Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.
Viser opslag med etiketten Bark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bark. Vis alle opslag

onsdag den 29. august 2018

Grebet af gul(d)

Pludselig får man en raptus. Med gul.
Jeg er vild med farven gul. Gul som mælkebøtter, gul som iris, som gule teroser, som sennepsgul og karrygul, strågul, sågar lysegul og neongul kan være en fornøjelse.

 
Bark Cardigan Louis Vuitton-garn
Min femte #Bark cardigan er hæklet af lys gul uld-silke (som er restegarn fra Louis Vuittons væverier!).




Kvikklunsj med gul dominans

Efter at have strikke fire par #kvikklunsj sokker med med hovedfarven grøn og rød, måtte jeg prøve den gule version med Arwettas dandelion-gule garn. Det er i øvrigt en #sweettomatoeheel i ribstrik.


Mariusstrømper med neongult islæt
Den neongule fik jeg afløb for med to par #Mariusstrømper, hvor farven indgik i mønstrene.





 


Mælkebøttefarvet knudegarn
Knudegarn.dk annoncerede uld farvet med mælkebøtte - umuligt at modstå den fristelse. Det bliver nu til et #miesjal (opskriften ligger gratis på Filcolanas hjemmeside). Jeg er næsten halvvejs, for det er et inbetween-strikketøj, som er godt at have med til strikkecafe, hvor man skal medbringe snakke-strikketøj :-)






Her er sjalet med til #københavnerstrikketræf på Cafe Tilda, hvor det nydeligt matchede de gule blomster på bordet.




Kraprod (som er modellens navn - ikke farven)
På fiberfest  i Roskilde med Fiberfolk.dk var der gult garn hos Kopranen, smukt og farvet med birk. (lidt sjovt, for jeg har købt birkegrønt garn hos knudegarn for nogle år tilbage).




Grebet af gult garn ( og lidt andet :-)
Og Janne Højfeldts fine Kraprod-design på samme fest måtte jeg eje, fordi de gule farver var uimodståelige (iøvrigt farvet af Gitte Kopranen).







Samme sted købt jeg det fineste gule garn af Woolapyk (sammen med en projekttaske med gult foer).
 

RibRaglan i Lett Lopi og morbærsilke
På Nordatlantens Brygge til den islandske strikkefestival sidste år købte jeg gult Lett Lopi (en farve der desværre er udgået); og minsandten om ikke garnudsalg.dk fornylig havde den lækreste morbærsike på tilbud (gul; følgetråd). Så nu er det blevet til en ribsweater med to tråde. Den gule morbærsilke ses kun i glimt, men giver en skøn glans til den lidt mattere gule lett lopi.





Timeglashæl med to ekstra omgange


Hos Onion Garn fandt jeg lækkert strømpegarn med nældefibre i stedet for kunstfibre.
Jeg modstår sjældent garn med gode farvenavne, og strågul er en af dem jeg altid falder for.





Færdige onionstrømper


Her er det blevet til strømper med timeglashæl med ekstra omgange i mellem ind- og udtagninger.




tirsdag den 31. oktober 2017

broderi - en ny fornøjelse med garn.

Jeg strikker lidt i øst og vest for tiden: lidt strømper, lidt vanter, et par sjaler, et par sweatre (foruden en hæklet Bark) er alle i gang i strikkekurven. Alle projekterne vokser støt, og i ugens løb får jeg strikket (og hæklet) på dem alle. Men nogle kræver så meget koncentration, at jeg kun kan strikke på dem i dagslys, og når der er ro omkring mig.


Broderi på strik
 
Mit  IG billede af det samlede resultat.
På min Instagramkonto ses flere billeder af processen.
I den foregående weekend var jeg på workshop med broderi på strik. Det var fantastisk sjovt og et nyt og herligt område åbner sig for mig.

Jeg har broderet lidt for mig selv - nærmest doodlet lidt med nål & tråd, men på workshoppen lærte jeg dels nogle nye sting, og dels at få lidt overblik over det der skal broderes.

Jeg nåede næsten hele min blomst på en cardigan, og derhjemme måtte jeg kaste mig over en julekugle (som jeg havde strikket til formålet) samt pyntningen af en hue strikket på grove pinde.

Karen Marie Dehn var en fornøjelse at være på workshop hos, og bortset fra at jeg var træt af koncentration og mæt af indtryk, kunne jeg sagtens have fortsat nogle flere timer :-)

Det gav i øvrigt anledning til indkøb af herligt nyt grej: små vindsler, så ens bunker af broderigarn kan lægges ned i en lille kasse i farveorden. #manskalaldriggånedpåudstyr 


#copenhagenyarncrawl2017 #cyc2017 
 
Nåh ja, og om to uger skal jeg på YarnCrawl for første gang. Sammen med en gruppe og organiseret af @woollenaffairs. Det bliver så sjovt! vi skal gå rundt i byen og besøge nogle garnsteder, og slutter på Kølsters 12 Haner, hvor der garnpopup.


onsdag den 11. maj 2016

Birkebark og Peaches #Barkcardigans


På Knitwork Light deltog jeg i Sidsel Sangilds workshop, og foruden at lære meget spændende nyt, fik jeg også lyst til at hækle Bark cardigan igen.

Jeg valgte garner fra lageret (!), og startede med en sødsuppefarvet uld + den orange signaturgarn fra Knitwork15 på nål 4½. Da jeg havde hæklet lidt, var jeg lidt usikker på om den farvekombination var god for mig. Derfor startede jeg på en anden: en kanelfarvet cashwool og den grønne signaturgarn på nål 5. Da jeg havde hæklet lidt på den grønne, fik jeg en ide til hvordan den første kunne se ud, så jeg har simultanhæklet to forskellige Barkcardigans i april måned :-)

Den ene ligner en nyudsprungen birk, og har derfor fået navnet Birkebark; den anden minder lidt om ferskner og nektariner og har derfor fået navnet Peaches.
Peaches er taljekort  og tætsiddende med 3/4 ærmer og har fået en lille krave hæklet op fra halskanten med reliefmasker, som på resten af cardiganen, mens Birkebark er lidt længere og løsere, også med 3/4 ærmer og krave. Her har jeg eksperimenteret med at hækle reliefmasker (som på retsiden) så kraven ser ud som om den er hæklet på tværs.

Jeg er meget tilfreds med begge, og det er en god opskrift, som er nem at hækle!

Knitting-wise har jeg strikket en færøsweater med stjerner og striber, opskriften ligger gratis på Woolspires hjemmeside. Jeg købte for et par år siden nogle bundter færøgarn på et ophørsudsalg, og jeg havde en ide med det, som ikke lykkedes. Garnet lå derfor i sin kasse, indtil jeg måtte strikke en stjernesweater!

Louis trænger til nye uldbukser, og jeg havde noget herligt hverdagsuld fra Tusindfryd, som er super til uldbukser! Han har fået et par flotte petrolfarvede, og der er garn til et par mere, som måske får blå striber...

Jeg har også strikket en (lidt Chanel-inspireret) cardigan af noget mohair, jeg fik af Kjerstin på #SiV16. Jeg har strikket det sammen med en tynd mørkegrå bomuldsgarn, og kanter forneden og på ærmerne er bomulden alene, strikket firedobbelt. Det er en ud-af-hovedet-opskrift. Inspiration til dette fik jeg af Charlotte Kaaes Boho cardigan (som kan købes på Woolspires hjemmeside), og det var så skønt at strikke med mohair + en anden tråd, at jeg måtte købe opskriften, og jeg nu startet på BoHo Cardigan med en tråd mohair og en tråd råsilke ...

 #mankanikkehaveformangestrikketøjerigang



Nå ja, og så var jeg på strikkecafe i søndags; det kom der denne lille halskæde ud af  :-) Jeg fandt opskriften på Pinterest, og den er nem, og rigtig, rigtig pæn, synes jeg. (næste strikkecafe er 12. juni på Gedigen Kaffe. Kom glad).