Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

tirsdag den 28. februar 2017

#Yarnlovechallenge February 1st - 28th 2017














































I februar måned har der være en udfordring på Instagram, som jeg har deltaget i med stor fornøjelse.
Hver dag hr budt på en ny opgave. Der må være adskillige 100 med i denne challenge, og det er sjovt at se - bare blandt dem jeg kender - hvor forskelligt vi fortolker de forskellige udfordringer.
Mine billeder er lagt op i tilfældig rækkefølge. Hop over på Instagram og se hele challenge'n med tilhørende historier

mandag den 6. februar 2017

#yarnlovechallenge - om nytten af at lave strikkeprøver

På Instagram kører i denne måned en challenge over 28 dage. 28 forskellige udfordringer i et billede, og - på  nogle af opslagene - meget tekst.
Jeg er totalt hooked på den slags - dels at lægge egne billeder op, dels af være med i det fællesskab der opstår ved sådan en virtuel udfordring.



Vi er nået til dag seks, og mit opslag til dagens udfordring, som er #mistakes, er et billede af en absolut mislykkes sidelomme (to - for der er én i hver side) på min perlestrikkede cardigan. For mit indre blik, og i tegningen jeg lavede, var det ligesom at sy sidelommer.

Foreløbig er det blevet virkeligt grimt og ubrugeligt. Og det er mit andet forsøg. (det første orkede jeg ikke engang at dokumentere). Nu skal der trevles op igen, og så strikker jeg andre lommer i stedet for.


Det er første gang, jeg oprigtigt ser nytten af at lave en strikkeprøve. På et tidspunkt, når ærgrelsen over de mislykkedes forsøg er fordampet, vil jeg lave en prøve med en sidelomme. Det må kunne lade sig gøre!



Forresten findes gruppen også på Ravelry:

http://www.ravelry.com/groups/yarn-love-challenge

onsdag den 1. februar 2017

#stjernestrik galore

upstart #yetanother
I sidste uge var jeg til Knitwork Garnbytteaften  på Salonen. Det var en megahyggelig aften og jeg fik byttet alt mit medbragte garn væk. Kurvetasken jeg kom med var ligeså proppet - hvis ikke - mere da jeg gik hjem. Stor fryd!

lille stjerne på ærmet
Jeg byttede mig til forskellige herligheder, blandt andet tre bundter færøgarn i løbelængde 250m/100gram. Det blev til #yetanother stjernestriksweater ved hjælpe af de sidste rester af det garn jeg havde i forvejen (og som blev til nr 2 stjernestrik i forrige uge). Det er godt nok to forskellige løbelængder (det jeg havde i forvejen var tretrådet med løbelængde 165m/100gram) men det blev et forsøg der måtte gøres.

Der var helle ikke nok garn til de store stjerner på ærmerne, men Pinterest havde et utal af forslag til mindre stjerner.

Jeg er vældigt tilfreds med resultatet: den blev lidt rå og lækker, som Birgit skrev i kommentarfeltet. Sweateren skal monteres og dampes før den er helt færdig, og det bliver nok ikke før i weekenden...

stjernestrik nummer 2
Stjernestrik no 3
Nu tror jeg også jeg har strikket færdigt med stjernerne for et lille stykke tid.











*ps. galore - et ord jeg er meget glad for; det betyder in plentiful amounts