strik i striber - stribestrik

IKEA gentofte

 Jeg er meget glad for farver, og for stribede t-shirts, skjorter og sweatre. (jeg kan  også vældigt godt lide prikker og tern, somme tider alle tre ting på én gang!) Når jeg kommer forbi striber i det offentlige rum, tager jeg (hvis jeg kan komme til det) billeder af det til eventuelt senere brug. Garnnøgler i forskellige farver i en kurv kan også være inspirationskilde.

Isbod i ZOO, cph

COS

Simultanstrik

I sommerens løb har jeg strikket flere stribede ting: To simultanstrikkede: en trøje og en sweater i to forskellige garntyper, men næsten de samme farver. Inspirationen til disse kom fra siden af en lastbil, som havde en farvestribe-reklame. Læs mere om silmultanstrik i dette indlæg








#restetrøjen

Jeg har strikke tre restetrøjer, to der er strikket med de samme garner, men med forskellige sammensætninger, og en med strømpegarnrester og en gråsort bundfarve. Opskriften er fra Stines Varehus, og #restetrøjen på Instagram giver stor inspiration. Læs mere om dem her.



Vamset alpakka

Jeg strikkede en stor, blød alpakka sweater, som er lyserød, men som har hvide og gule striber i alle ribkanterne.Den lyserøde farve alene er lidt fad, men sammen med den sødsenneps-farvede gule og den hvide, giver det liv. (sweateren er baseret på en gratis-opskrift fra DuStoreAlpakka).




Striber på dyb raglan.

Mit seneste stribeprojekt er en sweater med otte forskellige farver af den lækre økologiske soft melange fra Garnudsalg.
Ideen til trøjen startede med et Pinterest-search, fordi jeg så et billede af et Kate Davies design. Jeg fandt et mere, som refererede til Elizabeth Zimmermanns' Knitters' Almanac, hvor det 12. projekt har en 'dyb raglan'.
Garnet til trøjen var i første omgang fire farver soft melange, som jeg købte for et stykke tid siden. Jeg kan (næsten) ikke stå for gode farvenavne, så georginen, granny smith, græskar og herregårdssten fangede mit blik.

Trøjen er mit eget design, baseret på de ovenstående ideer.. Den har en dyb raglan, som starter midt for/midt bag lige efter halsribben slutter. Efter at have kigget lidt på de fire farver, besluttede jeg mig for, at der måtte mere til. (Mere farverigt stribet tøj i hverdagen!) Et hurtigt kig på soft melange udvalget gav resultatet: blågran, brombær, strå og strandasters, som supplerer de fire første meget fint.
Hals og ærmer er ribstrikkede, mens for/bagstykker er hhv ret og vrang. (og den kan vendes).




Sorbetcardiagan

Mit næste stribeprojekt er et Instagram-hit: sorbetcardigan.  Det er et MilleFrydDesign, strikket i mohair-rester. Jeg er så småt startet på den: halskant og første stribe er påbegyndt. Garnnøglerne ligger ved siden af mig i en kurv på sofaen og venter på, at jeg finder den rigtige rækkefølge af striberne.

#kandetstrikkes #simultanstrik

Farvestriben #kandetstrikkes

En lastbil stod parkeret på Højbro Plads, og mens flokke af turister gloede på Absalon, fik jeg øje på en stribe kvadrater i forskellige farver på siden af lastbilen. Heldigvis havde jeg telefonen på mig og fik taget et billede af farvestriben. #kandetstrikkes billedet blev lagt op på Instagram.

 Der lå det og summede i mit hoved, og da Rasmilla (desværre) annoncerede ophørsudsalg med deraf følgende stor rabat, kiggede jeg på farvekort til både Rauma Finull (et af mine yndlingsgarner - der er så vidunderligt mange farver at vælge imellem) og Rasmillas eget tykke yndlingsgarn (for det farvekort er ligeså omfattende).
I butikken fik jeg fundet de bedste farver i begge garntyper. (Jeg kunne ikke modstå at købe nogle knitpro royale på samme tid. Man skal jo aldrig gå ned på udstyr!).

Rasmillas tykke yndlingsgarn

Rauma Finull

Det er blevet til to forskellige trøjer med samme striber. Rasmilla-trøjen er med rundt bærestykke, strikket oppfra-ned. Rauma Finull-trøjen er en raglan-cardigan, også strikket oppefra ned. Finullscardiganen er desuden blevet tilsat en følgetråd i kidsilk mohair i farver, der tangerer finullsfarverne.

Jeg har strikket på begge trøjerne på samme tid - en stribe ad gangen. Både fordi det er sjovt med #simultanstrik, og for at kunne følge med i hvordan de udvikler sig farvestribemæssigt.

 Det viste sig - efter et stykke strikketid - at nogle striber fik en forkert følgetråd, og der måtte trevles op. Forsigtigt for at mohairtråden ikke skulle blive til ét stort filter, og for at kunne skille garn og følgetråd ad, så de kunne sættes sammen på nye måder.
Projektet blev sat en uge tilbage.Til gengæld var det en god beslutning for den nye følgetråd til den lyse grønne farve dæmpede den tilpas meget, så den kom til at svare til det jeg gerne ville have.

Det er altid spændende at se om den ide, der er i ens hoved også virker i det strikkede garn!  Samtidigt var det mere hårdt for hænder og håndled at strikke med det tykke yndlingsgarn, så det var godt at kunne skifte til finullen med mohairfølgetråd. Det blev til gengæld ind imellem så varmt, at jeg var bange for, at finullen ville begynde at filte :-)
Ved at strikke en farvestribe ad gangen, har jeg også overkommet second-sleeve-syndromet, for alle fire  ærmer er blevet færdige nogenlunde samtidigt.

Det har taget godt og vel tre uger at strikke begge trøjer. Jeg har på samme tid haft gang i nogle strømpepar og et miesjal, for det har ikke været #travelknits! Og de har fyldt godt i sofaen, allermest da jeg havde to farver tilbage og lage alle fire garnbunker ud for at kunne 'holde øje' med dem.

finullscardigan

yndlingsgarn-sweater

Yndlingsgarnssweateren vejer 503 gram og finullscardiganen vejer 379 gram. Cardiganen mangler lukning, den skal have tryklåse. Begge trøjer skal have hæftet et par ender, det bliver én af de kommende dage, hvis det skulle blive regn som lovet.

Jeg er så tilfreds med mit resultat. Både sweateren og cardiganen sidder pænt, er rare at have på, og jeg er ærligt talt vild med farvekombinationen!
Tak til Holmris.dk for farveinspiration! #jadetkanstrikkes

#Restetrøjen

Endnu en gang blev jeg indfanget af et hashtag på Instagram. Denne gang var det #Restestrøjen, som Stine Hoelgaard har lavet opskriften til.

Jeg synes ellers ikke jeg har så mange rester af garn. Men efter lidt søgning i de forskellige farvekasser (jep! mit garn er sorteret i kasser efter farve), fandt jeg op mod 800 gram i forskellige farver og kvaliteter. Uld, silke, alpakka, uld/hør, råsilke, cahsmere og mohair.


Jeg sorterede i farveskalaer: de neutrale/mørke som bundfarve og de farverige som 'følgetråd'. Jeg lagde garnerne ud i rækker på en bakke, og startede fra en ende af.


Trøjen er strikke på p 6 og 7, så det går ret hurtigt. Opskriften er nem og let at følge og mit første valg faldt str L. Jeg har strikket trøjen lidt længere med 4 knaphuller og jeg har også strikket et par ekstra raglanindtagninger i bærestykket. Ærmerne er smalle, og efter Stines vejledning lavede jeg det nederste af ærmerne ens.
Jeg er yderst tilfreds med den færdige trøje; den er kort og med smalle ærmer, en facon jeg er glad for.

Der var så meget garn tilbage, at jeg besluttede mig for at strikke en til, denne gang str. XL.
Jeg har også styret farverne lidt mere i version 2.0 - trøjen starter med mørk bundfarve og slutter med lys, det samme gør ærmerne. Trøjen har fået orange/røde følgetråde, mens ærmerne har blå og grønne.

Det bliver en helt anden trøje, skønt den er strikke med nøjagtigt de samme farver og de samme garnrester. Det fascinerer mig til stadighed, et man kan give et produkt så forskelligt udtryk!

Bøger og magasiner - inspirationskilder....

Når man i en periode synes, at det er lidt overdrevet at købe (meget)mere garn, kan man heldigvis kaste sig over andre kilder til inspiration.

I sommerens løb, på #knitwork17 og tre andre festivaler har jeg indkøbt og fået en anselig stak bøger og magasiner.

Jeg fik foræret Katrine Wohllebes nye bog Refugium (hvorfra jeg i forvejen havde fået lov at teststrikke en hue). Jeg har også fået Janne Juuls bog om at hækle islændere - altså heste :-), og på #knitwork17 fik jeg foræret et eksemplar af Vivian Høxbros nye bog om Danske nattrøjer.

Jeg fik også en signeret udgave af Jared Floods bog Woolens.

Jeg har indkøbt 4 bøger om sjaler (man kan ikke strikke for mange sjaler, og man kan ikke have for mange bøger til at blive inspireret af.)
Sisse Chytræus' to bøger Sisses sjaler I og II (venter spændt på nummer III ;-)), Karen S Lauges bog Sjaler Nordfra (med fantastiske fotos), og Sidsel Sangilds bog med hæklede sjaler.

Jeg har købt Susie Haumanns Keep it simple (og har sat huskemærke ved den lange trøje) , og en vidunderlig Færøysk strikkebog med klassisk færøstrik på nye måder. Jeg er i færd med at strikke en skøn stjernetrøje i anderledes farver!

Jeg måtte eje Louise Klindts bog om jacquardstrik. Den er til at læse og bladre i, og jeg skal på et tidspunkt strikke en nederdel!

Lige sådan måtte jeg købe bogen om Åse Lund Jensen, som Marianne Isager har lavet. Det er  nødvendigt med et eksemplar i enhver velassorteret [strikke]-bogreol :-)
En engelsk bog måtte jeg også købe i sommerens løb  - alene for titlens skyld! Det er en samling af opskrifter (fra blandt andre Anna Maltz), og en af de bøger jeg bladrer i til inspiration.

På magasindelen af reolen er der blevet suppleret med numre af Laine Magazine, POMPOM Quarterly, Bladet gᴐːn, Interpretations, og den seneste, som jeg spændt venter på at få tilsendt: Woods

Det er ikke inspirationskilder jeg mangler... men jeg har klart for lidt tid til at strikke! :-)

Farveleg og symmetrisk udfordring - #strømpestrik2016 #knittingsocks2016

Jeg har længe overvejet at strikke strømper af rester - man blev jo allerede i januar inviteret til #restefest2016 af pinneguri, og jeg har en hel kurv fuld af rester liggende så i sidste uge valgte jeg 14 forskellige strømpegarner og forsøgte at bygge en regnbue.






Farvesammensætning er en interessant og vanskelig kunst: det som virker, når man lægger garner ved siden af hinanden, kan vise sig at blive et udtværet, mudret resultat, når det bliver strikke op.  Således også mit første forsøg, hvor jeg tænkte at de forskellige garner skulle strikkes i striber ind i hinanden. Men selv om de ser forskellige ud i ustrikket tilstand, så var det ikke godt. Jeg besluttede hurtigt om, og har strikket blokke - eller striber - som forøgedes i omgange. Da jeg ikke vidste hvor lange strømperne ville kunne blive, startede jeg ved tåen, og udfordrede mig selv endnu mere, ved at strikke kilehæl den modsatte vej. (En glimrende vejledning til dette findes på bloggen paapinden.dk).

Jeg har strikket snoning  på strømperne - som ikke er så synlig. I det multifarvede garn forsvinder den næsten helt. Men den samler alligevel skaftet lidt. Næste gang jeg prøver skal der være lidt ramme om snoningen.

Den symmetriske udfordring ligger i, at det er 14 multifarvede rester jeg har anvendt, og da multifarvede garner jo netop er multifarvede, så blev det ikke ens. Alligevel - og det er faktisk endnu mere interessant - er udtrykket i strømpeparret ens.

En anden interessant iagttagelse for mig er: jeg synes ikke strømperne er pæne. De er flotte, har fede farver, og skønne effekter - og jeg glæder mig til at gå med dem! - men pæne er de altså ikke.

Jeg begyndte straks på et par mere (mens jeg så på den usædvanligt kedelige EM finalekamp), denne gang med tre garner: et ensfarvet (stærkt gult til kanter, hæle og tå) og to multifarvede. Igen måtte jeg udskifte den ene for at få nok kontrast.

Mit sokkeprojekt for resten af 2016 må være sokker med jo flere farver jo bedre. Kunsten er naturligvis at få det til at være en (form for) nydelse at se på - og at øve mig i at sætte farver sammen, som komplementerer og udfordrer hinanden. Heldigvis har jeg mange rester, og ellers er der jo basis for at købe mere garn!

*******

Jeg har i løbet af de sidste par år været på fire forskellige farvekurser (læs mere her, her, her og her), og hver gang har været en udsøgt fornøjelse, hvor jeg dels har lært en masse, dels er blevet udfordret på min 'farvesans', dels har fået lyst til at lære endnu mere om farver.

Farvekurserne har ændret mit farvesyn (!). Det fik mig for eksempel til at vælge seks forskellige knapper til Sallys trøje. Dels kunne jeg ikke bestemme mig, dels var det svært at finde den 'nøjagtige' røde farve, så hvad kunne være mere morsomt end at vælge de seks forskellige jeg lagde på trøjen, og som alle seks - hver for sig - passede fint til.

Og nu vi snakker om farver: på Charlotte Kaaes Ravelry ligger #knitworkhuen nu som gratisopskrift. Strik den og gå med den. Strik den og vind præmier til #knitwork16. Se mere her.

sweaterstrik 2016

Jeg har færdiggjort fire sweatre indtil nu i 2016. Tre til mig og en til #darlinghusband.

Den første til mig selv, fordi jeg ikke kunne modstå tilbuddet på den mørkebrune funky chunky alpacauld hos Garnudsalg. Jeg startede med én cone, men blev 'nødt' til at købe en mere, den marineblå. Så nu har sweateren fået colourblocks forneden på ærmerne, striber forneden og striber i halsudskæringen. Den er blevet god og varm, let A-facon og skøn at have på.

Jeg har strikket den på pind 7½ (!). Jeg købte nemlig en rundpind på tilbud i den størrelse, 60 cm lang, uvidende om at dette er en temmeligt ukurant størrelse. Det gik op for mig, da jeg dels søgte
efter en 80 cm rundpind, dels efter strømpepinde. Sidstnævnte findes ikke! Jeg var hele vejen omkring Lana Grossa tyske hjemmeside (hvor der var mange dejlige ting!).
Rundpinden fandt jeg efter lidt søgen på de danske strikkenetsider hos City Garn og Stoffer i Århus (skønt med handel over nettet!). Så kunne ærmerne strikkes med MagicLoop-metoden. (ikke en af mine favoritter, men godt når der ikke findes strømpepinde i rette størrelse).


Den anden sweater manglede bare det allersidste finish: hæfte ender og vaske. Det er min første Stjernestøv fra den første Nirvana-bog. Jeg har strikket med lidt tykkere garn og på pind 4. Jeg er meget glad for den, og det er ikke den sidste Stjernestøv jeg skal strikke!

Sweater nr 3 er fra Annelise Bjerkely, som har en facebookside, hvor hun lægger opskrifter op. Jeg har strikket Rillegenser med to tråde: en shetlandsuld fra Garnudsalg og en rest kidmohair jeg købte på udsalg i Næstved for flere år siden. Den er blevet utroligt let og lækker. Jeg tror den kan bæres til en tynd, florlet nederdel med sving i. Så nu må jeg i stofbutikken og til symaskinen.

Den fjerde sweater - min første til CB - er strikket på ønsket om at få en Palestislender. Den findes i bogen Strikk i Strid, og når ens #darlinghusband udtrykkeligt beder om en håndstrikket sweater, så går man hjertens gerne i gang. Jeg købte også garn til denne hos Garnudsalg; tynd højlandsuld i farverne lakrids og sand.
Jeg har strikket med dobbeltgarn på p 3½ og 4. For at undgå at strikke mønsterstrik med to farver frem og tilbage har jeg strikket lige op, og  i stedet for aflukning til ærmegab strikket maskerne i én farve. Det samme gjorde jeg ved stolpelukningen, som CB ønskede sig. Så det var med tilbageholdt åndedræt og bævende hjerte, at jeg lagde sweateren i symaskinen, syede stikninger, og derefter klippede i det strikkede! Men det virkede fint nok, og det er blevet en pæn påsyning af ærmerne.

Jeg er næsten tilfreds med resultatet (jeg synes den kunne have været en smule større, men var samtidigt nervøs for at få den for stor). CB siger han er glad for den! (og jeg har planlagt én mere til ham, det ved han bare ikke endnu :-))

Nu er jeg i gang med den femte sweater: Rimfrost hedder opskriften, og den er fra AnnetteD's nye bog Vinterdage, som jeg købte på hendes popupshop i København i februar. Denne strikkes i det nye
linwoolgarn fra - Garnudsalg!



Mit næste sweaterprojekt er allerede planlagt: jeg købte noget smukt blågrøn Engleuld hos Tusindfryd cph på lagerslaget, og det skal der strikkes sweater af. Måske en Stjernestøv mere...
Desuden har jeg en UFO liggende, som kun mangler noget af det ene ærme. Det er den farverige islandsk-inspirerede, som har stribede ærmer. Den burde kunne blive færdig i en ruf!

I 2016 skal jeg registrere de forskellige garner jeg strikker med i løbet af året ved at lave farveklemmer. For hvert færdigt stykke strik vinder jeg en tråd om en klemme og notere garntype og projekt på dem. Det bliver lidt sjovt at se resultatet og hvor lang en guirlande jeg kan få ud det ved årets slutning.

om at lave og have en blog

Lørdag d. 5 september var det Tekstil Bog og Blog dag på Biblioteket i Nordvest. Jeg var inviteret til at blive interviewet om min blog og hvorfor jeg blogger. Jeg var meget beæret, og det satte mange tanker og overvejelser i gang.

I starten var kun min facebookside med billeder; så blev det - på opfordring fra mine døtre - til en hjemmeside (Kriscraft.dk). Den var jeg glad for, men en hjemmeside skal opdateres hele tiden for ikke at blive til  en flad dødvægt, og det havde jeg ikke tid til. Derfor var næste skridt at starte en blog...

Hvorfor blogger jeg?

jeg startede min blog fordi jeg synes det kunne være morsomt at notere hvor meget jeg fik strikket og hæklet i løbet af et år, og dermed "måle" produktionen ved årets slutning. Jeg førte en slags dagbog  over det jeg fik strikket og havde tænkt at strikke. Lidt planlægning var der vel i det.
Jeg blev blandt andet inspireret til min online-dagbog af  the Julie-Julia Blog, hvor Julie Powell gennem 365 dage gennemarbejder - bogstaveligt talt - Julia Childs store amerikanske kogebog.

(i øvrigt skrev jeg dagbog fra jeg var 12 til jeg var ca 17-18 år, stærkt inspireret af at have læst Anne Franks Dagbog)

Jeg havde egentlig ikke som sådan forestillet så mange læsere, det var først og fremmest for min egen fornøjelses skyld!
Når jeg bladrer tilbage, kan jeg også se at mine notater har ændret karakter fra de allerførste 'dagbogsnoter' til de længere indlæg jeg skriver nu.

I 2013 besluttede jeg at gennemstrikke den evighedskalender jeg købte i New Yorker-forretningen String Yarns. Kalenderen har 366 forskellige mønstre, og jeg ville strikke ét om dagen. Hver dag. Det blev 365 indlæg i løbet af året!
I begyndelsen var det sjovt, på et tidspunkt blev jeg lidt stresset af det, og jeg gav mig til at strikke lidt forud. Til sidst var jeg ærligt talt en smule træt af projektet, men på den anden side også så stædig, at jeg gennemførte det. Det var også det år hvor jeg strikkede 21½ kilometer garn op - det svarer til ½ Marathon!

Udover at strikke de forskellige mønstre igennem, hvilket i sig selv var vældigt lærerigt, fandt jeg også ud af, at der var nogle mønstre, jeg virkeligt ikke behøver strikke igen, mens der er andre jeg har lyst til at bruge i mange forskellige projekter.
Jeg lærte også noget om langtidsplanlægning af et så stort projekt. Jeg ville have strikket firkanterne sammen fra starten ( det var muligvis blevet voldsomt tungt at sidde med til sidst). Eller jeg ville have strikket firkanterne i månedsrækker. (men hvad så når der ikke er lige mange dage i hver måned). Jeg ville helt sikkert have strikket en kant ind omkring hver firkant, for nogle af mønstrene gjorde at firkanterne, på trods af samme maskeantal, samme garntype og pindetykkelse, faldt helt forskelligt ud i størrelsen. (interessant lærdom!)
Jeg lavede også min første KAL (knit-A-long) i juledagene 2013-2014. Det var rigtigt sjovt, og det vil jeg gerne gøre igen. Men det kræver lidt planlægningstid - det finder jeg nok - og lidt strikketid , hvilket straks er værre - der er simpelthen ikke tid nok til at strikke alt det jeg gerne vil  :-)

I 2014 skrev jeg langt færre indlæg, men de fleste indlæg er længere. Jeg begyndte også at være på det sociale medie Instagram, som har fået lidt mere dagbogskarakter for mig i den betydning, at jeg 'noterer' hvad jeg har gang i, er blevet færdig med, har købt garn til osv. Jeg bruger også med stor fornøjelse den virtuelle opslagstavle Pinterest, som er en inspirationskilde og et online opslagsværk for mig.

I 2015 har jeg indtil nu skrevet endnu færre indlæg, og jeg nærmer mig en lyst til at skrive mere 'debat'prægede indlæg end tidligere. Denne lyst bringer også et nyt element ind i det at lave og have en blog: at netværke. At kommunikere med andre, som har den samme interesse for håndarbejde, som jeg har. For det er jo det mest grundlæggende fokus for min blog: at være håndarbejdskvinde!


Jeg blogger, fordi det giver mig tilfredshed at dokumentere ved årets slutning hvor mange forskellige håndarbejder jeg har fået produceret i løbet af året. Jeg blogger (og læser blogs) for at fange en inspirationskilde eller blive inspireret af andres indlæg og opslag. Jeg blogger også, fordi det giver en mulighed for at netværke (knitworke) og det forøger fornøjelsen ved håndarbejde.

Lørdag 15. februar - strikkeprøvefornøjelsee!

Hjemmeopgaven til strikkekursets næste undervisning er farveprøver; man måtte gerne lave en vikleprøve, og der skulle strikkes flere prøver med forskellige striber.

Jeg har strikket flere sjaler med inspiration fra billeder, malerier eller farversammensætninger jeg lige fik øje på. (På facebooksiden Kriscraft ligger et album med billeder af forskellige sjaler, jeg har strikket).

Denne opgave var at finde farver der beskriver/indeholdes i Anna Anchers maleri  Interiør med Blå Klematis. Maleriet i sig selv er indbegrebet af Skagensmalerier og sommer i Danmark. Og farverne er vidunderlige.
Jeg gik på jagt i garnkasserne (det er sjovest, hvis man ikke skal ud og købe:-) ) og fandt 12-15 forskellige rester, som jeg har brugt i forskellige sammensætninger.
Min første ide var en samling dominofirkanter, men efter at have strikket den første, synes jeg alliv´gevel det var for besværligt med alle garnenderne. Så strikkede jeg en stor rektangel og en trekant (for at vise lidt om forholdet mellem farvene). Og til sidst en garnprøve, hvor det også er muligt at se forskellen på garnene.

Jeg er næsten færdig med sweatern jeg har strikket af gult alpakkagarn, som jeg kæbte hos Strikkereíget på Rolighedsvej. (Hun holder jo desværre ophørsudsalg!) Jeg var nødt til at gå forbi igen, og kunne ikke stå for mere af det dejlige alpakke. Har købt til at strikke en stribet sweater med ternet kant.

Og så er jeg gået i gang med det første par babybukser. Opskriften er fra Drops, og de ser ud til at være vældigt enkle.