Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten Strukturmønster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strukturmønster. Vis alle opslag

torsdag den 1. maj 2014

1.maj 2014 - uldne projekter i Maj

Mit barnebarn, Louis August Jensen, er nu ni dage gammel; selvom jeg har lyst til at kaste mig over babystrik, så vil jeg nu alligevel vente et par måneder... Han har fået fine ting både af sin mormor (mig) og sin farmor (Jytte), så hvis han skal nå at bruge det hele bare én gang, må man begrænse sig selv:-) Jeg har kig på en sweater fra Rasmilla, som strikkes i èt stykke. Heldigvis er der langt til Hallandsgade på Amager, hvor b åde garn og opskrift skal indkøbes, så det varer lidt før jeg kommer derud...

I mellemtiden strikker jeg på nederdelen til Jette; det er sort pelsuld, og det er virkeligt dejligt at strikke med. Jeg er over halvvejs, og jeg strikker ca en bane om dagen.





På den måde vokser det, og jeg kan samtidigt strikke på en sweater til mig selv. Jeg blev jo (igen!) fristet af Garnudsalg.dk til at købe dejligt kahkifarvet shetlandsuld til inge penge, og det er nu i gang med at blive en patentstrikket sweater. Opskriften er fra Garnstudio; jeg strikker med dobbelt garn på p 6, så det går frydeligt hurtigt.


Jeg blev færdig med mit pencilskirt i rosewood farvet uld. Lynlåsen er syet i og der er elastik i taljen. den er blevet ret pæn, synes jeg selv, jeg har haft den på en gang, men jeg må lige sy åbningen hvor elastikken trækkes i. (jeg kunne ikke vente). Jeg tror også jeg skal overveje en have en underkjole på, dels fordi det er meget tyndt, fint strik, dels fordi den vil bevæge sig bedre... tror jeg. (jeg har aldrig ejet en underkjole!) Opskriften fandt jeg selv på, det vil sige jeg slog et tilstrækkeligt stort antal masker op til at kunne strikke et rør. De nederste tyve cm er strikket frem og tilbage, samtidigt har jeg taget et par masker ind i hver side, samt strikket en glat kant til at sy lynlåsen fast på. Den Har jeg syet på i hånden med to rækker bagsting.


Min cardigan med 3/4 flagermusærmer blev også færdig. Den er blevet virkeligt flot - også efter opskrift fra Garnstudio. Den blev strikket på p 5, og ryg/ærmer blevet strikket ud-i-et, og hhv højre og venstre forstykke blev strikket med ærme. Garnet er en blanding af uld og lidt cashmere, og det var superdejligt at strikke med.Bærestykket er strikket i dobbelt perlestrik, mens krop og underærmer er strikket glat. Kanter og krave er retstrik.

tirsdag den 31. december 2013

31. december 2013 - Bamboo Stitch - Allersidste firkant!





Årets firkanter - 12 måneder - 366 dage

Hver måneds firkanter vejer ca 100 gr; det chokoladebrune og camelfarvede garn løber ca 100m/100gr. Det atlanterhavsblå Blackhill uld løber 550m/100 gr (og jeg har strikket med dobbeltgarn).


 Årets sidste Dagens Firkant er ret/vrang strukturmønster med tekstilstruktur. Det strikkes over 2 pinde og er vældigt nemt. Et af de mønstre jeg får lyst til at strikke nederdel af.

På Knit-Alongen er vi nået til 7. juledag


Og på falderebet har jeg strikket en lille lyseblå cashmere-vest til mit første barnebarn, som kommer til maj. Jeg glæder mig helt vildt og har mægtigt mange strikkeplaner som skal udføres i  løbet af foråret.


Godt Nytår!


søndag den 29. december 2013

29. december - Goblets

Dagens firkant er ret/vrang strukturmønster over 10 p. Det er nemt og det skal bruges til et tæppe, tror jeg.


Ovre på Julekalenderbloggen er vi nået til 5. juledag. 
Du kan sagtens nå at følge med!

lørdag den 28. december 2013

Lørdag 28. december - Honeycomb Cable Stitch

Dagens firkant er ret/vrang strukturmønster med små snoninger. Strikket over 12 pinde, snoninger på  hver 6. p. Mønsteret er nemt at strikke og bliver rigtigt fint i strukturen.



Ovre på Knit-Along Bloggen er vi nået til 
4. juledag - blue bell rib

fredag den 27. december 2013

Fredag 27. december - Textured Strip


Dagens firkant er ret/vrang strukturmønster i striber, strikket over 12 pinde. Mønsteret bliver rigtigt fint, og kunne godt bruges til enten et tæppe, eller måske en hue. Det får en god rib-virkning uden at være så sammentrukket som rib ofte bliver.



Og husk at følge med ovre på Knit-Along bloggen 
hvor vi er nået til 3. juledag.

torsdag den 26. december 2013

Torsdag 26. decemer - Speckle Rib


Dagens firkant er ret/vrang strukturmønster strikket over 4 pinde. Det er nemt, men tager lidt tid, fordi 2 af pindene kun strikkets halvt. Men mønsteret bliver pænt, og fordi der er 2 pinde glat mellem hver to mønsterpinde, bliver det ikke helt så tæt og uelastisk som nogle af de andre 'vævede' teknikker.





Husk også at 12 Days of Christmas-Knit-Along er i gang ovre på bloggen
Vi er i gang med anden mønsterbort, Flowerbuds.

onsdag den 25. december 2013

Onsdag 25. december - Rice Stitch


Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster strikket over 2 pinde. Det er supernemt og det giver en meget fint og let struktur.

tirsdag den 24. december 2013

Tirsdag 24. december - Candle-Flame Stitch


Dagens firkant er ret/vrang strukturmønster strikket over 8 pinde. Ikke et af mine favoritter - det vender ved hver 4. pind, så det bliver lidt ulogisk for mig at strikke. Men det blev sådan set meget pænt.








Husk at det er i morgen at de Tolv juledage starter – og dermed også min Knit-Alongs første indlæg. 
Følg med i alle tolv juledage *<\:-)



Glædelig Jul !



søndag den 22. december 2013

Søndag 22. december - Reverse Stockinette Chevron


Dagens firkant er ret/vrang strukturmønster strikket over 6 pinde. Et af de mønstre jeg synes er vanskelige at følge med i, men det bliver pænt og giver en fin dybde til det strikkede.

lørdag den 21. december 2013

Lørdag 21. december - Elongated Chevron

Dagens firkant er ret/vrang strukturmønster over 18 + 1 m og 16 pinde. Det bliver lidt ribagtigt og er egentlig pænt. Heller ikke altfor besværligt at strikke.








Nu er der nedtælling: de sidste 10 firkanter mangler....

fredag den 20. december 2013

Fredag 20. december - Honeycomb Stitch


Dagens firkant er små snoninger over 2m strikket over 4 pinde. Det er lidt omstændeligt at strikke men det giver en meget fin struktur og dybdevirkning. Det bliver meget tæt (det er en meget lille firkant der kom ud af det) og der går meet garn til det. MEn det ville være fint til et sjal fx.

torsdag den 19. december 2013

Torsdag 19. december - Knot Pattern


Dagens firkant er små knuder på glatstrikket bund. Mønsteret strikkes over 4 pinde; det er nemt at strikke og det giver en meget fin struktur.

tirsdag den 17. december 2013

Tirsdag 17. december - Bee Stitch


Dagens firkant er retstrik med strukturmønster, strikket over 4 pinde. Det er nemt men langsommeligt. Jeg synes heller ikke supergodt om udseendet.
Jeg er meget tilfreds med halstørklædet til min yngste datter. Hun købte sig en hue i Rom, og bad om at få strikket et tørklæde der passer til i farverne. Jeg har brugt ca 225 gr islandsk  Léttlopi  i to forskellige grå farver og den orange som accent.

mandag den 16. december 2013

Mandag 16. december - Berry Stitch


Dagens firkant er et fint ret/vrang strukturmønster strikket over 4 pinde. Mønsteret er nemt at strikke, og det giver en meget fin dybde i det strikkede.

søndag den 15. december 2013

Søndag 15. december - Hindu Pillar Stitch


 Dagens firkant er ret/vrang strukturmønster strikket over kun 2 pinde. På retpinden strikkes strikkes der tre gange i 3m sm. Lidt omstændeligt, men det bliver et meget fint mønster. Jeg vil prøve det som kant på et tørklæde jeg er i gang med at strikke i uld/silke-blanding fra Ulstrup Garn.
I går kom min præmie fra Heidis (aka Wool Rocks) give-away. En fin bog med mønstre af Charlotte Kaae. Meget inspirerende med alle de skønne farver og mønstre. Jeg får stor lyst til at strikke flere af dem. Men allermest vild blev jeg øjeblikkeligt med de små hestetømmearmbånd!

lørdag den 14. december 2013

Lørdag 14. december - Loop Pattern


Dagens firkant er retstrik med små løkker, der giver tekstilagtig struktur. Mønsteret strikkes over 4 pind, er nemt omend lidt langsommeligt, fordi der på hver anden pind kun strikkes ½ af maskerne. Men det bliver let og pænt. Må anvendes til et tæppe.





Jeg har åbnet den første låge i min Knit-Along 12 Days of Christmas. Der er lidt om ideen og inspirationen og begyndelsen til tærklædet, som skal strikkes i de 12 juledage. Følg med her eller på Knit-Along bloggen.

En del af forårets strikkeprojekter bliver babystrik. Jeg skal være mormor til maj. Jeg glæder mig så meget og er helt euforisk :-)