Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten Knitting Diaries. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Knitting Diaries. Vis alle opslag

onsdag den 4. januar 2017

Geilsk_Mystery_KAL_Resumé og Perle- og mirakelstrik

Geilsk_Mystery_KAL_Resumé
Fællesstrik og gruppestrik er en stor fornøjelse, også når den fælles gruppe er on-line. Henover november og december har jeg været med på Bente Geils Mystery KAL. Et resume over mønstre hun har anvendt de sidste ti år. Det har været utroligt sjovt og lærerigt (for eksempel har jeg lært en skøn og nem måde at lave snoninger uden at anvende snoningshjælpepind!).  Jeg har også været udefor et par gange at måtte læse opskriften flere gange, for derefter at gøre som der står, få det rigtige resultat, men først derefter forstå opskriften :-)

Clue 1 - 8
Nu er vi i gang med afslutningen på sjalet - vendestrik i en anden retning. Meget interessant, meget smukt og helt uventet. Jeg har valgt at strikke striberne i to farver: grundfarven jeg har brugt til hele første del af sjalet og en klar himmelblå lammeuld fra mit garnlager. (jeg ryddede op i mit garn i juleferien - det ligger nu i kasser, sorteret efter farve. Jeg føler mig helt vildt organiseret).


 Perle- og mirakelstrik
Mens jeg ventede på afslutnings-cluet (sammen med flere hundrede andre strikkere over hele Skandinavien) begyndte jeg på et projekt med perlestrik. Bogstaveligt talt. Jeg har set det flere steder (en kollega på arbejdet havde en skøn Steinum sweater, der var helt fyldt med perler på bærestykket). Jeg havde rester tilbage af den lidt kraftige shetlandsuld, og købet en cone mere samt en krukke med glasperler hos Panduro. (Louis kikkede langt efter den, og har fået lov at lave en halskæde til mor og et armbånd til far).

what are the odds?
Perlerne trækkes på garnet inden man begynder at strikke, hvis man vil strikke efter slip stitch metoden, og det vil jeg indtil videre. Altså: en håndfuld perler op af krukken og på nålen trådet med garnet jeg vil strikke med. I tilfældig rækkefølge. Allligevel skete der det forbløffende, at der er kommet tre ens perler i samme række oven over hinanden. Jeg var sikker på, der kunne siges noget statistisk om dette fænomen. Derfor spurgte jeg min kære veninde, statistikeren: "What are the odds". Svaret kom i et morsomt indlæg på hendes blogg om statistrikk! Indlægget har titlen Et statistisk mirakel.
Intet mindre!



I øvrigt er det sjovt at strikke med perler. Jeg strikker en modificeret/inspireret udgave af Arvingen, og har tænkt at lave den til en cardigan, så jeg har indlagt masker foran til at klippe op, når jeg skal til at strikke kanter.

søndag den 1. januar 2017

2016 - udvalgte billeder

Januar
prikker

mysteriemøssan











Februar
Stjernedrys

chunky alpaka
Marts
palestinenser

prickmönster #SiV16












April
stjernestrik galore
uldbukser til Louis













Maj

Bark no3
Bykaae_BOHO













Juni
Halvribpatent - tror jeg :-)
Slip-stitch workshop FG













Juli
Jârbo Juli Sokke KAL
irsk uld - hæklet tørklæde













August
hæklede sokker (MK)
eget design - tilsat ærme













September
Cardigan til ML
crazy granny square (workshop)













Oktober

Stjernestrik til J
Visser sweater













November
Nissekalot til CB
Lang shetlands cardigan











December

Järbo Adventssockan
Julekugle


lørdag den 31. december 2016

links til årets indlæg - årsopgørelsen

Januar
Den fedeste tur til Hallandskunstmuseum med Lisbeth og Mai-Britt. Vi kiggede på Britt-Marie Christofferssons fantastiske udstilling af broderi på strik. Jeg håber hun laver en bog!

Februar
Knitwork har oprettet en Ravelrygruppe - kom og vær med!
Mit livs første stykke håndarbejde - gemt af min mor i 49 år <3

Marts
Stickfäst i Väst, #SiV16 - en  weekend på øen Marstrand lidt nord for Göteborg med ca 100 andre skandinaviske strikkere; det var en fabelagtig fantastisk oplevelse!

Apríl
Knitwork Light på Biblioteket i Nordvest.
Kreaglæde! Louis lavede sin første fine perlesnor, og hans fryd var ren kreaglæde.

Maj
Boho og Bark!

Juni
Uld fra oprindelige får. Slip-stitch med Faina.

Juli
Strømpestrik, #restefest2016; 6 forskellige knapper på Sallys trøje

August  - jeg strikkede bare!

September
Knitwork Strikkefestival 2016

Oktober - jeg købte mere garn, og strikkede!

November
Babystrik - Frida kom til verden 17. november

December
Järbo #adventssockan - og julekuglerne: 12 Days of Christmas

tirsdag den 22. marts 2016

"SiV16 - mit første besøg på Stickfest i Väst

I weekenden var jeg på øen Marstrand lidt nordvest for Göteborg. Øen var indtaget af 100 strikkende kvinder, som var indlogeret på Villa Maritime, hvor der skulle strikkes (og hækles), hygges, undervises, spises middage og drikkes kaffe i løbet af tre skønne dag. Hovedarrangøren er Linda Berglund, som også har forretningen Deisy Design i Göteborg (med en filial på Marstrand)..

Jeg var i januar blevet inviteret ind i en gruppe på 12 kvinder, som har været afsted i adskillige år. Man sender sin tilmelding afsted og håber på at få plads.

Stickfesten blev åbnet fredag aften med et foredrag af Johanna Wallin som fortalte strikhistorie(r).

Lørdag morgen var min første workshop: Mjuke former med Kerstin Lindh som underviste i at strikke runde former (som bølger og prikker) med to farver. Det var umådeligt lærerigt, og jeg bliver så glad, når jeg lærer nyt og nyttigt, (jeg må strikke en sweater med prikker på manchetterne!).

Lørdag eftermiddag var min anden workshop: garnprövning, hvor vi fik udleveret 12 miniaturenøgler af tolv forskellige garntypper. Mens Johanna Wallin fortalte om fibre og og garntyper, anvendlese etc, strikkede vi med de forskellige garner efterhånden, som de blev taget frem. Det blev en meget interessant lille prøve, hvor forskellene virkeligt kunne mærkes.

Om aftenen var der festmiddag, som afsluttedes med Knitting Battle, hvor den hurtigste strikker blev kåret efter to eller tre heats. (jeg overværede kun starten, for jeg måtte gå i seng med en insisterende forkølelse).

Søndag formiddag havde jeg min sidste workshop, som var om strömpens anatomi. Jeg nåede at strikke to typer hæl (som jeg ikke har strikket før), og vi fik et fint lille kompendie med forskellige forslag til både hæle og tåafslutninger.

Udover nogle lærerige workshops med gode og instruktive undervisere, var det en fantastisk hyggelig oplevelse at være sammen med 100 kvinder, som beundrede hinandens trøjer, kjoler, sjaler, strømper, garnvalg, farvelvalg, strikkeudstyr osv.
(Der blev søndag morgen taget fotos af en gruppe kvinder, der alle havde strikket en trøje efter den samme opskrift  - og ikke to trøjer var ens!)

Det var som et lille lukket paradis for der var også et lille torg hvor forskellige garnforhandlere havde taget opstilling og solgte alle mulige herligheder! Vi var også ualmindeligt heldige med vejret: tre dage med solskin og stille vejr gjorde det muligt at sidde ude om eftermiddagen med strikketøj og thekopperne. På et eneklt tidspunkt kom havgusen sejlende ind i store totter; det varede kun kort tid, men man fik alligevel en følelse af, hvor afskåret og tillukket det må være, når solen ikke skinner!

Jeg nød min første deltagelse i Stickfest i Väst i fulde drag, og jeg håber ikke det er sidste gang jeg får mulighed for at være med!