
Standholderne var glade og tilfreds - også de, der på forhånd havde været lidt skeptiske ift antal besøgende på festivalen. Vores opbygning med stilladser var fabelagtig! Dels så det fedt ud i salene, dels virkede det som fine adskillere, som samtidigt kunne bruges til ophæng, dels er det bæredygtigt. Bogstaveligt talt :-) og i overført betydning.

Moster Olgas møbler var et hit! Det gjorde salene hyggelige og indbydende for de besøgende at sætte sig og strikke og snakke og knitworke! Lige præcis hvad vi havde drømt om og håbet på. Jeg hørte endda, at der var kamp om pladserne om lørdagen!
Et anden hit var fysioterapeutstuderende fra PH Metropol, der i et hjørne havde kø til massage bænken, hvor de strikketrætte hænder, nakker, skuldre og arme kunne blive masseret. Det var et forslag fra min ældste datter, og dels var vi henrykte over den store tilslutning fra de studerende, dels var det totalt skønt at se hvor mange der havde lyst til at få lidt massage på festivalen! Det gør vi igen.
Min ældste dygtige datter er en erfaren eventafvikler og festivalmanager (og ledte slagets gang det meste af lørdag og noget af søndag), og hun foreslog at vi skulle have garderobe på stedet. Jeg synes selv at det er skønt ikke at slæbe rundt på overfrakke og stores tasker, så vi satte en garderobe op, og havde nogle vidunderligt hjælpsomme frivillige, der passede garderoben hele lørdag og hele søndag. Jeg er sikker på at alle de svenske og norske besøgende var glade for at kunne efterlade håndkufferterne i garderoben!

Jeg selv stod mest i infoboden sammen nogle fantastiske frivillige, som utrætteligt hjalp til med at lukke deltagere ind, klemme armbånd sammen, vise vej og i det hele taget gjorde deres til at stemningen på festivalen var god.
Søndagen var en lidt roligere dag, og der var lidt bedre plads i strikkehyggestolene. Udover workshops og opvisning havde vi et debatpanel, bestående af en designer, en advokat og en fortaler for open source, som diskuterede emnet Ophavsret. Debatten gik lystigt og fik lov at løbe lidt over tiden, og det er afgjort et emne vi tager op igen til næste år!

Læs mere om #Knitwork15 på Charlottes Kaaes Blog
Læs også om #Knitwork15 her i netmagasinet Yarnious.dk
Vi var også i Politiken (både papir og online) og på DR


Vel mødt til #Knitwork16 23.-25. september.
Se IG billeder med hashtag #Knitwork15 her og her og her og her

Ingen kommentarer:
Send en kommentar