Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten lænkestrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lænkestrik. Vis alle opslag

onsdag den 4. januar 2017

Geilsk_Mystery_KAL_Resumé og Perle- og mirakelstrik

Geilsk_Mystery_KAL_Resumé
Fællesstrik og gruppestrik er en stor fornøjelse, også når den fælles gruppe er on-line. Henover november og december har jeg været med på Bente Geils Mystery KAL. Et resume over mønstre hun har anvendt de sidste ti år. Det har været utroligt sjovt og lærerigt (for eksempel har jeg lært en skøn og nem måde at lave snoninger uden at anvende snoningshjælpepind!).  Jeg har også været udefor et par gange at måtte læse opskriften flere gange, for derefter at gøre som der står, få det rigtige resultat, men først derefter forstå opskriften :-)

Clue 1 - 8
Nu er vi i gang med afslutningen på sjalet - vendestrik i en anden retning. Meget interessant, meget smukt og helt uventet. Jeg har valgt at strikke striberne i to farver: grundfarven jeg har brugt til hele første del af sjalet og en klar himmelblå lammeuld fra mit garnlager. (jeg ryddede op i mit garn i juleferien - det ligger nu i kasser, sorteret efter farve. Jeg føler mig helt vildt organiseret).


 Perle- og mirakelstrik
Mens jeg ventede på afslutnings-cluet (sammen med flere hundrede andre strikkere over hele Skandinavien) begyndte jeg på et projekt med perlestrik. Bogstaveligt talt. Jeg har set det flere steder (en kollega på arbejdet havde en skøn Steinum sweater, der var helt fyldt med perler på bærestykket). Jeg havde rester tilbage af den lidt kraftige shetlandsuld, og købet en cone mere samt en krukke med glasperler hos Panduro. (Louis kikkede langt efter den, og har fået lov at lave en halskæde til mor og et armbånd til far).

what are the odds?
Perlerne trækkes på garnet inden man begynder at strikke, hvis man vil strikke efter slip stitch metoden, og det vil jeg indtil videre. Altså: en håndfuld perler op af krukken og på nålen trådet med garnet jeg vil strikke med. I tilfældig rækkefølge. Allligevel skete der det forbløffende, at der er kommet tre ens perler i samme række oven over hinanden. Jeg var sikker på, der kunne siges noget statistisk om dette fænomen. Derfor spurgte jeg min kære veninde, statistikeren: "What are the odds". Svaret kom i et morsomt indlæg på hendes blogg om statistrikk! Indlægget har titlen Et statistisk mirakel.
Intet mindre!



I øvrigt er det sjovt at strikke med perler. Jeg strikker en modificeret/inspireret udgave af Arvingen, og har tænkt at lave den til en cardigan, så jeg har indlagt masker foran til at klippe op, når jeg skal til at strikke kanter.

mandag den 20. juni 2016

slip stitch workshop med Faina Goberstein

Mandag eftermiddag  i sidste uge tog jeg tidligt fri fra arbejdet og gik hen i Sommerfuglen for at deltage på Faina Gobersteins workshop om Slip Stitches.

Det var en fantastisk workshop. Faina startede med at vise prøver og fortælle om de fire forskellige
grupper af slip stitch, hun arbejder med. Vi fik lov at se nærmere og mærke på prøverne, som gav et vidunderligt indblik i, hvor forskelligt et udtryk det får, når man anvender teknikken med en lille smule variation.
Vi fik udleveret instruktion til en række strikkeprøver, som vi alle straks gik i gang med. Det var sjovt at strikke dem selv og se hvor forskellige de ser ud alt efter om den lyse eller den mørke farve er dominans. Og da vi stort set alle strikkede i forskellige typer garn og pindestørrelser, har alle prøverne helt forskelligt udtryk.
 Vi fik ved slutningen af workshoppen hængt alle vores prøver op på opslagstavlen i lokalet og taget fine billeder af dem.

Jeg købte Fainas nyeste bog The Art of Slip Stitch Knitting og fik den signeret. Jeg glæder mig til at læse mere i den og har naturligvis planlagt en masse strik med slip stitch. Heldigvis var en masse af Fainas prøver også med i bogen!

Vi fortsatte i øvrigt den tilbagevendende diskussion om de(n) danske betegnelse(r) for denne teknik. Den kaldes vævestrik og lænkestrik, og den danske strikkeguru Åse Lund Jensen kalder det strik i den underliggende maske. Der er basis for noget begrebsudredning og -definition her :-)

***
I min strikkesofa har jeg gang i nogle forskellige ting: jeg  er færdig med sweateren der strikkes i square rib. Den er blevet rigtig fin, og har faktisk været relativ hurtig at strikke. Til gengæld er jeg gået lidt død i sweateren med de tilsatte ærmer strikket ovenfra. (Opskriften hedder Drivtømmer). Jeg var ikke helt tilfreds med ærmestørrelsen, så jeg har trevlet op ... nu får den lov at ligge lidt i sin kurv. Jeg overvejer at strikke en i tykkere garn på tykkere pinde, for jeg synes at modellen og ideen er
pæn!

Jeg er gået i gang endnu en boho-cardigan; den var skøn at strikke og jeg har en dejlig shetlandsuld, som bliver blandet med en nyindkøbt bomuld, og så snart den ankommer, går jeg i gang! Jeg har i øvrigt oplevet udfordringen ved indkøb over nettet og farver på garn på skærmen på nært hold: alle gode gange tre og tredje gang var lykkens gang, da jeg skulle købe bomuld i den rigtige farve. De første to er pæne men har en forkert farvetone i forhold til uldgarnet. Først da jeg købte en varmere nuance (som i øvrigt kaldes karrygul!). blev jeg tilfreds!
På billedet er den første farve længst til venstre, den er alt for mørk og bliver alt for dominerende i strikningen. Den anden farve jeg købte var meget lysere - og kaldes mælkechokolade, men den blev for kold og bleg.


Et andet påbegyndt projekt er en trøje til Sally; hendes mor har givet mig garn til at strikke en fin rød trøje. Jeg fandt en skøn opskrift - Capreolus - af Signe Strømgård på Filcolanas hjemmeside; jeg strikker lidt blomster ind forneden på trøje og ærmer, og på bærestykket tror jeg der skal være små prikker.

Strømper strikker jeg også; det er det bedste  taskehåndarbejde! Jeg købte to nøgler arwetta i en af mine yndlingsgrønne farver samtidigt med at jeg købte et (helt andet) mønster. Jeg er næsten nået til hælen på anden strømpe... Jeg har læst at Strik Bornholm inviterer til strømpestrik-konkurrence, og da vi tager dertil, må det overvejes om, jeg kan nå at levere et bidrag. Jeg har tilmeldt mig to workshops, og jeg glæder mig vildt meget :-)

Jeg har også købt garn!! Jeg læste om Soay uld, som kun findes ganske få steder i verden. Den slags kan jeg ikke stå for, så jeg har købt 400 gram. Det kom med posten i weekenden, så jeg er begyndt på det sjal, jeg allerede havde besluttet mig for at strikke. Det er et kraftigt garn med en dejlig duft af ren uld. Farven kalder de rich brown; det er jo et definitionsspørgsmål. Men den er pæn!



***
På Knitwork sker der også nyt: billetsalget er jo startet og der bliver købt til både indgang og workshops hver dag. Vi er i fortsat planlægning af flere workshops, events og udstillinger under festivalen.
Vores nyeste påhit - Carsten fik en idé! -  er at være med i årets DHL stafet i København. Vi har oprettet et løbehold - Knit & Run - og to ganghold - Walk'n'Knit. Charlotte har skrevet vejledning til strikketøj til at tage med. Det bliver en fest! Tilmeldingen foregår på facebookeventet, og jeg har tilmeldt mig!

tirsdag den 4. marts 2014

De sidste to gange på strikkekursus

I sidste uge arbejdede vi med Neverkontstrik og lænkestrik på kurset. Vi fik Marianne Isagers opskrift på Neverkont og skulle lave en prøve. Det var samtidigt øvelse i at læse opskrift - og fejlfinding i opskrift! Der var en fire fem steder, hvor der var skrevet forkert - et par af stederne sådan at opskriften ville mislykkes fuldstændigt, hvis man fulgte den.  (den er for længe siden blevet rettet i bøgerne!).
Neverkontstrik er sjovt, det er kurveflet i ét lag. Jeg strikkede det sammen med Kathrine i Norge, og lavede et mægtigt langt stykke, som jeg siden har syet sammen og filtet til en taske. Ugens prøve gik ud på en firkant med trekanter og firkanter i forskellige farver.Den er ikke perfekt, og jeg ville vælge noget fastere garn end strømpegarn og tryndere pinde til tykkere garn, men det er sjovt at strikke former på den måde...


Hjemmeopgaven var en prøve i lænkestrik efter engelsk opskrift. Det var en nem opgave eftersom jeg jo strikkede firkanter hele sidste år (bogstaveligt talt!) efter engelsk opskrift. Det er i øvrigt en fin teknik, som giver nogle dejlige strukturer i arbejdet.



Emnerne for den sidste gang var dels et lille foredrag om materialer (naturfibre og kemofibre), dels skulle vi afprøve to forskellige strikketeknikker:

Möbius og dobbeltstrik. Der er en vidunderlig instruktiv lille video på Yuutube, der viser Möbius opslagningen. (det er faktisk åben opslagningen på en rundpind lagt i cirkel:-) ) Første omgang var vanskelig at strikke, kun fordi der er mange masker og sad tæt og stramt på pinden

(egentlig er Möbius et matematisk fænomen, som nogen en gang har fundet på at strikke. Det er fabelagtigt, synes jeg).


Den anden teknik vi skulle afprøve var dobbeltstrik: strik i to lag med to retsider. Jeg har altid syntes det så vældigt besværligt og uoverskueligt ud, men det viste sig at være nemt og ligetil. Og fantastisk sjovt! Googler man dobbeltstrik, får man utallige opslag både med instrultioner og forslag til opskrifter ...
Vi skulle lave en firkant med en firkant. igen var det første pind, der var lidt vanskelig fordi maskerne skal 'fordeles', men derefter var det supernemt. Det er lidt ligesom jacquardstrik med dominansfarve. Jeg må afprøve dette nogle gange, så jeg bliver dreven nok til at lave to forskellige mønstre og ikke bare spejlinger.



til sidst fik vi udleveret kursusbevis. Og min medkursist Pi og jeg aftalte at melde os til strik 4 til efteråret!





I ugens løb blev jeg færdig med endnu en alpakkasweater, samt små strikbukser til den lille dreng, som skal melde sin ankomst om 2 måneder. Jeg er helt vild med at strikke bukser; har sågar fundet en vidunderlig opskrift på  'jeans' på Pinterest. Dem jeg strikke!