Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten Ribstrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ribstrik. Vis alle opslag

onsdag den 29. august 2018

Grebet af gul(d)

Pludselig får man en raptus. Med gul.
Jeg er vild med farven gul. Gul som mælkebøtter, gul som iris, som gule teroser, som sennepsgul og karrygul, strågul, sågar lysegul og neongul kan være en fornøjelse.

 
Bark Cardigan Louis Vuitton-garn
Min femte #Bark cardigan er hæklet af lys gul uld-silke (som er restegarn fra Louis Vuittons væverier!).




Kvikklunsj med gul dominans

Efter at have strikke fire par #kvikklunsj sokker med med hovedfarven grøn og rød, måtte jeg prøve den gule version med Arwettas dandelion-gule garn. Det er i øvrigt en #sweettomatoeheel i ribstrik.


Mariusstrømper med neongult islæt
Den neongule fik jeg afløb for med to par #Mariusstrømper, hvor farven indgik i mønstrene.





 


Mælkebøttefarvet knudegarn
Knudegarn.dk annoncerede uld farvet med mælkebøtte - umuligt at modstå den fristelse. Det bliver nu til et #miesjal (opskriften ligger gratis på Filcolanas hjemmeside). Jeg er næsten halvvejs, for det er et inbetween-strikketøj, som er godt at have med til strikkecafe, hvor man skal medbringe snakke-strikketøj :-)






Her er sjalet med til #københavnerstrikketræf på Cafe Tilda, hvor det nydeligt matchede de gule blomster på bordet.




Kraprod (som er modellens navn - ikke farven)
På fiberfest  i Roskilde med Fiberfolk.dk var der gult garn hos Kopranen, smukt og farvet med birk. (lidt sjovt, for jeg har købt birkegrønt garn hos knudegarn for nogle år tilbage).




Grebet af gult garn ( og lidt andet :-)
Og Janne Højfeldts fine Kraprod-design på samme fest måtte jeg eje, fordi de gule farver var uimodståelige (iøvrigt farvet af Gitte Kopranen).







Samme sted købt jeg det fineste gule garn af Woolapyk (sammen med en projekttaske med gult foer).
 

RibRaglan i Lett Lopi og morbærsilke
På Nordatlantens Brygge til den islandske strikkefestival sidste år købte jeg gult Lett Lopi (en farve der desværre er udgået); og minsandten om ikke garnudsalg.dk fornylig havde den lækreste morbærsike på tilbud (gul; følgetråd). Så nu er det blevet til en ribsweater med to tråde. Den gule morbærsilke ses kun i glimt, men giver en skøn glans til den lidt mattere gule lett lopi.





Timeglashæl med to ekstra omgange


Hos Onion Garn fandt jeg lækkert strømpegarn med nældefibre i stedet for kunstfibre.
Jeg modstår sjældent garn med gode farvenavne, og strågul er en af dem jeg altid falder for.





Færdige onionstrømper


Her er det blevet til strømper med timeglashæl med ekstra omgange i mellem ind- og udtagninger.




torsdag den 11. juni 2015

137 oldemorfirkanter søges! #neverenoughtimetoknit

Jeg er blevet færdig med mit hækleprojekt #Bark - en cardigan af Sidsel Sangild. Den var i og for sig nem at hækle, når jeg lige havde 'knækket koden', men der blev mere optrevling end jeg er vant til når jeg strikker. Laver man en fejl i hækletøjet, må der trevles op helt til fejlen. Når man strikker, kan man (/ofte) lige redde det ved at pille en enkelt maske op (eller ned :-)).

Cardiganen er blevet meget flot; jeg har lavet den kortere end modellen, men det er fordi jeg er bedst i korte jakker. Jeg har syet tryklåse i; modellen er uden knapper, men opskriften har forslag til knaphuller - det så jeg lidt for sent :-) Men når det skal være, så synes jeg også det passer rigtigt godt til den med tryklåse! Jeg tror jeg skal lave en mere, denne gang en lang lidt løsere udgave. JEg skal bare lige finde garn og farve.

Der er ikke tid nok til at strikke. Forskellige projekter presser sig på: jeg har købt en raglan app, og har fået to opskrifter ud af det. Men jeg har endnu ikke haft tid til at starte de projekter. Jeg har ellers stribemønsteret til den ene. Jeg har også et strømpeprojekt, der ligger og venter (strømper strikket på tværs!), foruden de almindelige strømper, jeg gerne vil strikke, fordi det er skønt med hjemmestrikkede strømper. Desuden er jeg i færd med at lægge an til det store Knit-Swirl projekt: der skal slås 600 m op på rundpind 3½... jeg tager tilløb! 
Dog har jeg fået strikket en kjole til MLs veninde, som er mor til lille Alma. Det var ren fryd at strikke en sorbetfarvet pigekjole. (jeg havde nogle cottonwool fra Garnudsalg.dk, jeg købte sidste år liggende - de passede perfekt!)

Louis har fået sin blåbærhue. Et hvert  lille barn må ustyres med enten en jordbærhue eller en blåbærhue.
Men, hvis man er næsten 7 år, kan man ønske sig lige det man vil have: og det blev til en snebærhue (i hvid og sort). Johannes ønskede sig sådan én, så hans mor skrev til mig og bad om at få den strikket. Den blev ret skøn - et andet udtryk end de farvede!


Omkring nytår fik jeg strikket #Arvingen af Pia Hernø. Jeg købte også den anden udgave af samme opskrift, nemlig #Slægtningen, Den har jeg fået færdig nu, strikket på p4 i det skønne tweedgarn, som jeg (også!) har købt hos Garnudsalg.dk. Jeg er tilfreds med den, den er blevet perfekt i størrelsen (sjovt at en poncho-sweater kan passe perfekt :-)).

I øjeblikket er jeg i gang med endnu en cardigan, denne gang med ribstrikket bærestykke. Jeg så et billede af en cardigan i A-facon, og blev vældigt inspireret. Jeg tegnede og regnede lidt og gik derefter i gang. (Jeg har set et vidunderligt indlæg af Ellen Holm, der laver strikkeprøver i sweater-størrelse. Lige noget for mig!) Jeg måtte dog bide i den sure optrevling, for bærestykket var blevet et par cm for kort. Det er nu en fordel ved at strikke oppefra-ned: man kan afprøve form og længde uden at være nået ret langt.

Vi skal på Sydhavsstrik-festivale, CB og jeg. Jeg skal på farvekursus, som Vivian Høxbroe er underviser på, CB skal researche og møde udstillere på standpladserne. Jeg glæder mig, jeg elsker farvelære!


Strikkefestivalens billetter er i fuld gang med at blive solgt. Det er forrygende at være med til noget der giver så positiv respons. Jeg kan næsten ikke vente til det bliver september. Og vi bliver ved med at udvikle på konceptet, læs: der kommer nye events og aktiviteter til. Jeg har selv startet en lille opfordring på facebooksiden: være med til at lave festivalbeklædning til Carsten og de to frivillige dørmænd. De ønsker sig henhodsvis jakke og veste af oldemorfirkanter og der skal bruges en del! Ialt 138 firkanter! JEg har foreløbig hæklet nr 1.Så jeg håber en masse hæklere og strikkere ude i det virkelige liv har lyst at være med til dette projekt :-)






mandag den 30. december 2013

30. december - Waving Rib Pattern

Det er næstsidste firkant; om lidt har jeg strikket 366 firkanter (jeg har jo også strikket 29. februar!)


 Dagens firkant (den næstsidste!) er ribmønster strikket over fire pinde. Det giver fin virkning, men bliver ikke så elastisk som almindelig rib.








Det har været et sjovt projekt, og jeg har lært nogle mønstre, jeg ellers ikke lige ville være kommet omkring. Jeg har også strikket nogle jeg absolut ikke gider strikke igen, men det er jo også en erfaring :-)
Skulle jeg gøre det anderledes, tror jeg jeg ville have strikket kant om hver enkelt firkant fra begyndelsen; men det ville naturligvis have gjort dem lidt større og derfor også lidt mere tidskrævende. I gennemsnit har det taget ½ time at strikke dagens firkant.

I 2014 skal jeg ikke have den samme slags dagsprojekt, for til tider har det været en smule stressende at 'skulle' strikke en firkant om dagen. (I enkelte perioder har jeg 'snydt' og strikket forud; fx strikkede jeg alle firkanterne til de dage vi var i London, så jeg bare kunne udgive indlægget på dagen).

Diamond Drops
Oct 19th
Jeg er også blevet meget inspireret af dagens firkant; jeg har fx strikket en kjole med et af tweedmønstrene; og jeg skal strikke en nederdel med mønsteret fra 19. oktober, som hedder Diamond Drops. Jeg håber det kan lade sig gøre at strikke det på rundpind!
Og jeg har planlægt et baby tæppe med 12 forskellige firkanter til mit kommende barnebarn.


Følg med på Knit-Along'en  hvor vi er nået til 6. juledag


fredag den 27. december 2013

Fredag 27. december - Textured Strip


Dagens firkant er ret/vrang strukturmønster i striber, strikket over 12 pinde. Mønsteret bliver rigtigt fint, og kunne godt bruges til enten et tæppe, eller måske en hue. Det får en god rib-virkning uden at være så sammentrukket som rib ofte bliver.



Og husk at følge med ovre på Knit-Along bloggen 
hvor vi er nået til 3. juledag.

fredag den 6. december 2013

Fredag 6. december - Hunter's Stitch

 Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster, der næsten har rib-effekt. Mønsteret strikkes over 11+4 masker og 2 pinde. Det er nemt og det bliver pænt. Det ville nok være pænt som mønster på en sweater.

torsdag den 5. december 2013

Torsdag 5. december - Harris-Tweed Rib

 Dagens firkant er ret/vrag strukturmønster med ribeffekt. Mønsteret strikkes over 8 pinde og giver en rigtig pæn dybde og struktur i det strikkede. Dog er det håndklædestrik, som så meget andet hvor ret og vrang strikkes i mønster.







Har prøvet en lidt grænseoverskridende teknik i dag: min poncho var en smule for smal forneden, og jeg besluttede at sætte en lynlås i. Teknikken består i at sætte en mærketråd midt i den maske man vil klippe op i; så hækles der en række masker (jeg brugte fastmasker, men kunne sikkert også anvende kædemasker) op til mærket: den halve af masken med mærketråden sammen med det halve af den næste maske.
Derefter klippes (det er det grænseoverskridende!) og lynlåsen hæftes fast med nåle. Jeg har syet den fast med to rækker sting. Nu bliver den vasket så den kan strækkes i facon.





 teknikken hedder steeking på engelsk, og jeg fandt naturligvis en vejledning på Pinterest.



onsdag den 4. december 2013

Onsdag 4. december - Cluster Rib


Dagens firkant er ribstrik over 2 pinde. Mønsteret bliver tæt og luftigt og har fin ribelasticitet. Det var en smule omstændeligt at strikke prøven, fordi jeg strikker med dobbelt garn, og det var lidt besværligt at trække omslaget over de næste to strikkede masker. Men jeg kan godt lide mønsteret alligevel. Det skal måske prøves i en hue.

lørdag den 30. november 2013

Lørdag 30. november - Traveling Ribbed Eyelet Panel


 Dagens firkant er hulmønsterstrik med ribeffekt . Møsnterest strikkes over 13 masker og 16 pinde; det er bedst som bort, og den er ret fin. Relativt nem at strikke, men en smule kedelig.
Det var sidste firkant i november måned. I morgen starter jeg på sidste måned. Nu glæder jeg mig til at afslutte dette projekt!

mandag den 18. november 2013

Mandag 18. november - Little Pearl Cable


 Dagens firkant er et lille fint kabelmønster, strikket over 4 pinde. 2 masker ad gangen snoes modsat hinanden, og det giver den fine virkning. Ville være god som bort om en bredere (flad) snoning eller en hulmønsterbort. Jeg tænker også at den kunne få rib-virkning, hvis der kun var en enkelt eller to masker i mellem perlerækkerne.
Jeg blev udfordret af Strikkekursus-læreren til at lave en skruet halskæde i forskellige farver (og garntyper). Jeg begyndte på den ig år aftes, og måske kan jeg nå at gøre den færdig inden onsdag.
Årets første julepynt er nu produceret. Jeg købte Alt om Håndarbejde's Julemagasin, og i år er der de skønneste hæklede grankogler. Jeg elsker (rigtige) grankogler - slæbte sågar et par kæmpe stykker af slagsen med hjem fra Frankrig forrige sommer! - så det er jo oplagt at hækle nogle til årets juletræ. Det var ikke så vanskeligt som jeg forestillede mig, da jeg så opskriften, men lidt mere omstændeligt da jeg først kom i gang. Den første er færdig - hæklet i et farveskiftende blandings garn af uld og bambus på p 2½. Jeg skal prøve noget tyndere garn og med dette garn på en tykkere nål.

lørdag den 16. november 2013

Lørdag 16. november - Eyelet Rib

 Dagens firkant er hulmønsterrib. Mønsteret strikkes over 4 pinde; det er nemt at strikke og bliver helt utroligt fint. Jeg må bruge det som bort på et sjal! (der er virkelig ikke nok tid til at strikke alt det der efterhånden står på min to-knit-list. Hver gang jeg bliver færdig med ét projekt, får jeg ideer til mindst tre nye :-)

Til næste uges strikkekursusaften, som er sidste gang på dette kursus, skal jeg lave en strikkeprøve med en sommerfugl. Jeg har fundet garnet frem, tror jeg, og nu skal jeg bare finde ud af at starte på det.


fredag den 15. november 2013

Fredag 15. november - Perforated Ribbing

 Dagens firkant er ribstrik/hulstrik over 4 pinde. Mønsteret er supernemt og det bliver let og fint. Der er ikke egentlig ribelasticitet, men virkningen er pæn.
Mit sweaterprojekt vokser. Jeg er i gang med underdelen, hvor jeg strikker ekstra pinde ind på ca hver 4. omgang. Foreløbig ser det ud til at virke efter hensigten.Sweateren får en smal A-facon, og bagstykket bliver længere end forstykket. Jeg ville kalde det asymmetrisk, men år jeg har søgt på det er det sidesømmene, der har forskellig længde - ikke for- og bagstykker.

Jeg har købt mørkt håndspundet alpakka, så der er mulighed for at strikke mønster ind i det lyse. JEg går stadig og overvejer hvad der skal strikkes af garnet.

torsdag den 14. november 2013

Torsdag 14. november - Feather Rib


Dagens firkant  er hulmønster-ribstrik over to pinde. Det bliver fint og let og har også fin ribvirkning. Mønsteret er også nemt at strikke, så det skal jeg overveje at bruge til noget tørklæde-agtigt en dag.

tirsdag den 5. november 2013

Tirsdag 5. november - Mock Rib Checks


Dagens firkant er ret/vrangstrukturmønster, der minder om patentstrik. Kun er det  på glatstrik at denne strikkes: altså der strikkes 1 pind vrang og på retsiden strikkes i hveranden maske ned i masken under. Mønster strikkes over 12 pinde. Det ville være godt til en sweater, for det bliver temmelig kraftigt.

mandag den 4. november 2013

Mandag 4. november - Diagonal Rib 2


Dagens firkant er ribmønster strikket over 8 pinde. Mønsteret er forskudt - den slags er jeg ikke så vild med. Jeg synes faktisk det er vanskeligt at holde styr på rækkefølgen! Men det er meget pænt alligevel.