Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten Hulmønster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hulmønster. Vis alle opslag

tirsdag den 20. februar 2018

En sweater bliver til - og gavegiverglæde!

En sød kollega stoppede mig på gangen i afdelingen og sagde: "Du strikker!" hvortil, jeg svarede Ja!
"Vil du måske strikke en sweater til mig?" Hmmm, det ved jeg ikke, måske, hvad er det for en, det koster penge at få håndstrikket en sweater etc. etc. "Opskriften ligger på nettet" Tjo, måske, lad mig se på det.

Vi så på billedet af Julliard pulloveren fra firmaet Ganni. Jeg søgte lidt, og fandt at den norske Bølgegenser ligner lidt efter Ganni-trøjen. En anden variant var Høstgenseren, Janni-trøjen (på en dansk hjemmeside) og magasintillægget Sally havde deres egen version (uden hulmønster, tror jeg). Jeg opdagede også, at det er en sweater, der har 'floreret' på Instagram i nogle måneder - temmeligt mange har været i gang med Bølgegenseren i et stykke tid.

Prisen for Ganni pulloveren i butikkerne var 2999 kr. Håndstrikket i Italien, garnet er mohair og uld.
Ved lidt søgen fandt jeg at garnforbruget ville være ca 9 nøgler Drops Air på p 9 (pris ca 550 kr). Og betalingen for at strikke sweateren ville være 1000 kr. (symbolsk vennepris!) Den norske opskrift kostede ca 60 kr.

Færdig Waves sweater
Ved et tilfælde på en strikkecafe hørte jeg, at der var fejl i den norske opskrift. Ærmegab og ærmerunding passede ikke helt sammen. Pokker stå i at betale for noget, som måske ikke virker helt!
På strikkecafeen havde en pige en sweater på, som var strikket på p9, og opskriften var fra Hendes Verden-tillægget Sally. 71 m på hhv forstykke og ryg, og 31 på ærmeribben.
På pinterest fandt jeg mønsterrapporten til hulmønsteret. Så langt, så godt. I mit garnlager fandt jeg 20 nøgler pudderfarvet Dale Freestyle Jeg mente, at der ville være garn nok.

I et par dage regnede jeg på opskriften: hulmønsterpanelet er 19 masker bredt, panelet imellem de to hulmønsterpaneler på forstykket skulle være 13m perlestrik, og sidepanelerne ville jeg have retstrikket (retriller).
Ryggen skulle være perlestrikket, ærmerne have ét hulmønsterpanel, og sidepanelet mod forstykket skulle være retriller, mens sidepanelet mod bagstykket skulle være perlestrikket. Alt sammen med dobbelt garn på p9.

monteringsklar
Jeg prøvede først med 71 m på forstykket, men det blev for stort. Reduktion til 65 m og 55 m på ryggen. Ved ærmegab 2m lukket i hver side på for- og bagstykker, mens ærmerne blev lukket lige af uden indtagninger.
Ærmerne har 6 udtagninger, 6 gange med 6 pindes mellemrum. Ribkanterne er 10 p rib 1r, 1vr på for/bagstykker og ærmer, mens halskanten kun er 8 omgange. Monteringen er gjort med maskesting; skuldersømmene er lukket med maskesting - en aflukningskant blev for tyk. Ærmerne er syet på med maskesting samtidig med aflukning.

Jeg har ændret lidt ift billederne af de øvrige trøjer: Sidepanelerne er strikket i ret(riller), bølgen har fået retrillekant, ærmerne er jævnt bredere (ikke ballonærmer), ærmerne er påsatte uden egentligt ærmegab, og sidepanelerne på ærmerne er forskellige. I praksis 5 ændringer, og alligevel er det min fortolkning af en trøje, som findes i flere varianter under forskellige navne. Jeg har kaldt min fortolkning Waves.

rest: 88 gram
Som nævnt var der 20 nøgler Dale Freestyle. På et tidspunkt gik der yarn chicken i strikketøjet, og jeg var nødt til at sende en livline ud til Dorte, som også har strikket af samme slags garn, om hun havde rester... men det viste sig ikke at være nødvendigt: der gik er brugt 912 gram. Denne yarn chicken vandt jeg :-)


Nasibe med sweateren
Jeg besluttede hurtigt, at jeg ville forære sweateren til min søde kollega, som med sit spørgsmål gav mig lyst til at strikke denne sweater. Med fingrene krydset: ville hun bryde sig om den, ville den passe hende (både i farve og form)?


På billedet ser Nasibe heldigvis glad ud - jeg fik en mægtig krammer efter at have overbevist hende om at det var rigtigt, at sweateren er strikket til hende! #Gavegiverglæde  #strikkeløftet2018
























søndag den 23. februar 2014

blonder og hulmønster; kursus i farvelære

Ugens kursusaften handlede om blonde- og hulstrik samt ind- og udtagninger.
Vi skulle strikke 2 blondekanter og to hulmønstre; strikke mindst en af disse med andet garn/andre pinde, samt prøve at lave hulmønster selv.
Hulmønster 1 og 2, blonde 2
Blonde 1 - to str


Hulmønster 2, stor str
færøsk hulmønster, to forsk udtagn/indtagn















Min gule alpakkatrøje blev færdig; jeg er meget tilfreds! Så jeg har straks købt mere garn og er begyndt på den næste sweater :-)









Kursus i farvelære:

I går var jeg på farvekursus hos Katrine i farvelære og farver i strik. Det var utroligt lærerigt, supersjovt og fantastisk at arbejde med farver på nye og andre måder.
Vi skulle dels selv tegne en farvecirkel, dels lave farvecirkel af garnrester på hele arbejdsbordet; en farveskala mørk-lys med den samme garnrester, og derefter lave vikleprøver efter eget valg. 













Vi tog farve- og sorthvid billeder af forskellige garnsammensætninger for at se mørk og lys-forskel - og blev temmeligt overraskede ind imellem!









Til sidst strikkede vi et par prøver af de farver, vi hver i sær havde brugt i vikleprøverne. Det var sjovt at se det helt anderledes udtryk farverne fik, når de blev strikket op.


Mit ene valg var inspireret af et maleri af Paul Klee - Red Green Gradation . Jeg valgte farver og garntyper, lavede to vikleprøver og to strikkeprøver.










Mit andet valg var fra farvecirklen, det udvalg der hedder Split Complementary. Jeg synes farver var ret skønne når de lå som garner, jeg er ikke helt sikker på vikleprøverne. Men det var en virkelig interessant udvælgelses- og afprøvningsproces.

onsdag den 18. december 2013

Onsdag 18. december - Little Shell Pattern

 Dagens firkant er hulmønsterstrik over 7 + 2 m og 4 pinde. Mønsteret er nemt at strikke og det bliver rigtigt fint. Det vil jeg bruge igen!

lørdag den 30. november 2013

Lørdag 30. november - Traveling Ribbed Eyelet Panel


 Dagens firkant er hulmønsterstrik med ribeffekt . Møsnterest strikkes over 13 masker og 16 pinde; det er bedst som bort, og den er ret fin. Relativt nem at strikke, men en smule kedelig.
Det var sidste firkant i november måned. I morgen starter jeg på sidste måned. Nu glæder jeg mig til at afslutte dette projekt!

fredag den 29. november 2013

Fredag 29. november - Shetland Eyelet Panel

 Dagens firkant er hulmønsterstrik over 9 masker og 8 pinde. Det bliver let og fint, og er et af de mønstre jeg får lyst til at bruge igen. Det er nemt at gå til, og nemt at følge med i.

Vi har fået ny sofa: en smuk rustfarvet (temmeligt) stor hjørnesofa. Når man får ny sofa, å der også udskiftning på sofapuderne. På Pinterest så jeg denne ide: det øverste af de gamle udtjente jeans, syet om til puder. JEg er ikke 100% tilfreds - de er pænere på billedet end i virkeligheden :-)

torsdag den 28. november 2013

Torsdag 28. november - Staggered Fern Lace Panel

 Dagens firkant er hulmønster strikket over 8 pinde og 20 masker.
Mønsteret bliver fint og var relativt nemt at strikke. Jeg tror jeg kunne overveje at give mig i kast med et sjal.

lørdag den 16. november 2013

Lørdag 16. november - Eyelet Rib

 Dagens firkant er hulmønsterrib. Mønsteret strikkes over 4 pinde; det er nemt at strikke og bliver helt utroligt fint. Jeg må bruge det som bort på et sjal! (der er virkelig ikke nok tid til at strikke alt det der efterhånden står på min to-knit-list. Hver gang jeg bliver færdig med ét projekt, får jeg ideer til mindst tre nye :-)

Til næste uges strikkekursusaften, som er sidste gang på dette kursus, skal jeg lave en strikkeprøve med en sommerfugl. Jeg har fundet garnet frem, tror jeg, og nu skal jeg bare finde ud af at starte på det.


fredag den 15. november 2013

Fredag 15. november - Perforated Ribbing

 Dagens firkant er ribstrik/hulstrik over 4 pinde. Mønsteret er supernemt og det bliver let og fint. Der er ikke egentlig ribelasticitet, men virkningen er pæn.
Mit sweaterprojekt vokser. Jeg er i gang med underdelen, hvor jeg strikker ekstra pinde ind på ca hver 4. omgang. Foreløbig ser det ud til at virke efter hensigten.Sweateren får en smal A-facon, og bagstykket bliver længere end forstykket. Jeg ville kalde det asymmetrisk, men år jeg har søgt på det er det sidesømmene, der har forskellig længde - ikke for- og bagstykker.

Jeg har købt mørkt håndspundet alpakka, så der er mulighed for at strikke mønster ind i det lyse. JEg går stadig og overvejer hvad der skal strikkes af garnet.

torsdag den 14. november 2013

Torsdag 14. november - Feather Rib


Dagens firkant  er hulmønster-ribstrik over to pinde. Det bliver fint og let og har også fin ribvirkning. Mønsteret er også nemt at strikke, så det skal jeg overveje at bruge til noget tørklæde-agtigt en dag.

søndag den 10. november 2013

Søndag 10. november - Lacy Open-work


 Dagens firkant er hulmønsterstrik over to pinde. Der er en tydelig ret- og vrangside, men det er svært at se på maskerne på pinden. Jeg fandt ud af det , fordi jeg har vendt mønsteret midt i prøven. Men så kan der ses forskel :-)





nyt sweaterprojekt

håndspundet alpakka
silke/uld-mohair kjole
Kjolen er syet sammen; jeg brugte maskesting og syede sammen fra retsiden; det har jeg kun prøvet én gang før i en pude jeg strikke som prøve. Det ser pænt ud, og det var ikke svært (når man først har lært det!). Jeg har brugt godt og vel 500 gram garn; ca 3025 gram Grignasco kid mohair, og ca 150 gram Blackhill uld/silke (fra garnudsalg.dk).
Jeg er straks startet på en ny sweater, som skal have bådformet hals, med lidt vandfald (vendestrik) og raglanærmer, der starter helt smalt på skulderen. Jeg har også tænkt at strikke vendestrik forneden på sweateren, sådan at bagstykket bliver længere end forstykket. Garnet er (også) fra garnudsalg.dk og er en blanding af cashmere-merino -silke og bomuld. Det er helt blødt og jeg strikker på pind 4½ med dobbelttråd.
Det første bundt håndspundne alpakka fra Peru er kommet på garnvinden. Jeg tror der skal strikkes et sjal og et tæppe - foreløbigt.

lørdag den 9. november 2013

Lørdag 9. november Simpel Garter-Stitch Lace

 Dagens firkant er hulmønsterstrik i retstrik. Mønsteret har kun én mønsterpind, så det er meget nemt. Og det bliver vældigt fint og let, så jeg må prøve det senere i et sjal.