Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

onsdag den 28. oktober 2015

om at lave og have en blog

Lørdag d. 5 september var det Tekstil Bog og Blog dag på Biblioteket i Nordvest. Jeg var inviteret til at blive interviewet om min blog og hvorfor jeg blogger. Jeg var meget beæret, og det satte mange tanker og overvejelser i gang.

I starten var kun min facebookside med billeder; så blev det - på opfordring fra mine døtre - til en hjemmeside (Kriscraft.dk). Den var jeg glad for, men en hjemmeside skal opdateres hele tiden for ikke at blive til  en flad dødvægt, og det havde jeg ikke tid til. Derfor var næste skridt at starte en blog...

Hvorfor blogger jeg?

jeg startede min blog fordi jeg synes det kunne være morsomt at notere hvor meget jeg fik strikket og hæklet i løbet af et år, og dermed "måle" produktionen ved årets slutning. Jeg førte en slags dagbog  over det jeg fik strikket og havde tænkt at strikke. Lidt planlægning var der vel i det.
Jeg blev blandt andet inspireret til min online-dagbog af  the Julie-Julia Blog, hvor Julie Powell gennem 365 dage gennemarbejder - bogstaveligt talt - Julia Childs store amerikanske kogebog.

(i øvrigt skrev jeg dagbog fra jeg var 12 til jeg var ca 17-18 år, stærkt inspireret af at have læst Anne Franks Dagbog)

Jeg havde egentlig ikke som sådan forestillet så mange læsere, det var først og fremmest for min egen fornøjelses skyld!
Når jeg bladrer tilbage, kan jeg også se at mine notater har ændret karakter fra de allerførste 'dagbogsnoter' til de længere indlæg jeg skriver nu.

I 2013 besluttede jeg at gennemstrikke den evighedskalender jeg købte i New Yorker-forretningen String Yarns. Kalenderen har 366 forskellige mønstre, og jeg ville strikke ét om dagen. Hver dag. Det blev 365 indlæg i løbet af året!
I begyndelsen var det sjovt, på et tidspunkt blev jeg lidt stresset af det, og jeg gav mig til at strikke lidt forud. Til sidst var jeg ærligt talt en smule træt af projektet, men på den anden side også så stædig, at jeg gennemførte det. Det var også det år hvor jeg strikkede 21½ kilometer garn op - det svarer til ½ Marathon!

Udover at strikke de forskellige mønstre igennem, hvilket i sig selv var vældigt lærerigt, fandt jeg også ud af, at der var nogle mønstre, jeg virkeligt ikke behøver strikke igen, mens der er andre jeg har lyst til at bruge i mange forskellige projekter.
Jeg lærte også noget om langtidsplanlægning af et så stort projekt. Jeg ville have strikket firkanterne sammen fra starten ( det var muligvis blevet voldsomt tungt at sidde med til sidst). Eller jeg ville have strikket firkanterne i månedsrækker. (men hvad så når der ikke er lige mange dage i hver måned). Jeg ville helt sikkert have strikket en kant ind omkring hver firkant, for nogle af mønstrene gjorde at firkanterne, på trods af samme maskeantal, samme garntype og pindetykkelse, faldt helt forskelligt ud i størrelsen. (interessant lærdom!)
Jeg lavede også min første KAL (knit-A-long) i juledagene 2013-2014. Det var rigtigt sjovt, og det vil jeg gerne gøre igen. Men det kræver lidt planlægningstid - det finder jeg nok - og lidt strikketid , hvilket straks er værre - der er simpelthen ikke tid nok til at strikke alt det jeg gerne vil  :-)

I 2014 skrev jeg langt færre indlæg, men de fleste indlæg er længere. Jeg begyndte også at være på det sociale medie Instagram, som har fået lidt mere dagbogskarakter for mig i den betydning, at jeg 'noterer' hvad jeg har gang i, er blevet færdig med, har købt garn til osv. Jeg bruger også med stor fornøjelse den virtuelle opslagstavle Pinterest, som er en inspirationskilde og et online opslagsværk for mig.

I 2015 har jeg indtil nu skrevet endnu færre indlæg, og jeg nærmer mig en lyst til at skrive mere 'debat'prægede indlæg end tidligere. Denne lyst bringer også et nyt element ind i det at lave og have en blog: at netværke. At kommunikere med andre, som har den samme interesse for håndarbejde, som jeg har. For det er jo det mest grundlæggende fokus for min blog: at være håndarbejdskvinde!


Jeg blogger, fordi det giver mig tilfredshed at dokumentere ved årets slutning hvor mange forskellige håndarbejder jeg har fået produceret i løbet af året. Jeg blogger (og læser blogs) for at fange en inspirationskilde eller blive inspireret af andres indlæg og opslag. Jeg blogger også, fordi det giver en mulighed for at netværke (knitworke) og det forøger fornøjelsen ved håndarbejde.






søndag den 25. oktober 2015

#manmåaldriggånedpåudstyr - nye strikkepinde indkøbt!

Jeg er sikker på at andre mennesker, som har værktøjsbehov, godt kan sætte sig ind i trangen til og nødvendighed af at  købe nye strikkepinde, selvom man har nogen i forvejen. I de seneste uger har jeg købt flere forskellige slags af flere forskellige grunde.

CB og jeg var på en weekendtur til Berlin. Vi havde planlagt besøg i nogle forskellige garnforretninger og i en strikkecafe, dels for min egen private fornøjelsesskyld, dels for at se om vi måske kunne lave aftaler til #Knitwork16.

I den første strikkebutik, som - tilfældigvis! - lå nede ad gaden fra hotellet, fandt jeg signaturpinde med forretningens navn på: KnitKnit.de.  De er produceret af firmaet Knit Affair.
De fineste jumperpinde i træ og med en malet knop i forskellige farver. Jeg købte et sæt p6 i hver farve. (Foruden at absolutnødvendigt First Aid K(n)it og nogle dejlige strikkeposer.)




I Handmade Berlin - en yndlingsstrikkecafe - fandt jeg birketræspinde som er økologiske. De måtte også ejes. Plus noget vidunderligt ITO garn og to nøgler lyseblå mohair fra Any Blatt, som skal strikkes på de nye knitknit pinde.




I en butik på Kreuzberg var der særlige snoningspinde fra NekoKnit, som jeg var nødt til at have (jeg har nu fire forskellige typer snonings-hjælpepinde i forskellige materialer).


Og sidste men ikke mindst: de havde i den hyggelige strikkecafe Ragù  de smukkeste håndmalede strikkepinde fra  Knit Affair på display. Jeg vil bestemt ikke sige, at det var rejsens formål, men det var et højdepunkt :-) Jeg havde lovet at købe et par med hjem til Charlotte, så jeg kunne vælge to forskellige par.
Vi spiste i øvrigt frokost på cafeen; kokken Andy fra Napoli  (Cucina aristocratica e popolare napolitana.) lavede den mest vidunderlige ragout, bestående af oksekød så mørt som blødt smør, pasta og en tomatsovs to-die-for. Den spise jeg. CB spiste en hertugret, som var en slags lasagnetærte med forskellige oste.  Marc bestyrer strikkecafeen og er i øvrigt strikkedesigner med skønne opskrifter og designs på Ravelry.


Herhjemme faldt jeg over en ny slags strømpepinde fra NekoKnit hos Fox & Jane.
Jeg har et par 2½ og de er simpelthen for tynde til minde hænder. Jeg kommer til at spænde i både hænder og arme når jeg strikker med dem. Jeg venter på str 3, og ser om det er bedre. Jeg plejer nemlig at strikke strømper på p3, så jeg tænker at det vil løse spændingsproblemet.


Endelig var der pludselig udsalg hos Sommerfuglen: rundpinde og strrømpepinde i henholdsvis ibenholt og rosentræ. Hvem kan modstå den fristelse spørger jeg bare... Pindene af ibenholt er oven i købet fremstillet af overskudstræ fra musikinstrumenter. Det tiltaler mit bæredygtige økologiske jeg.  Dels at overskudstræet udnyttes, dels at det udnyttes til noget så anvendeligt som strikkepinde!



Så jeg glæder mig til at tage pindene i brug - enten som inspirerende værktøj på arbejdsbordet, eller i det næste strikketøj, jeg vil starte på.
#manmåaldriggånedpåudstyr #manskalaldriggånedpåværktøj

PS: Udstyr handler og om andet end strikkepinde og hæklenåle; kopper for eksempel! Den skønne keramiker Trine Bruun laver de fineste kopper, som kan få den tekst man ønsker sig (foruden den fortrykte, naturligvis). Vi måtte have et sæt kopper til at markere den første #Knitwork15. Trine havde stand på den nyligt overståede KHiB, så vi var et smut forbi for at hilse på og hente de fine kopper, som nu bruges til morgen- og strikkekaffen.

fredag den 23. oktober 2015

Knit Swirl - min første, men ikke min sidste :-)

I foråret fandt jeg et link til en hjemmeside med et fantastisk strikkeprojekt - Knit swirl. Det er en uniquely flattering one piece, one seam swirl jakke. Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at købe bogen,

Da den kom med posten efter et par uger, var den bogen på mit natbord, som jeg læste i, inden jeg lagde mig til at sove. Jeg kiggede på de forskellige modeller, læste om forskellen på formene (cirkel og elipse i forskellige varianter). Det tog lidt tid at beslutte sig for hvilken af modellerne, der skulle være mit første forsøg.




Efter en uges læsning, besluttede jeg mig for en cirkel med hulmønster, ud fra devisen om at lidt variation ville gøre det nemmere at holde gejsten oppe. Der er tegninger til hver model, foruden en skrevet opskrift. Den sidste havde jeg nemmere ved at overskue, og i starten syntes jeg ikke, at tegningen gav mening, Men midt i strikningen fik jeg pludselig brug for at se på skitsen, som gav svar på et tvivlsspørgsmål  (jeg tror, det var om antallet af indtagninger. De er noteret i opskriften, men der er også i tegningen angivet maskeantal for hver afsnit.



Inden jeg startede på selve projektet, strikkede jeg et sjal, hvor jeg brugte samme mønster: glatstrik, som vendes efter et antal pinde ( i sjalet 4, i jakken 5 og 6), så der fremkommer en stribevirkning. Sjalet er strikket med garn i to tykkelser: et tykt garn, som strikkes på p 6, og en tynd mohair, som godt kan bære tykke pinde. Sjalet blev færdigt i forsommeren og har fået to vidt forskellige sider.





Efter at sjalet var blevet færdigt følte jeg mig parat til at starte på KnitSwirl jakken. Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at dette projekt måtte/ville tage sin tid. Jeg startede med at slå 697 m op på rundpind 3½/100 cm. De første striber tog lang tid; jeg tog tid: en omgang tog mig 15 minutter at strikke :-) Det var faktisk også lidt hårdt for hænderne at strikke så mange masker...





Jeg har strikket på nogle andre projekter, dels fordi jeg altid har flere projekter i gang, dels for at hvile hænderne lidt ind i mellem.
Da jeg nåede til ærmedelen, lå det lidt stille i nogen dage. Jeg skulle sætte mig lidt op til at læse i opskriften og til at strikke frem og tilbage; udtagningerne var ikke vanskelige, men jeg skulle alligevel holde tungen lige i munden for at holde styr på hvornår og hvormange masker. (her kom tegningen fx. til hjælp!)


Efter halvdelen af ærmerne var strikket begyndte aflukningen til nakke og forkanter, og den anden halvdel af ærmerne blev strikket hver for sig. Jeg valgte at strikke begge ærmer på én gang med hver sin enden af garnnøglet.



(På et tidspunkt troede jeg ikke der var garn nok, og det gjorde at jeg måtte holde en lille pause, mens jeg overvejede hvilken farve forkanten eventuelt skulle have. Heldigvis viste det sig ikke at være tilfældet!)

Forleden weekend tog jeg fat igen, og pludselig var jeg nået vejs ende. Igen fik jakken lov at hvile lidt, for sammensyningen så lidt omstændelig ud i opskriften. Og jeg har brug for godt dagslys for at se, når jeg skal montere (ja, man er jo ikke 25 længere ;-)



 En fredelig lørdag formiddag var dagen, hvor sammensyningen blev ordnet, og jeg er overvældende henrykt over resultatet. Jakken er simpelthen så smuk, og faconen (som egentlig  er ikke-eksisterende) er fabelagtig. Den smyger sig om kroppen på den helt rigtige måde.

Jeg må afgjort strikke en mere. Om et stykke tid.

 















søndag den 4. oktober 2015

om at blive inspireret - og et besøg i NIRVANA - min nye(ste) strikkebog

For nylig blev jeg spurgt om hvor og hvordan jeg bliver inspireret, Det er på en måde lidt letkøbt at svare: alt muligt. Pæne farver, et billede, blomsterne, en skygge på en mur, et maleri, havet, himlen, stranden ....og så videre. Men samtidig er det sådan set svaret på spørgsmålet.
(jeg strikker sjaler, som er inspireret af noget bestemt - et maleri, en sandformation på stranden ved vesterhavet, en valmuemark etc. Man kan læse mere om disse projekter under fanen 'Sjaler med Sjæl').

I løbet af det sidste par år har jeg været til fire forskellige farvekurser og er hver gang gået derfra helt høj af henrykkelse og legen med og læren om farver. På det seneste kursus fik jeg mulighed for at købe garn til farveprøver, sådan at jeg nu kan sidde og lege med farvesammensætninger.



12.-13. september var der Islandske Strikkedage i Nordens Hus, hvor der var flere forskellige og interessante foredrag. Et af dem var med  Margrét Halldórsdóttir, som har grundlagt firmaet Móakot. Hun fortalte om sine islandske trøjer, som alle er navngivet og inspireret efter hendes slægtninge. Det var så morsomt og inspirerende at høre hende fortælle om hvordan de forskellige designs blev til og hvordan de forskellige mønstre kommer fra (Island, Færøerne, Finland, Norge, Estland osv osv). Jeg var nødt til at købe to af hendes opskrifter, og jeg opfordrede kraftigt til at de bliver samlet til en bog (der er billeder af de forskellige sweatre her).


Da jeg kom hjem fra strikkedagene, kom jeg i tanker om at jeg havde indkøbt 10 nøgler einband da vi var på Island for bogle år siden. Jeg fandt det frem og begyndte at tegne forskellige mønstre på min ternede blok. Det tog en del siders skriblen og forsøg, før jeg er kommet frem til en mønster jeg tror bliver godt på sweateren.



NY BOG PÅ HYLDEN

Jeg har fået Katrine Wohllebes nye bog NIRVANA. 






(Se mere om Katrine på goodlifeknitting.dk)
 Der  er seks stykker smuk strik, hvor jeg allerede har planlagt to - måske tre. Jeg vil strikke den smukke orange bluse med knapper i siderne (jeg elsker den slags detaljer), jeg vil  også strikke stjernestøv (alene for titlen);  og så må jeg prøve at strikke tørklædet med dutter ...

En god veninde, som fylder 60 om et øjeblik; hun har på sin ønskeseddel skrevet:
- en strikkebog, du synes jeg må eje (Nirvana købt - tjek!)
- garn med tilhørende opskrift. (må have fat i Davidsen Garn)
Så nu sidder jeg med bogen og forsøger at vælge hvilken af de skønne ting, jeg skal forære min veninde.

Bogen er i øvrigt lækker i sit layout, der er skønne billeder hvor man kan se hvordan modellen ser ud (jeg kan bedst lide, når jeg kan se det ordentligt).









#Knitwork15 Strikkefestival København -

Vores første strikkefestival #Knitwork15 er nu veloverstået. Det var en fantastisk weekend, og jeg kan stenroligt sige, at jeg søndag aften var fuldstændigt og totalt lykkelig - og udmattet!


Alle workshops kørte som smurt, og vores (mine) bekymringer om, hvordan det ville fungere med fire workshops i ét rum - og to i et andet, blev heldigvis gjort til skamme. Det fungerede så fint, fik jeg at vide. Deltagerne lød til at have været tilfredse, og de undervisere jeg nåede at tale med, var også glade. Flere vil gerne komme igen til næste år.

Standholderne var glade og tilfreds - også de, der på forhånd havde været lidt skeptiske ift antal besøgende på festivalen. Vores opbygning med stilladser var fabelagtig! Dels så det fedt ud i salene, dels virkede det som fine adskillere, som samtidigt kunne bruges til ophæng, dels er det bæredygtigt. Bogstaveligt talt :-) og i overført betydning.
Det blev jo sat op og pillet ned af Stilladsgruppen, som kom med det og tog det med sig igen, så det kan bruges til næste år (og andre steder inden da). Det glæder mit økologiske hjerte at vi ikke skulle smide noget væk.



Moster Olgas møbler var et hit! Det gjorde salene hyggelige og indbydende for de besøgende at sætte sig og strikke og snakke og knitworke! Lige præcis hvad vi havde drømt om og håbet på. Jeg hørte endda, at der var kamp om pladserne om lørdagen!

Et anden hit var fysioterapeutstuderende fra PH Metropol, der i et hjørne havde  kø til massage bænken, hvor de strikketrætte hænder, nakker, skuldre og arme kunne blive masseret. Det var et forslag fra min ældste datter, og dels var vi henrykte over den store tilslutning fra de studerende, dels var det totalt skønt at se hvor mange der havde lyst til at få lidt massage på festivalen! Det gør vi igen.

Min ældste dygtige datter er en erfaren eventafvikler og festivalmanager (og ledte slagets gang det meste af lørdag og noget af søndag), og hun foreslog at vi skulle have garderobe på stedet. Jeg synes selv at det er skønt ikke at slæbe rundt på overfrakke og stores tasker, så vi satte en garderobe op, og havde nogle vidunderligt hjælpsomme frivillige, der passede garderoben hele lørdag og hele søndag. Jeg er sikker på at alle de svenske og norske besøgende var glade for at kunne efterlade håndkufferterne i garderoben!

Jeg selv stod mest i infoboden sammen nogle fantastiske frivillige, som utrætteligt hjalp til med at lukke deltagere ind, klemme armbånd sammen, vise vej og i det hele taget gjorde deres til at stemningen på festivalen var god.

Søndagen var en lidt roligere dag, og der var lidt bedre plads i strikkehyggestolene. Udover workshops og opvisning havde vi et debatpanel, bestående af en designer, en advokat og en fortaler for open source, som diskuterede emnet Ophavsret. Debatten gik lystigt og fik lov at løbe lidt over tiden, og det er afgjort et emne vi tager op igen til næste år!


Læs mere om #Knitwork15 på Charlottes Kaaes Blog

Læs også om #Knitwork15 her i netmagasinet Yarnious.dk

Vi var også i Politiken (både papir og online) og på DR

Vi er gået i gang med vores egen evaluering - vi lærte og lærer en masse om at drive festival, og vi har også fået flere tilbagemeldinger om forbedringspotentiale. Der er kommet forskellige forslag, som vi tager til os og tager med i vores overvejelser om, hvad og hvordan vi skal gøre det anderledes og bedre.


For vi er gået i gang med planlægningen af #Knitwork16. De første undervisere og foredragsholdere er inviteret og har sagt ja, og vi er så småt gået i gang med tegningerne over salene, der skal have stande. Og selv om det tog tre dage at komme op til overfladen igen, og selv om jeg i skrivende stund stadig er træt, så er jeg faktisk allerede begyndt at glæde mig til at næste års program!

Vel mødt til #Knitwork16 23.-25. september.




Se IG billeder med hashtag #Knitwork15 her og her og her og her

Der var også billeder på IG Hashtag #cphknit15