Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten strikkeposer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strikkeposer. Vis alle opslag

søndag den 3. december 2017

Strikkeposer - projektposer - projectbags

På Instagram så jeg de mest vidunderlige maskemarkører på @mariasgarn formet som småbitte får. Uimodståelige og et absolut must i ens samling af maskemarkører! De viste sig at være fra Tvinnat.se som også havde de skønneste strikkeposer.
Søde Karolina i Tvinnatbutikken sendte gerne til Danmark og forleden modtog jeg med posten to skønne poser og tre små vidunderlige markører - en i hver farve (forstås).

Det giver jo heldigvis anledning til at starte et projekt, så jeg er begyndt på et par nye vanter. Det er efter inspiration fra Aleks Byrd, som jeg var så heldig at teststrikke for for nogle måneder siden. Det projekt har nu fået egen pose.



I går var der Knitwork Julemarked, og efter at have passet butikken fra 10 - 14, drog jeg afsted mod kulturhuset. Jeg havde nemlig en aftale med Rauna om (endnu) en ny projektpose. Med glimmertryk! Og glimmer kan man ikke få nok af i den grå vinterhverdag. En skønt mintgrøn havde jeg bestilt, men på bordet lå også en (større) sort med pink glimmer. Den måtte jeg også eje. I posen med det mintgrønne tryk bor nu det seneste strømpeprojekt (to farver - snoninger på foden - dipdyeish farveskift på skaftet; se mere på IG).

I garnkurven er det nu nemt at holde orden. Garnnøgler filtrer sig ikke ind i hinanden, og det er nemt at snuppe det projekt, som skal med på tur, fordi hvert projekt ligger smukt i egen projektpose. Da de også er forskellige, er det nemt at holde styr på, hvilket strikketøj, der skal strikkes på i dette øjeblik.

#manskalaldriggånedpåudstyr #hvertprojektsinprojektpose #projektposerkanmanikkefåformangeaf

 

tirsdag den 11. april 2017

strikkekrise? - hvad skal jeg strikke??

STRIKKEKRISE - HVAD SKAL JEG STRIKKE NU??

Det er et mærkeligt fænomen - for jeg har jo masser af strikketøj'er jeg kan gå i gang med.

I kurven ved siden af mig i sofaen ligger et dejligt nøgle bomuld fra white nile cotton, som jeg har tænkt at strikke karklud af - gerne med et knitworklogo i (det bremser mig lidt, for jeg kan ikke helt finde ud af hvordan det logo skal være...)
Min perlestrikkede (som i med masser af plastikperler i flere farver) cardigan ligger der også. Jeg er ved at strikke ærmer - og de keder mig egentlig lidt. CB fandt ellers på et vidunderligt navn til cardignanen: M&Ms trøjen! Det gav faktisk ny lyst til at strikke på den. Men der må afveksles ind i mellem.
I en pingvinstrikkepose ligger der et par strømper med seersucker-mønster; jeg er nået til hælen på nummer to strømpe, og mønsteret har jeg lært udenad, så det er lige til at tage fat på. Og det gør jeg - ind imellem.

Jeg har adskillige projekter liggende klar til start:

en tunikakjole til Frida - strikket i håndfarvet  Frida-garn fra Fredsminde Unika Design :-);

en nederdel i vendestrik, som er på mit tegnebræt;

en dominoponcho i lys højlandsuld, som skal have firkanter i alle mulige lyse farver - sådan lidt sandstrand/marehalms/klit- inspireret; den har ligget godt og længe i sin projektkasse; måske har den endda ligget der så længe, at der må findes ny anvendelse for garnet?

jeg vil gerne strikke en stribet trøje med restegarner fra store projekter. Farvesammensætningen er ved at tage form i mit hoved, men ideen er ikke færdig endnu. Jeg leger foreløbig med Biscuits & Jam for at finde den rigtige farvefordeling på striberne ...

Flere gule&sorte projekter, som CB har ønsket sig; (huer, halsedisser etc)

Og alligevel blev jeg ramt af den lammende følelse: hvad skal jeg strikke ??
 
(billedet har jeg en gang fundet og  gemt på Pinterest - desværre kan jeg ikke finde tegneren).

PS. jeg løste den øjeblikkelige krisesituation og gik i gang med et færøsjal, opskrift af og garn fra Louise Klindt. Det strikkes oppefra og ned i en utroligt blød og lækker uld/bomuldsblanding. Så krisen er afværget for denne gang, mens jeg overvejer de øvrige projekter.

PPS. Brugen af ordet 'krise' er i denne sammenhæng brugt udelukkende humoristisk og med en snert af ironi!