

Staklen af granny squares er færdig, men jeg kan ikke finde ud af hvordan de skal sættes sammen. I går aftes besøgte jeg hjemmesiden garnudsalg.dk, hvor der er dejlige ferietilbud, som jeg ikke kunne modstå. Jeg købte noget råsilke, noget havblåt uld/bomuld, of en camelfarvet cashmere blanding. Jeg glæder mig til det kommer!
Y

torsdag den 5. juli 2012

torsdag 5. juli

Nu mangler der een stor og nogle små før garnet er brugt. Jeg kan stadig ikke beslutte mig til hvordan de skal sættes sammen. Her ligger de lagt (i ikke prioriteret rækkefælge) på spisebordet. Men jeg synes det bliver for tungt, tror jeg. Jeg må prøve med knappenåle i hjørnerne og se hvordan det virker...

onsdag den 4. juli 2012

onsdag 4, juli

Stakken vokser støt, nu er jeg beygndt at overveje om de skal sættes sammen til en lille sommer-poncho-agtig ting.Jeg mangler et par farver endnu før alt garnet er brugt.
Jeg har et billede fra et inspirationshæfte jeg fik på Island sidste sommer, tror jeg må finde det frem og se på sammensyningen.

tirsdag den 3. juli 2012

mandag den 2. juli 2012

mandag 2. juli

var til middag hos min bror i går; havde stoppet et strikketøj i tasken til busturen, og mens vi sad og snakkede før maden, fik jeg strikket 5 cm rib. Busturen hjem gik også hurtigt med strikketøj i hænderne.

søndag den 1. juli 2012