onsdag den 12. december 2018

#neverenoughtimetoknit

Min To-Knit-List vokser med samme hast som mit garnlager! Og jeg har ikke timer nok i døgnet til at får strikket (og hæklet) alle de ting, jeg gerne vil, og som hober sig op i min inspirations-notesbog.

Jeg har på ingen måde strikkestress, og jeg fordeler min strikketid på forskellige projekter, men lige i øjeblikket synes jeg, det er vanskeligt at få afsluttet projekter. Lysten til at begynde på flere nye ting, fordi jeg har købt dejligt garn, (og i øvrigt også har byttet mig til noget herlig merino, som Louis skal have en sweater af) er mægtig stor og vanskelig at holde i ave.

En af de små ting, jeg vil have strikket inden for de nærmeste dage, er en julekugle til min yngste datter. Jeg har fundet et motiv, der er virkelig fint til hende, og som vil passe godt til den julekugle hun fik sidste år med en gnom, som var broderet på.

I de sidste par måneder hr jeg fordelt  min tid imellem et par morgenprojekter: det vil sige mens jeg spiser morgenmad, før jeg går på arbejde, strikker jeg på et halstørklæde i Quarry fra BT, og hækler på den sidste del af en bæltetaske som er et kit fra nu lukkede Nordiske Masker; et bus- og venteprojekt - det er Sammensurium, som i øvrigt har en deadline, da det jo er fire dele af en KnitAlong, som Knitwork laver i samarbejde med Sisse Chytræus og Nørkleriet; to eftermiddags-/aftenprojekter: en Gable sweater i Loft fra BT og et hemmeligt juleprojekt, som ikke kan røbes endnu. Desuden har jeg et Miesjal liggende i en pose, men det får nok vente til Sammensurium er færdigt.
I Butikken ligger et halstørklædeprojekt, som en kunde har spurgt, om jeg ville strikke til ham. Det vil jeg gerne - uden at have sat en tidsfrist på det færdige tørklæde!
Weekendmorgenstrik er 2. vante af et par af Alex Byrds', som jeg tænker at #darlinghusband får, fordi de passer ham <3. (Update: vanterne blev færdige søndag eftermiddag; #FO18_73)

Lige i øjeblikket synes jeg ikke nogen af projekterne vokser det mindste. Det passer jo ikke, for der er målbare forøgelser på alle pindene. Men det føles ikke sådan. Og det er egentlig dette, der interesserer mig: at følelsen af at strikketøjet vokser kan ændre sig fra tid til anden. I sommer strikkede jeg fire sweatre, to af dem simultanstrikket, og min erindring er, at det gik tilpas hurtigt.
Er det nu, fordi jeg har travlt med både dayjob og Knitworkarrangementer og julen står for døren, at det føles som tiden til strik er meget kortere end i sommer?

Omkring Nytår 2018 blev der foreslået #strikkeløftet2018 Jeg så mange afgivne løfter om "ikke mere garnkøb" "X antal projekter strikket færdig" "ikke begynde på noget nyt før alle UFO'er er væk" etc. Sådan havde jeg - og har  - jeg det slet ikke: mit strikkeløfte er vældig enkelt (og jeg følger det glad og gerne): jeg strikker af lyst! Jeg strikker kun det, jeg har lyst til. Jeg strikker også kun, når jeg har lyst. Mens jeg strikker, også selvom det er kort tid i bussen, falder roen over min sjæl, og jeg hviler, mens pindene knitrer. Min kreative inspirationsdel af hjernen kan arbejde på fuld tryk imens, men jeg finder ro og fred i sjælen med pindene i hånden.
Derfor synes jeg også, det er interessant med følelsen af ikke at nå [ALT] det jeg gerne vil i denne tid.

Forleden lagde jeg fx dej til brunkager (efter Hüttemeiers opskrift, som florerer på Facebook for tiden); jeg flettede og foldede store stjerner, som skal hænge og julepynte vores stuevinduer, jeg lavede humus og riskager og nød disse aktiviteter. En lillebitte nissestemme spurgte helt stille, om jeg virkelig ville bruge tid på andet end at strikke på mine mange projekter. !! Og svaret var naturligvis ja!

Hvordan har du det, kære læser, med strikkelysten, strikke-stress og hashtaget #neverenoughtimetoknit ?







Ingen kommentarer:

Send en kommentar