Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

mandag den 31. december 2018

#mitstrikkeår2018

#mitstrikkeår2018
I løbet af 2018 har jeg strikket 80 projekter. (det passer ikke helt, for jeg har også hæklet et par stykker). Jeg huskede at starte på nummereringen den 1. januar (!), og derefter var det jo nemt nok. Jeg har ikke haft intentioner om at strikke et bestemt antal eller at skulle nå noget bestemt i løbet af året. Jeg var også meget omhyggelig med formuleringen af mit strikkeløfte for 2018: jeg strikker af lyst!
Det betyder ikke, at jeg afviste at strikke noget for nogen, men kun hvis projektet tiltalte mig. Jeg har strikket en sweater til en kollega, to forskellige huer til to forskellige kolleger, jeg har strikket vanter og pandebånd til min yngste datter (med kærlig fornøjelse!) og jeg strikkede strømper til en kollega og hendes mand - det greb om sig og der blev strikket i alt seks par, for andre måtte også have, og det sidste par, som var en vild variation, beholdt jeg selv. To nissehuer er det også blevet til: en til Louis og en til Frida. Næsten ens med de samme mønstre, men i lidt forskellige farver.

#Strømpestrik - #knittingsocks2018
Jeg tilsluttede mig #boxofsockskal2018; der skulle strikkes i alt 12 parsokker til en selv i løbet af 2018. Det har jeg gjort: det er blevet til ca 25 par sokker, næsten to par pr måned. Jeg meldte mig også til ByKaaes online kursus Bliv en ørn til at strikke sokker. Det var megahyggeligt at være med i en gruppe, og jeg fik lært et par fif i løbet af kurset. Det inspirerede mig til at afprøve forskellige tå- og hæltyper, og jeg har strikke 4-5 forskellige typer tå, 6 forskellige hæltyper, startet både fra tå og skaft, og strikket i flere slags strømpegarn.
Min favorit er nok Arwetta, men Mondim fra Retrosaria Rosa Pomar kommer tæt på. Det er et strømpegarn i ren uld, hvor lanolinen stadig kan mærkes.
Jeg var også tilmeldt en garnpakkegruppe i tre måneder, hvor jeg fik tilsendt to bundter (fantastisk) håndfarvet strømpegarn. Det var sjovt at blive overrasket, og det var nogle meget fine papæsker med låg og silkebånd, men det er altså en del sjovere at vælge garn selv.
Når det er sagt, så fik jeg den fineste julegave af min yngste datter, som var på tjenesterejse til New Zealand - og købte strømpegarn med possumfibre til mig! Jeg har planlagt det par strømper allerede <3

#Sweaterstrik
Jeg har strikket flest sweatre til mig i år - flest i uld. Jeg fik en skøn opskrift af Charlotte Tøndering, da jeg var til store strikkesøndag i februar. (den skal jeg strikke en gang mere!) Jeg købte garn hos Uld & Co og har strikket en rød sweater; jeg har strikket en  stribet sweater med dyb raglan, en Gable sweater i originalgarnet Loft, og jeg har simultanstrikket en sweater og en cardigan i næste samme farver i to forskellige garntyper efter en stribe farver jeg så på siden af en lastbil. I det hele taget er stribestrik en favorit hos mig, jeg strikkede tre forskellige #restetøjer, og måtte også overgive mig til Insta-hittet #Sorbetcardigan, som jeg har strikket i restegarner fra andre projekter.
Jeg har strikket en hættetrøje (eller -cardigan) i #yarnfromstash (!) og jeg fik langt om længe færdiggjort min perlestrikkede cardigan, som har fået stribede lommer. Desuden har jeg (som nævnt) strikket en sweater til en kollega, og min yngste svigersøn fik en stjernesweater i julegave (for min datter ønskede ham en :-)

#huer
Huestrik er en dejlig måde at afprøve ting på, og jeg har strikket nogle stykker i begyndelsen af året og i de sidste par måneder. Mine favoritter er nok den vendbare med to forskellige striber og en mangefarvede restehue, som er inspireret af et Gudrun&Gudrun-opslag. Desuden strikker jeg kontinuerligt nye gul&sort-huer til #darlinghusband, i år blev det til en hue med refleksstriber i. Den glitrer!

Sjaler og tørklæder
Tre sjaler har jeg gang i; det er for tiden den type projekter, som jeg mindst holder ud at strikke på. Det er sjovt at starte, men det bliver hurtigt lidt ensformigt og kedeligt (på en anden måde ensformigt end kroppen på en sweater eller ærmestrik). På et tidspunkt bliver de naturligvis færdige, måske endda i løbet af det kommende år - jeg har meldt mig i gruppen #12mok2019, som skal færdiggøre 12 projekter i løbet af 2019. Nu ser jeg. Jeg strikker af lyst!
Et enkelt tørklæde er det blevet til, strikket på p 9 med kun 21 masker. Det når to gang om halsen med rigeligt til at binde og har pompom'er i enderne.

#Strikkebøger
Jeg har købt en del strikkebøger i årets løb og fået nogle forærende (endda af designerne selv <3). Det er en stor inspirationskilde at blade i bøgerne, se på billederne og se de forskellige former, farvevalg strikketeknikker osv.
En særlig herlig bog fik jeg forærende af min far og mor. Min far var på fototur til Island på samme tid som der var udstilling af islandske trøjer i Nordens Hus; bogen Ornaments and Patterns found in Iceland var udstillet, så jeg spurgte min far om han ville købe den for mig. Det gjorde han - men forærede den til mig. Det er et fuldkommen vidunderligt opslagsværk, og jeg har mange og store planer om adskillige projekter med mønstre fra bogen. (Min far var i øvrigt meget spændt på hvordan jeg ville læse en bog på islandsk; men det er jo vidunderlige diagrammer - som han interesseret studerede!
Notesbøger er en anden herlig ting, som jeg bruger mere og mere. Dels til at holde styr på projekterne og hvad der eventuelt er ændret i en opskrift, men også til at notere fremtidige ideer i, og dem er der mange af i skiftende perioder. Nogle af ideerne bliver strikket op, andre får lov at være notater og bruges måske senere i anen sammenhæng.

#manskalaldriggånedpåudstyr
Maskemarkører og strikkepinde, hæklenåle, omgangstællere, måleband og sakse... these are a few of my favorite things.... på en måde kan man jo ikke få for mange. Det går i stadig højre grad op for mig, at forskellige strikkepindetyper passer til forskellige garntyper. Især når det er et mis-match. Mit strikkeflow bliver afbrudt og anspændt, mens det flyder fredeligt ved den rette kombination af garn og pindetype. Det er samtidigt et meget personligt anliggende, og noget der er en kilde til spændende diskussioner på strikkecafeerne: hvilke hvem foretrækker til hvad.
Både maskemarkører, som jeg bruger flere og flere af, og sakse og målebånd er brugsgenstande og samleobjekter. Desuden er målebåndene herligt legetøj for begge mine børnebørn, som ihærdigt måler alt muligt. (Frk. Frost er en ny favoritproducent af maskemarkører. Min adventskalender, som jeg forærede migselv, var fyldt med herligheder, som nu pryder mit strikketøj).

#Garn og Garnbytte
Jeg indrømmer blankt at jeg har meget garn. Virkeligt meget garn. Jeg har ikke købt helt så meget i år, som jeg har gjort de foregående år, og alligevel bliver kasserne på vores fælles arbejdsværelse proppet, og selv om jeg har strikket 80 projekter i år, synes jeg ikke det svinder målbart. 
Et par gode garnkup: i efteråret var jeg på tjenesterejse til Oslo, hvor en tur i Glasmagasinet resulterede i 36 nøgler Rauma Finull. Det er et af mine yndlingsgarner, som især er velegnet til mønsterstrik. I sommer, da Rasmilla lukkede sin butik, købte jeg det tykke yndlingsgarn og strikkede en skøn sweater (en del af simultanstrikprojektet).
Jeg har også byttet mig til nogle rigtigt gode ting; 3-4 gange om året holder vi i Knitwork-regi Garnbytteaften på Salonen. Det er superhyggeligt og så sjovt at se hvad de andre har med af garner, og hvad man kan blive inspireret af. Blandt andet har jeg noget dejlig merino, som jeg tror skal blive til en sweater til Louis (det er nemlig blødt og føles ikke som brændenælder!), og senest fik jeg godt og vel 500 gram uld garn i to tykkelser i den fedeste gule farver (så gul som solsikker).

#Undervisning
Ud over min egen undervisning på Strikkeuniversitet, som er både spændende og udfordrende, har jeg i år kun deltaget i online kurser. Hos ByKaae (som nævnt ovenfor), og i november-december har jeg været en Knit-Star på et stort online kursusforløb om farve-og mønsterstrik.
 
 Det var tre nordiske og 5-6 amerikanske undervisere. Jeg var lidt forbeholden, men jeg har totalt ovegivet mig til kursusformen. Det er fantastisk og sidde i sin egen tid og blive undervist ( mere eller mindre kvalificeret, narurligvis) af forskellige undervisere, som hver især har sit speciale. Min totale favorit var kurset om Sequence Knitting. Det skal jeg se igen og igen, det var fed undervisning. Jeg blev inspireret, blev klogere, forstod stort set med det samme, hvad essensen af emnet bestod af, og underviseren var sublim, også i at undervise på online-mediet. Jeg har købt det næste kursus udedn at vide hvad emnerne er og hvem underviserne vil være, bare fordi det var uldtrafedt!

April - juni FO18_24-38
Januar - marts #FO18_01-23




Juli - september #FO18_39-54
Oktober - december #FO18_55-80

























#visesistrikkemiljøet
Det har været et rigt strikkeår. Jeg glæder mig over alle de mennesker jeg møder i strikkemiljøet, hvor der bliver talt om stort og småt, delt tips og tricks, hvor ens færdige (eller ufærdige) projekter bliver beundret, og hvor man kan tale om prisen på købeopskrifter og udveksle erfaringer med opskrifter, som driller. I 2019 er mit strikkeløfte ikke ændret - jeg strikker af lyst.        


GODT NYTÅR!    

ps. Det er med vilje, jeg ikke har fyldt indlægget med mange billeder i år. De fem billeder er layouts fra Instragram, og alle billederne af alle projekterne findes på min instagramprofil, hvis du skulle have lyst til at se mere.     

onsdag den 12. december 2018

#neverenoughtimetoknit

Min To-Knit-List vokser med samme hast som mit garnlager! Og jeg har ikke timer nok i døgnet til at får strikket (og hæklet) alle de ting, jeg gerne vil, og som hober sig op i min inspirations-notesbog.

Jeg har på ingen måde strikkestress, og jeg fordeler min strikketid på forskellige projekter, men lige i øjeblikket synes jeg, det er vanskeligt at få afsluttet projekter. Lysten til at begynde på flere nye ting, fordi jeg har købt dejligt garn, (og i øvrigt også har byttet mig til noget herlig merino, som Louis skal have en sweater af) er mægtig stor og vanskelig at holde i ave.

En af de små ting, jeg vil have strikket inden for de nærmeste dage, er en julekugle til min yngste datter. Jeg har fundet et motiv, der er virkelig fint til hende, og som vil passe godt til den julekugle hun fik sidste år med en gnom, som var broderet på.

I de sidste par måneder hr jeg fordelt  min tid imellem et par morgenprojekter: det vil sige mens jeg spiser morgenmad, før jeg går på arbejde, strikker jeg på et halstørklæde i Quarry fra BT, og hækler på den sidste del af en bæltetaske som er et kit fra nu lukkede Nordiske Masker; et bus- og venteprojekt - det er Sammensurium, som i øvrigt har en deadline, da det jo er fire dele af en KnitAlong, som Knitwork laver i samarbejde med Sisse Chytræus og Nørkleriet; to eftermiddags-/aftenprojekter: en Gable sweater i Loft fra BT og et hemmeligt juleprojekt, som ikke kan røbes endnu. Desuden har jeg et Miesjal liggende i en pose, men det får nok vente til Sammensurium er færdigt.
I Butikken ligger et halstørklædeprojekt, som en kunde har spurgt, om jeg ville strikke til ham. Det vil jeg gerne - uden at have sat en tidsfrist på det færdige tørklæde!
Weekendmorgenstrik er 2. vante af et par af Alex Byrds', som jeg tænker at #darlinghusband får, fordi de passer ham <3. (Update: vanterne blev færdige søndag eftermiddag; #FO18_73)

Lige i øjeblikket synes jeg ikke nogen af projekterne vokser det mindste. Det passer jo ikke, for der er målbare forøgelser på alle pindene. Men det føles ikke sådan. Og det er egentlig dette, der interesserer mig: at følelsen af at strikketøjet vokser kan ændre sig fra tid til anden. I sommer strikkede jeg fire sweatre, to af dem simultanstrikket, og min erindring er, at det gik tilpas hurtigt.
Er det nu, fordi jeg har travlt med både dayjob og Knitworkarrangementer og julen står for døren, at det føles som tiden til strik er meget kortere end i sommer?

Omkring Nytår 2018 blev der foreslået #strikkeløftet2018 Jeg så mange afgivne løfter om "ikke mere garnkøb" "X antal projekter strikket færdig" "ikke begynde på noget nyt før alle UFO'er er væk" etc. Sådan havde jeg - og har  - jeg det slet ikke: mit strikkeløfte er vældig enkelt (og jeg følger det glad og gerne): jeg strikker af lyst! Jeg strikker kun det, jeg har lyst til. Jeg strikker også kun, når jeg har lyst. Mens jeg strikker, også selvom det er kort tid i bussen, falder roen over min sjæl, og jeg hviler, mens pindene knitrer. Min kreative inspirationsdel af hjernen kan arbejde på fuld tryk imens, men jeg finder ro og fred i sjælen med pindene i hånden.
Derfor synes jeg også, det er interessant med følelsen af ikke at nå [ALT] det jeg gerne vil i denne tid.

Forleden lagde jeg fx dej til brunkager (efter Hüttemeiers opskrift, som florerer på Facebook for tiden); jeg flettede og foldede store stjerner, som skal hænge og julepynte vores stuevinduer, jeg lavede humus og riskager og nød disse aktiviteter. En lillebitte nissestemme spurgte helt stille, om jeg virkelig ville bruge tid på andet end at strikke på mine mange projekter. !! Og svaret var naturligvis ja!

Hvordan har du det, kære læser, med strikkelysten, strikke-stress og hashtaget #neverenoughtimetoknit ?