Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

torsdag den 13. juni 2013

Torsdag 13. juni - Single-Eyelet Rib


 Dagens firkant er et rib/hulmønster strikket over 8 pinde. I dette garn bliver det ikke så elastisk, men det egner sig garanteret godt til alpacagarn.
Det er nemt at strikke, et af de mønstre man kan følge med i bare ved at se på strikketøjet.






Jeg fik endelig åbnet pakken fra Garnudsalg - dejligt lammeuld, som skal blive til en dejlig kjole til efteråret; bundfarven hedder troldhassel, de øvrige i vilkårlig rækkefølge har lige så skønne navne: elefant, lys lammeøre, muldvarp, græshoppe, mørk rullesten, pecannød;


Jeg venter lidt mede at begynde på kjolen, først vil jeg strikke Hundertwassertæppet (eller sjalet) færdigt. Siderne er lange nu, så det tager lidt tid, men de enkelte pinde har ikke mere end 15m, så det føles som om der strikkes en masse på en aften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar