fredag den 27. juli 2018

#kandetstrikkes #simultanstrik

Farvestriben #kandetstrikkes
En lastbil stod parkeret på Højbro Plads, og mens flokke af turister gloede på Absalon, fik jeg øje på en stribe kvadrater i forskellige farver på siden af lastbilen. Heldigvis havde jeg telefonen på mig og fik taget et billede af farvestriben. #kandetstrikkes billedet blev lagt op på Instagram.

 Der lå det og summede i mit hoved, og da Rasmilla (desværre) annoncerede ophørsudsalg med deraf følgende stor rabat, kiggede jeg på farvekort til både Rauma Finull (et af mine yndlingsgarner - der er så vidunderligt mange farver at vælge imellem) og Rasmillas eget tykke yndlingsgarn (for det farvekort er ligeså omfattende).
I butikken fik jeg fundet de bedste farver i begge garntyper. (Jeg kunne ikke modstå at købe nogle knitpro royale på samme tid. Man skal jo aldrig gå ned på udstyr!).

Rasmillas tykke yndlingsgarn
Rauma Finull









Det er blevet til to forskellige trøjer med samme striber. Rasmilla-trøjen er med rundt bærestykke, strikket oppfra-ned. Rauma Finull-trøjen er en raglan-cardigan, også strikket oppefra ned. Finullscardiganen er desuden blevet tilsat en følgetråd i kidsilk mohair i farver, der tangerer finullsfarverne.

Jeg har strikket på begge trøjerne på samme tid - en stribe ad gangen. Både fordi det er sjovt med #simultanstrik, og for at kunne følge med i hvordan de udvikler sig farvestribemæssigt.

 Det viste sig - efter et stykke strikketid - at nogle striber fik en forkert følgetråd, og der måtte trevles op. Forsigtigt for at mohairtråden ikke skulle blive til ét stort filter, og for at kunne skille garn og følgetråd ad, så de kunne sættes sammen på nye måder.
Projektet blev sat en uge tilbage.Til gengæld var det en god beslutning for den nye følgetråd til den lyse grønne farve dæmpede den tilpas meget, så den kom til at svare til det jeg gerne ville have.



Det er altid spændende at se om den ide, der er i ens hoved også virker i det strikkede garn!  Samtidigt var det mere hårdt for hænder og håndled at strikke med det tykke yndlingsgarn, så det var godt at kunne skifte til finullen med mohairfølgetråd. Det blev til gengæld ind imellem så varmt, at jeg var bange for, at finullen ville begynde at filte :-)
Ved at strikke en farvestribe ad gangen, har jeg også overkommet second-sleeve-syndromet, for alle fire  ærmer er blevet færdige nogenlunde samtidigt.


Det har taget godt og vel tre uger at strikke begge trøjer. Jeg har på samme tid haft gang i nogle strømpepar og et miesjal, for det har ikke været #travelknits! Og de har fyldt godt i sofaen, allermest da jeg havde to farver tilbage og lage alle fire garnbunker ud for at kunne 'holde øje' med dem.


finullscardigan
yndlingsgarn-sweater
Yndlingsgarnssweateren vejer 503 gram og finullscardiganen vejer 379 gram. Cardiganen mangler lukning, den skal have tryklåse. Begge trøjer skal have hæftet et par ender, det bliver én af de kommende dage, hvis det skulle blive regn som lovet.

Jeg er så tilfreds med mit resultat. Både sweateren og cardiganen sidder pænt, er rare at have på, og jeg er ærligt talt vild med farvekombinationen!
Tak til Holmris.dk for farveinspiration! #jadetkanstrikkes

mandag den 23. juli 2018

#strikenhæl - fisk eller tomat?

I de sidste par år har jeg strikket en masse sokker. Min foretrukne model var båndtå og timeglashæl, om de var strikke fra tåen-op eller skaftet-ned. Den klassiske kilehæl med klap synes jeg ikke så godt om, - den er lidt klodset, og irriterende at strikke: opsamlingen af maskerne langs med kilen kræver øvelse for at få rigtig pæn. Jeg øvede mig endda i foråret ved at strikke fem par #kvikklunsjstrømper og et par #mariusstrømper i marts måned!
https://knittingdiaries.blogspot.com/2018/04/kvikklunsj-strmper-og-marius-going-rogue.html



I januar meldte jeg mig på IG-udfordringen #boxofsockskal2018, hvor man skal strikke et par sokker om måneden til sig selv i 2018. (jeg er helt med - endda lidt forud, tror jeg :-) ).
Lidt senere på foråret hoppede jeg med på Charlotte Kaaes Strikkebootcamp2018, dels for at lære (mere om) at strikke sokker, dels for at prøve et online-strikkekursus.

Når man først bevæger sig ind i #sockworld, viser der sig naturligvis et utal af muligheder og varianter. På Charlottes kursus blev jeg mindet om om kilehælen strikke fra tåen og op. Den er efter min mening langt nemmere at strikke, blandt andet fordi man ikke behøver at samle masker op; den strikkes med vendepinde. (Desuden lærte jeg lidt om at måle strikkefasthed).






Timeglashæl
En klar favorit. Den er nem, den er hurtig, den strikkes i det store hele bare frem og tilbage med vendepinde ind og vendepinde ud igen. Den eneste lille ting er, at den måske ikke sidder så godt fast på om hælen. Men jeg synes ærligt talt ikke, der er den store forskel på hvordan sokken glider lidt ned uanset hvilken hæl, der er strikket. (her er den strikket på et par fodformede  strømper, som ByLisbeth har designet). Opskriften til den fordformede tå findes og kan downloades på Ravelry.


Sweet Tomato

På Instragram faldt jeg over en #sweettomatoheel, som designeren Cat Bordhi har konstrueret. Den er ret sjov at strikke, og den sidder virkeligt godt på foden, men jeg synes ikke den har en pæn form! Jeg prøvede på Charlottes opfordring at strikke den i rib, men det blev den ikke pænere i formen af.
Jeg er ret begejstret for at der strikkes hele omgange imellem hver kile. Det gør noget for, hvordan den sidder fast på foden. Hælen kan strikkes både fra tåen-op og fra skaftet-ned. Desuden er der en vendemaskevariation, som giver god mening, men som er svær at få lige pæn på begge sider af strømpen. Opskriften findes og kan downloades på Ravelry.


Havtaske
Min strikkeveninde Ane fra Bornholm har konstrueret en virkeligt fin hæl, som er opkaldt efter den temmeligt brutalt udseende fisk Havtasken. Den har halvt så mange vendinger på undersiden af hælen som på over/ydersiden, og en usædvanlig klædelig indtagning, som markerer akillessenen, og inviterer til alle mulige pyntelige snirklerier op ad bagsiden og underbenet. Vendepindene strikkes med tyske vendinger (en klar favorit!) Opskriften findes og kan downloades på Ravelry.

Fishlipskiss

Ved et strikketræf på Woolstock talte jeg med Fie om hæle, og hun mindede mig om fiskelæbekyshælen, som er konstrueret af @thesocktherapist.  Udover en ny slags vendemasker, som sådan set er pæne og nemme at strikke, men alligevel lidt irriterende, fordi man skal 'stoppe op' for at strikke dem, strikkes der en hel omgang midt i vendingerne, hvilket gør at hælen ligesom slutter til om foden. Desuden strikkes de forøgende vendepinde på en omgang af 'hele masker'. Opskriften findes og kan downloades på Ravelry.

en nye hælvariation?
Det seneste par strømper jeg har på pindene er strikket med lidt tykkere garn end jeg ellers har brugt og på pind 3,9 (ITO japanske pinde fra Tøndering). Tykkere garn og tykkere pinde giver færre masker, så jeg slog 20 (i stedet for 24) op, og tog kun ud til 24 (i stedet for 30). Jeg havde besluttet mig for timeglashælen, og da jeg havde strikket de formindskende vendepinde, besluttede jeg at strikke to hele omgange før jeg begyndte på de forøgende vendinger. Resultatet er en lidt mere fyldig timeglashæl med et 'bånd' rundt om foden. Den sidder smukt og føles som om den bliver siddende.


Jeg må også prøve at strikke hælen med almindeligt strømpegarn, hvor jeg tror der skal tre eller måske fire omgange til for at få samme virkning. (det opfordrer jo til noget striberi).








#strømpestrik #knittingsocks2018  #sockworld #sockknitter