Dagens firkant er kabelstrik med 1m løs af som en del af snoningen. Mønsteret strikkes over 3 masker og 4 pinde. Det bliver meget pænt, men er egentligt lidt kedeligt, synes jeg.
 |
folded knit |
I aften var sidste gang på dette strikkekursus. Jeg har fået kursusbevis (yay!) og har lært at strikke folder i strik. Teknikken er supernem, og det giver en fantastisk fin virkning. Jeg må prøve det i en cowl. Det er også fra Lynne Barrs bog om strikketeknikker - godt jeg har købt tre af hendes bøger :-)

Det andet vi skulle strikke var med særligt overspundet garn, som giver er pudsig virkning i det strikkede (det trækker sig på en særlig måde, når det er strikket; vel lidt ligesom når man klipper på skrå af trådretningen i et stykket stof, tænker jeg). Når prøven er strikket skal den i varmt vand, hvorefter spinolien forsvinder og det strikkede trækker sig sammen. Det sjove er blandt andet at, alt efter om man strikker ret-vrang eller vrang-ret, så arter det strikkede sig forskelligt!
Prøven til højre bliver til en blomst (skal have en lille perle i midten og en sikkerhedsnål på bagsiden; prøven til højre bliver til en lille top.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar