Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten #manskalaldriggånedpåudstyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten #manskalaldriggånedpåudstyr. Vis alle opslag

onsdag den 29. maj 2019

Garnstafet 2019

Knitwork blev inviteret til at holde Garnbanko i forbindelse med garnstafet 2019, og jeg benyttede mig af denne invitation til at tage med og gå på garnstafet i Aarhus!

Vi tog afsted allerede fredag og fejrede 5 års bryllupsdag på l'Estragon - 50 meter fra vores glimrende  B&B i Borggade. Vi fejrede med manér, det var fantastisk mad og superb lækre vine med en udsøgt betjening!
Inden vi gik på restaurant var inde forbi Tøndering Strik for at hilse på, og jeg fik mit Garnstafet-kit. Det er en lækker lille projekttaske (passer fx til babystrik!), og i den lå stafetkortet og et kort over butikkernes placering.


Lørdag morgen efter morgenmaden startede jeg i Garnkisten på Volden, hvor jeg på forhånd havde kig på maskemarkører og strikkefisk. Jeg fandt også lækre lædertryklåse + en lille saks med blomster.
Derefter besøgte jeg Tøndering, hvor jeg faldt for sweateren Byens Lys. Et lille rødt målebånd måtte jeg også have.
#Darlinghusband blev siddende og drak kaffe hos Tøndering, mens jeg gik op til WeLoveWool  i Tordenskioldsgade, som blandt havde havde fine projektposer på supertilbud. Det kunne jeg ikke stå for, af en eller anden grund er det blevet et must, at projekter får hver deres projektpose, og så bliver det nemmere at gribe et strikketøj at tage med! Derudover var der dejligt økologisk sommeruld fra Camarose i den fine farve hasselnød. Jeg købte to nøgler, og det ene blev strikket til et par babyunderbukser i løbet af garnstafetten.


Tilbage hos Tøndering fik jeg en kop kaffe sammen og hilste på et par strikkevenner fra København. Derefter gik vi til Citystoffer, hvor der var virkelig lang kø ved kassen, til gengæld var der kø-slik og jeg fandt et nøgle grønt glimmergarn som skal strikkes ind i tusindårstørklædet.

Næste stop var Garnlageret i Rosenkrantzsgade; der fandt jeg strømpegarn i den pæneste denimblå farve. Det måtte med i stafettasken. En kop kaffe mere på en lille hipsterkafe på Gågade og derefter besøg hos Netgarn i Banegårdsgade, hvor en lille Cirkelinekjole ikke var til at stå for. Måske skal både Frida og lillepigen have en hver. #kusinekjoler <3

I Jægergårdsgade besøgte jeg Strikkepinden og den lille zebra.

Sidste stop på min stafet var hos Yarnfreak på Ingerslevs plads. Der var både pins, og markører, en lille udstyrspung, formet som en fisk og den lækreste (og noget dyre!) projekttaske fra Fringe & Co. Jeg kunne ikke modstår den!

Om aftenen holdt vi garnbanko, og vi nåede rekordantal spil: 7 i alt. Der var utroligt lækre - og mange - præmier, alle doneret af Garnstafet 2019. Det er ikke sidste gang vi holder garnbanko i Aarhus :-)

Søndag formiddag var jeg til strikkecafe og hørte foredrag af Nancy Marchant, som udover at fortælle om sin Brioche Knitting fortalte om sit strikkeliv, som begyndte helt tilbage i begyndelsen af 1970'erne.
Derefter kom Lærke Bagger og fortalte om sin designproces - af haute couture strik. Smukke værker, som er enkle i snit (eller form) men som er fantastiske i farvesammensætning. Jeg er helt vild med perler på strik, og selv om de tæt-besatte trøjer muligvis er alt for tunge til at gå med, ser det overdådigt og vidunderligt ud. Jeg må strikke en sweater i en blid farve med farvestrålende forskellige glimtende perler på!
Mens jeg var til strikkecafe, gik #darlinghusband ærinde hos Tøndering for mig. Der var nemlig udsalg af restpartier af noget ITO tweedgarn, som jeg kunne se en weater bliver strikket i. Har ikke helt styr på formen endnu, men det kommer.

Det var en skøn weekend i Aarhus! Det var så sjovt at besøge så mange garnforretninger på samme dag. At se udvalget, indretningerne, de forskellige udvalg og stemninger i butikkerne var med til at gøre det en herlig oplevelse! (kun er jeg lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne nå de to sidste butikker).

Det meste af tiden gik #darlinghusband med mig rundt - som navigatør og hjælpeslæber, som vi sagde, når vi mødte nogen, men første og fremmest fordi det var dejligt at have en lørdag sammen i byen  med solskinsvejr og hygge. Vi gik godt 7 km sammen og jeg gik selv i alt 9½ km.

Prøv lige at regne ud hvor meget dejligt strikketøj der kan komme ud af 9½ km garn :-D

Fredags-oufit
Lørdags-outfit













tirsdag den 31. oktober 2017

broderi - en ny fornøjelse med garn.

Jeg strikker lidt i øst og vest for tiden: lidt strømper, lidt vanter, et par sjaler, et par sweatre (foruden en hæklet Bark) er alle i gang i strikkekurven. Alle projekterne vokser støt, og i ugens løb får jeg strikket (og hæklet) på dem alle. Men nogle kræver så meget koncentration, at jeg kun kan strikke på dem i dagslys, og når der er ro omkring mig.


Broderi på strik
 
Mit  IG billede af det samlede resultat.
På min Instagramkonto ses flere billeder af processen.
I den foregående weekend var jeg på workshop med broderi på strik. Det var fantastisk sjovt og et nyt og herligt område åbner sig for mig.

Jeg har broderet lidt for mig selv - nærmest doodlet lidt med nål & tråd, men på workshoppen lærte jeg dels nogle nye sting, og dels at få lidt overblik over det der skal broderes.

Jeg nåede næsten hele min blomst på en cardigan, og derhjemme måtte jeg kaste mig over en julekugle (som jeg havde strikket til formålet) samt pyntningen af en hue strikket på grove pinde.

Karen Marie Dehn var en fornøjelse at være på workshop hos, og bortset fra at jeg var træt af koncentration og mæt af indtryk, kunne jeg sagtens have fortsat nogle flere timer :-)

Det gav i øvrigt anledning til indkøb af herligt nyt grej: små vindsler, så ens bunker af broderigarn kan lægges ned i en lille kasse i farveorden. #manskalaldriggånedpåudstyr 


#copenhagenyarncrawl2017 #cyc2017 
 
Nåh ja, og om to uger skal jeg på YarnCrawl for første gang. Sammen med en gruppe og organiseret af @woollenaffairs. Det bliver så sjovt! vi skal gå rundt i byen og besøge nogle garnsteder, og slutter på Kølsters 12 Haner, hvor der garnpopup.