
Jeg måtte straks følge det nye motto og starte et nyt projekt. Jeg har længe haft lyst til at strikke noget bluse/tunika/kjole-agtigt med vendestrik (short rows er egentlig en bedre betegnelse, synes jeg), og jeg har kigget lidt på ideer og billeder. Nu må jeg forsøge mig med en oppefra-strikket overdel i feather openwork med raglan ærmer og en smule fald på forstykket ( et spørgsmål om at sætte markørerne med det rigtige antal masker imellem!); når jeg når taljen eller lidt under, skal der strikkes et skød på overdelen.
Nederdelen i chunky garn vokser, men (endnu en grund til at have flere projekter i gang): det er anstrengende at strikke på så tykke pinde længere tid ad gangen (jeg strikker på p15).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar