Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

lørdag den 30. juni 2012

lørdag 30. juni

Jeg var nødt til at købe en pose lakridskonfekt af den spiselige slags ... puden stod der og var vældigt indbydende og inspirerende ... det er ikke af den salgs hvor den orange er helt orange, og de gulde kokosagtige og den lyserøde sukkerkugleting mangler også. Men smage godt , det gør de!







derefter blev jeg nødt til at kaste mig over de såkaldte Granny squares Jeg hækler dem foreløbig i to størrelser og måske bliver det til at slags tæppe, hvis der er nok garn tilbage.
Jeg kan huske at min mormor hæklede forside (eller overside) til hynder til stolene i sommerhuset, dem har jeg vist forresten liggende et sted. Kunne være de skulle sættes sammen til noget brugbart...

torsdag den 28. juni 2012

torsdag 28. juni

Er blevet færdig med bagsiden og hæfter ender før jeg går i gang med at hækle for- og bagside sammen.

onsdag den 27. juni 2012

onsdag 27. juni

Jeg er næsten færdig med bagsiden i striber- det bliver faktisk rigtigt pænt! lakridskonfekterne er hæklet sammen, enderne mangler at blive hæftet og stykket skal dampes. Er spændt på virkningen når det er helt færdigt.

og her er lige et billede fra lokalavisen på den anden side af Lillebæltsbroen:
Kristian som Young Frankenstein og en af hans klassekammerater som Inga ... ikke så meget som et strikket lommetørklæde har de på sig, men jeg måtte have billedet med. Det var en STOR forestilling!

tirsdag 26. juni

Fik to strikkebøger i fødselsdagsgave af mine kolleger med flere dejlige modeller.

Har ikke strikket en maske idag, for har været til Kristians (og hans klassekammeraters) afgangsforestilling... Kristian er nr 2 fra højre
Tre-en-halv times fabelagtigt musical teater. Og jeg vil gerne prale af svigersønnen, som var en bedårende vidunderlig Young Frankenstein. Han var skøn, og det var de andre også. Stor, stor oplevelse!!

mandag den 25. juni 2012

mandag 25. juni

har strikketøjet i tasken, så ventetiden hos øjenlægen faldt ikke lang ... flere cm rib blev strikket. På vej til og fra Mensendiecktræning: busturen forkortes gevaldigt af strikketøjet.

søndag den 24. juni 2012

søndag 24. juni

havde hyggeligt kaffebesøg af Bryndis,som strikker i det dejligste islandske uld... jeg selv strikker på pude-bagsiden, det virker rigtigt godt med en rille ret i hver farve. Jeg tror også jeg har fundet ud af samlingen af de 9 stykker konfekt - hækler lysegrå kant rund om de runde, resten på hækles sammen som de er og så strækkes forsigtigt.

lørdag den 23. juni 2012

lørdag 23. juni

Idag er det min fødselsdag, så jeg har ikke haft tid til så meget... Har strikket lidt på ribstrik'et og er begyndt på bagsiden til lakridskonfekterne.

fredag den 22. juni 2012

fredag 22. juni

Alle ni lakridskonfekter er færdige... How to assemble?? Jeg tror de skal hækles sammen...

torsdag den 21. juni 2012

torsdag 21. juni

har nu fået strikket de tre firkantede, den lyserøde og den blå runde, og den ene af de runde med sort i midten  (den lyserøde) og den gule med sort i midten er næsten færdig. Så mangler den hvide runde med sort omkring og den sorte runde.... imorgen må jeg ned forbi garnforretningen og købe et nøgle lysegrå til at lave firkant omkring de runde.
Og så skal bagklædningen besluttes: skal det være smalle eller brede striber i alle farver?

onsdag den 20. juni 2012

onsdag 20. juni

var til planlægningsmøde hos Katrine i dag, hvor efterårets Knitting Bee datoer blev lagt: 4. juli, 2. august, 4. september, 3. oktober, 8. november og endelig juleafslutning 6. december.

Mens der planlagdes fik jeg strikket de tre firkantede lakridskonfekter (trangen til at spise dem må styres:-), og de første tre forsøg på den runde lyserøde med små kugler blev startet. Først i fjerde forsøg lykkedes det. Nu skal jeg bare finde ud af at lave kanten rundt om, så den bliver firkantet.

tirsdag den 19. juni 2012

tirsdag 19. juni

har fået en god ide! jeg så den fineste broderede nålepude med lakridskonfekt. Den må jeg naturligvis strikke, så jeg gik forbi Anitas butik på vej til haven og købte bomuldsgarn i konfektfarver. De firkantede orange, brune og lyserøde/hvide volder jo ingen problemer - lige op i glat. De gule og lyserøde runde med sort i midten tror jeg skal strikkes rundt indefra midten, det samme med dem sort/hvide pebermynte og den rene lakrids. De lyserøde og lyseblå skal strikkes i en spiral i to farver og med perlestrik. Det bliver svært!

Er spændt på resultatet...

mandag den 18. juni 2012

mandag 18. juni

det blev en fantastisk hyggelig eftermiddag på Statens Museum for Kunst-cafeen igår. Vejrguderne var absolut ikke med os, så vi rykkede fra Kgs have indenfor. Puk var så sød at tage et par billeder af os allesammen. Og jeg er fascineret af mængden og forskelligheden af emner, der kom op i samtalen om bordet mens vi sad der med pinde og garn i hænderne! billederne ses på Puks blog
Jeg ved ikke hvordan andre har det, men sommetider der strikkes rib. Så jeg ledte og fandt en opskrift på en 'ribstrikket sommertop' og gik i gang til fodboldkampen. Resultat: 2-1 til Tyskland :-( og 4 cm rib på p 3 :-)

søndag den 17. juni 2012

søndag 17. juni



Fik en herlig mail fra Silkeborg med billeder fra fredagens modeshow hos GribGarnet. Jytte havde været så utrolig sød at gå hen og tage billeder af min tre sjaler:-) det er virkeligt sjovt at se sit håndværk på ukendte kvinder!



I eftermiddag er vi igen i Kgs Have - denne gang med gatecrashende visit af hækle-kvinder ... det bliver sjovt!

lørdag den 16. juni 2012

lørdag 16. juni

I eftermiddag sad vi i kgs have og strikkede kuber til tæppet, som Bybierne skal bortlodde når det er færdigt. Thea har købt dejligt garn fra garnudsalg.dk så vi strikkede på livet løs. Vi fortsætter i morgen samme tid og sted. Ovenikøbet får vi gæster:  The Puk Project gatecrasher bybi-tæppet i morgen eftermiddag. Megahyggeligt, og vi glæder os til at møde dem!

Herhjemme tror jeg at silk shawl Berlin bliver færdigt i aften, for pludselig før det stærkt.

fredag den 15. juni 2012

fredag 15. juni

fik færdiggjort hæklet poncho, som har ligget i UFO kassen i et stykke tid. Der manglede kun kanten! den er hæklet i et blandings-sokkegarn, jeg købte i netto ... der blev en rest tilbage som jeg har hæklet blomster af. Jeg brugte en del tid på at søge på hæklede blomster, for et sted i en bunke har jeg en fin opskrift, som hækles frem og tilbage, og som giver en meget fin rose. Jeg fandt en der ligner, men ikke helt den jeg gerne vil have.

Mens jeg overvejer starten på HenneStrand sjalet strikker jeg på silk shawl berlin, som ikke mangler meget. fint at få det afsluttet før det næste stykke strik sættes på pindene!

torsdag den 14. juni 2012

torsdag 14. juni

Vi nåede et fint stykke vej i går aftes på Ingolfs . Vi fortsætter i Kgs Have for enden af kavalergangen i Herkulespavillonen både lørdag og søndag. Det bliver sjovt at se resultatet! vi har nået crowdfunding målet 100% så garnet er sponsoreret, og strikkepinde er doneret af Wanells . Vi håber at rigtig mange får lyst til at komme forbi, og at de der ikke skal se fodbold i Kgs Have, får tid til at strikke en kube eller to...





Herhjemme vil jeg snart begynde på Henne strand - jeg har to nøgler af det samme garn, så jeg kan starte, selvom CB ikke har taget billede af garnet endnu. Men inden greb jeg ned i kassen med UFO's og fandt den hæklede poncho, som næsten er færdig (der er et nøgle garn tilbage). Den skal være færdig før strandsjalet kan komme på pindene.

onsdag den 13. juni 2012

onsdag 13. juni

Den er færdig! mangler nu kun at finde nogle knapper ... overvejer ravknapperne fra besøget på Henne Strand. må se på det.

må i gang med nyt projekt med det samme. Henne Strand kalder på mig, så jeg tror at strandsjalet bliver på pindene nu.

Ellers er der naturligvis Knitting Bee in public flere dage i denne uge. I aften på Ingolfs Kaffebar, og i weekenden i Kgs Have.

tirsdag den 12. juni 2012

mandag den 11. juni 2012

mandag 11. juni

idag fandt jeg to nye hækleteknikker, som må prøves ved førstkomne lejlighed. Jeg opdagede også at 'tutorials' på youtube med søgeordet 'crochet' gav mange morsomme instruktionsvideoer. Jeg fik afprøvet entrelac og basket weave idag:




og så mangler der 1½ blok nu ...

lørdag den 9. juni 2012

lørdag 9 juni

når ikke så meget strik idag, et par omgange på kommensnederdelen (mangler nu kun 10 cm!), for La Famiglia Italiana kommer på besøg. Jeg når desværre ikke at tage strikketøjet med ud i offentligheden - det er ellers starten på World Wide Knit in Public Week ...

til gengæld er jeg med til at slutte ugen af i kgs have i næste weekend. Kom glad og gerne! strik i kgs have

fredag den 8. juni 2012

fredag 8. juni

det er sjovt at CB også finder hjemmesider til mig med garn. Specielt når der lige findes den gyldne farve jeg synes jeg mangler til Henne Strand-sjalet. Jeg var tæt ved at lade mig friste til at købe mere - der er mange lækre sager hos Naturlig Beklædning. Der var en smuk rønnebærfarvet pelsuld, jeg må have på et senere tidspunkt. Til gengæld har jeg sværere ved at finde flamégarn, det er ikke særligt moderne lige nu. Har muligvis fundet noget, men kun sort. Det er ok, jeg skal bruge det til Pollocksjalet.

nå ja, og jeg strikker naturligvis på kommensnederdelen!

torsdag den 7. juni 2012

torsdag 7. juni

JEg har fundet mønsteret til mit Henne Strand sjal i en lille Vogue Knitting bog om sjaler og tørklæder jeg har købt på udsalg. Det er et såkaldt open net wave pattern, og det viste sig at være uhyre simpelt. På hver tredie pind slås garnet om pinden et antal gange før midterste 7 masker i en 9 maskers bort... Jeg forsøger at finde en link til mønsteret, men hidtil er det ikke lykkedes.

Jeg har også søgt lidt mere på hexagon strik, som skal bruges til wwkip i kgs have. Der viste sig at være et utal af hæklede varianter, en enkelt sekskant strikket indefra (den må jeg prøve) samt en vidunderlig tredelt (tre trapezer) i striber: stribet hexagon Det er fantastisk flot og ikke så svært som det umiddelbart ser ud til.

iøvrigt strikker jeg videre på kommensnederdelen. Nu skal den være færdig hurtigt, for nu trænger jeg til at strikke på noget nyt.

onsdag den 6. juni 2012

onsdag 6. juni

Har været til middag hos Thea og Leif. Mens han og CB spillede skak, planlagde vi en wwkip d. 16. og 17. juni i kgs have. Der skal strikkes et tæppe til Bybierne. Thea har tegnet og vi skulle afprøve formen på delene. Det bliver godt! Vi fandt den rigtige form. Det blev sekskanter, og efter nogle forsøg og noget søgning fandt vi den rigtige formel på hjemmesiden Greedy for Colour.

tirsdag den 5. juni 2012

tirsdag 5. juni

jeg strikker og strikker - og er nået til det punkt hvor der ikke synes at ske noget ... jeg bliver trøstigt ved alligevel!
jeg brugte noget af formiddagen på at få gjort perlepladsen klar ved arbejdsbordet: nu er der klar til at gå i gang med perlekuglerne igen. Heldigvis har jeg gemt den udprintede manual - efter flere forsøg er det endnu ikke lykkedes mig at få lavet en kugle. Sjovt, som det sad i fingrene for et årstid siden.

mandag den 4. juni 2012

mandag 4. juni

jeg surfede blogs og hjemmesider i eftermiddag og faldt over paapinden og den lille fine dominoterning, som er strikket. So ein Ding muss Ich auch haben - så jeg fandt rester fra Melvins sort&gul AIK trøje og gik igang:


 6 små dominofirkanter strikket sammen. og sammenstrikningerne giver faktisk sig selv...


 for min egen overskuelighedsfornemmelse er der to af hver farve. Jeg skal prøver at lave ensfarvede og nogle hvor der er seks forskellige farver.
inden i er der kikærter. det gør terningen en lille smule wobbely, så jeg skal også prøve med noget pladevatagtigt.








og så skal jeg prøve at strikke dem på pinde 1½ så de bliver små nok til at hænge på loops til øreringe.

søndag den 3. juni 2012

søndag 3. juni

kom til at strikke forkert i går aftes - det er besværligt med vendestrik... jeg var nødt til at trevle en hel sektion op igen. og da jeg strikker af een kegle garn, så blev det faktisk lidt besværligt. Men jeg synes det er lidt sjovt, at nederdelen er strikket ef een lang tråd - når den altså er færdig.
idag har jeg ikke fået strikket så meget, for vi har været i nyttehaven og sat ærter og rødbedeskud. Kartoflerne gror og gror i højbedene, jordbærerne bliver store og mynten skyder over det hele.
Hjemme igen tog bagetrangen fat: mandelkager med anis, muffins med abrikos, hasselnødder og chokolade, og et surdejshvedebrød.
Det er en dejlig søndag!

fredag den 1. juni 2012

fredag 1. juni

 forleden så jeg på et af mine yndlingsprogrammer QI et indslag om et museum i staten Oregon, som udstiller  hjernestrik :-). Det  er fantastisk.... intet mindre. desværre kunne man ikke pinIt til sin pinterest opslagstavle - det var jeg lidt ærgerlig over.

herhjemme strikker jeg stadig på kommensnederdelen, den bliver måske færdig i løbet af weekenden.