Start-up knits

Kender du det? Man strikker på et godt strikketøj. projekt nummer 1. Maskerne glider nemt af pindene, og resultatet ser lovende ud. Mens man sidder der i sofaen med knitrende pinde, får man øje på noget garn, som ligger i en af projektposerne på strikkebordet. Oh - det må strikkes! Straks griber man efter det nye projekt - garn & pinde og slår op. Pindene knitrer og strikketøjet vokser, projekt nummer 2. Et par afsnit af Big Little Lies eller Gentleman Jack og så er halvdelen af bærestykket strikket. Og så får man øje på en projektkurv, som har stået og gemt sig lidt med en samling grønne rester. Efter lidt overvejelser - skal der strikkes oppefra-ned, eller nedefra-op, bliver projekt nummer 3 en realitet: maskerne slås op, markørerne placeres, og der strikkes løs.



I mellemtiden ligger en langturs-sweater, der kun mangler 4-5 cm ekstra på ærmerne i sin pose og venter. #tusindårstørklædet har hvilet lidt - der skulle færdiggøres nogle strømper, før en garnrest kunne komme i betragtning.
#Sammensurium sjalet mangler kant. Et par andre sjalsprojekter ligger også i køen, men de får vente. Et par nye strømper er kommet på pindene (jep et par: #to_på_en_gang). Jeg har ikke nogen strikkeregler, men jeg færdiggør alligevel et par strømper, før de næste sættes i gang.




Babystrik har haft fortrinsret, så det kunne blive færdigt til Surprise Babyshower for min yngste datter (i søndags - vi nåede det! Hun har termin lige om et øjeblik :-)).







Sådan ser mit strikkeliv ud lige nu; masser af start-up-projekter, og mens jeg i foråret strikkede på flere ad gangen, er der ét som lige nu har al min opmærksomhed.


Jeg strikker med perler. (nogen danser med ulve, jeg strikker med perler). Inspireret af både Lærke Bagger og Louise Gram har jeg gang i en raglansweater, som får pynt med HAMAperler. Det bliver så godt. Sweateren bliver kort - ellers bliver det for tungt. Jeg strikker med en uld/bomuldsblanding på pind 3.75. Jeg er yderst tilfreds. Mens jeg er i gang med kroppen overvejer jeg ærmelængden - 3/4 er nok det mest sandsynlige resultat.

Garnstafet 2019

Knitwork blev inviteret til at holde Garnbanko i forbindelse med garnstafet 2019, og jeg benyttede mig af denne invitation til at tage med og gå på garnstafet i Aarhus!

Vi tog afsted allerede fredag og fejrede 5 års bryllupsdag på l'Estragon - 50 meter fra vores glimrende  B&B i Borggade. Vi fejrede med manér, det var fantastisk mad og superb lækre vine med en udsøgt betjening!
Inden vi gik på restaurant var inde forbi Tøndering Strik for at hilse på, og jeg fik mit Garnstafet-kit. Det er en lækker lille projekttaske (passer fx til babystrik!), og i den lå stafetkortet og et kort over butikkernes placering.


Lørdag morgen efter morgenmaden startede jeg i Garnkisten på Volden, hvor jeg på forhånd havde kig på maskemarkører og strikkefisk. Jeg fandt også lækre lædertryklåse + en lille saks med blomster.
Derefter besøgte jeg Tøndering, hvor jeg faldt for sweateren Byens Lys. Et lille rødt målebånd måtte jeg også have.
#Darlinghusband blev siddende og drak kaffe hos Tøndering, mens jeg gik op til WeLoveWool  i Tordenskioldsgade, som blandt havde havde fine projektposer på supertilbud. Det kunne jeg ikke stå for, af en eller anden grund er det blevet et must, at projekter får hver deres projektpose, og så bliver det nemmere at gribe et strikketøj at tage med! Derudover var der dejligt økologisk sommeruld fra Camarose i den fine farve hasselnød. Jeg købte to nøgler, og det ene blev strikket til et par babyunderbukser i løbet af garnstafetten.


Tilbage hos Tøndering fik jeg en kop kaffe sammen og hilste på et par strikkevenner fra København. Derefter gik vi til Citystoffer, hvor der var virkelig lang kø ved kassen, til gengæld var der kø-slik og jeg fandt et nøgle grønt glimmergarn som skal strikkes ind i tusindårstørklædet.

Næste stop var Garnlageret i Rosenkrantzsgade; der fandt jeg strømpegarn i den pæneste denimblå farve. Det måtte med i stafettasken. En kop kaffe mere på en lille hipsterkafe på Gågade og derefter besøg hos Netgarn i Banegårdsgade, hvor en lille Cirkelinekjole ikke var til at stå for. Måske skal både Frida og lillepigen have en hver. #kusinekjoler <3

I Jægergårdsgade besøgte jeg Strikkepinden og den lille zebra.

Sidste stop på min stafet var hos Yarnfreak på Ingerslevs plads. Der var både pins, og markører, en lille udstyrspung, formet som en fisk og den lækreste (og noget dyre!) projekttaske fra Fringe & Co. Jeg kunne ikke modstår den!

Om aftenen holdt vi garnbanko, og vi nåede rekordantal spil: 7 i alt. Der var utroligt lækre - og mange - præmier, alle doneret af Garnstafet 2019. Det er ikke sidste gang vi holder garnbanko i Aarhus :-)

Søndag formiddag var jeg til strikkecafe og hørte foredrag af Nancy Marchant, som udover at fortælle om sin Brioche Knitting fortalte om sit strikkeliv, som begyndte helt tilbage i begyndelsen af 1970'erne.
Derefter kom Lærke Bagger og fortalte om sin designproces - af haute couture strik. Smukke værker, som er enkle i snit (eller form) men som er fantastiske i farvesammensætning. Jeg er helt vild med perler på strik, og selv om de tæt-besatte trøjer muligvis er alt for tunge til at gå med, ser det overdådigt og vidunderligt ud. Jeg må strikke en sweater i en blid farve med farvestrålende forskellige glimtende perler på!
Mens jeg var til strikkecafe, gik #darlinghusband ærinde hos Tøndering for mig. Der var nemlig udsalg af restpartier af noget ITO tweedgarn, som jeg kunne se en weater bliver strikket i. Har ikke helt styr på formen endnu, men det kommer.

Det var en skøn weekend i Aarhus! Det var så sjovt at besøge så mange garnforretninger på samme dag. At se udvalget, indretningerne, de forskellige udvalg og stemninger i butikkerne var med til at gøre det en herlig oplevelse! (kun er jeg lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne nå de to sidste butikker).

Det meste af tiden gik #darlinghusband med mig rundt - som navigatør og hjælpeslæber, som vi sagde, når vi mødte nogen, men første og fremmest fordi det var dejligt at have en lørdag sammen i byen  med solskinsvejr og hygge. Vi gik godt 7 km sammen og jeg gik selv i alt 9½ km.

Prøv lige at regne ud hvor meget dejligt strikketøj der kan komme ud af 9½ km garn :-D

Fredags-oufit

Lørdags-outfit

To-på-en-gang - en ny verden :-)

I lang tid har jeg kigget lidt skeptisk på de inkarnerede strikkere, der har gang i to ærmer/strømper på én gang, oftest på magic loop. Jeg kunne ikke helt gennemskue, hvordan man skulle holde rede på to nøgler garn og undgå, at de blev viklet ind i hinanden, eller at man skulle komme til at strikke med den samme tråd på begge strømper.

Magic loop er heller ikke min foretrukne strikkemetode, jeg synes ikke, det gør noget godt for mit strikkeflow! Til gengæld er jeg vildt begejstret for at strikke med to rundpinde (oftest 60cm), det gælder både ærmer og strømper. Jeg lærte det af min søde strikkeveninde, Annette, sidste år. Det gør risikoen for at tabe (strømpe)pinde langt mindre! Og det er sket for mig et par gange - det værste sted var i linje 1A. Trangen til at råbe STOP! til buschaufføren var stor :-) (heldigvis var passageren foran mig vaks og fangede min løsslupne strømpepind til mig!)

Jeg har strikket de fleste strømpepar på to rundepinde det sidste år, og samtlige sweater- og cardiganærmer er også blevet strikket på den måde. Det har været særlig effektivt ved strik på store pinde, for strømpepindene er ofte for tunge til det tykke, lette garn.

Sidste år på #knitwork18 købte jeg lyserødt strømpegarn i æske (the Sock box fra Lana Grossa) hos Fox & Jane. Det har ligget lidt og ventet, og i påskedagene kom det frem af gemmerne, da jeg fik ryddet op i en strikkekurv. De to nøgler garn ligger ved siden af hinanden i en æske, der er åben foroven, og pludselig kunne jeg se for mig, hvordan maskerne til de to strømper skulle ligge på pindene.

#morgenstrik

En stille morgen i påskeferien fik jeg slået op til to strømper på to pinde. Efter de første par omgange (som jo altid er lidt mere besværlige!) gik det strygende. Det er vældig frydefuldt at se to strømper vokse på én gang. Samtidig har det lyserøde garn vist sig at være noget mere multifarvet med mange fine striber i, så det er en ekstra bonus, at striberne faktisk ligger ens.

to-på-en-gang

Min fortrukne hæl er timeglas galore (det vil sige med nogle ekstra omgange mellem ind- og udtagninger). (læs lidt mere om at strikke hæltyper her) Det er ikke muligt (for mig) at strikke dem på én gang. Men det lykkedes for mig at få dem strikket så tilpas efter hinanden, at de ekstra omgange blev strikket på en gang :-)


Jeg har vældig lyst til at slå op til flere par nu; jeg har adskillige designs liggende i notesbogen, som jeg gerne vil strikke.

To-på-en-gang teknikken er straks afprøvet på to-ærmer-på-en-gang til den barnecardigan, jeg er i gang med, strikket oppefra-ned. Den tilsvarende voksencardigan strikkes nedefra-op, så nu overvejer jeg, om der også her skal strikkes to ærmer på en gang.

En verden åbner sig, når man tilegner sig ny teknik!

Intarsia - fantasia!

 Efter at have strikket #kokohatten tre gange, følte jeg mig parat til at kaste mig over #kokosweateren.

Originalgarnet strikkes på pind 4, men jeg havde både lagergarn og byttegarn, som bliver pænere på 4½, så jeg strikker den mindste størrelse.
Diagrammet til sweateren, som er i seks dele: to ærmer, to forstykker og to bagstykker, har været  nemt at læse, omend lidt vanskeligt at følge med i, mest fordi jeg printede ud på A4 papir. Men med lidt klemmer og ekstralapper, så gik det faktisk strygende.

Lige som med Kokohatten satte jeg markører i for hver ti masker - det svarer til diagrammets lodrette linjer. Et par enkelte hjælpetråde på en af diagrammets vandrette linjer er også sat ind.

Fra tid til anden har jeg haft  gang i 6 nøgler garn på én gang, så jeg har sat tid af til at strikke på det. Til gengæld går det forbløffende hurtigt, for selv om sweateren strikkes i ét fra ærme til ærme, strikkes der jo alligevel dele ad gangen. Når jeg først er kommet i gang, får jeg også flyttet garnnøglerne frem og tilbage, så jeg undgår det totalte garnkludder :-) og ind imellem lykkedes det alligevel at få garnet snoet ind i hinanden, så der gik adskillige strikkeminutter med at løse kludder op.

Det bliver en oversize sweater, og jeg glæder mig til at den er færdig! Det er megasjovt, og det var faktisk fjernsynsstrik, selvom jeg ind i mellem måtte kigge i diagrammet :-) Mens jeg har strikket, har jeg forfinet diagram-læsningen: fra at have en hel masse linjer, har jeg formået at kunne holde øje med blomsterfelterne alene. Det har også gjort det lidt nemmere at følge med. Alligevel er der et par smuttere, men da blomsterne er blevet pæne  og veldefinerede, anser jeg det som fortolkning og ikke fejl!

På et tidspunkt i løbet af 2. ærme blev jeg nervøs for, om der var nok garn af hovedfarven. Jeg kan meddele, at det er der! Det sidste jeg mangler er sammensyningen af side- og ærmesømme og derefter ribkanten forneden på sweateren.

*****

De øvrige WIPs er Leifig (opskrift af Janne Højfeldt, garn fra Garna), små blebukser til den lille nye pige, possumstrømperne, babytæppet og tusindårstørklædet.

Jeg er vild med Jannes design -  gode opskrifter og enkle modeller, som passer lige til mig. Som regel strikket på pind 4, så det går også forholdsvis hurtigt. (på min to-knit-list af planlagte projekter ligger en af modellerne fra Strik på Tur).

Blebukser (bloomers!) strikker jeg til lillepigen. Jeg har fået opskriften af en god strikkeveninde, som selv har strikket stakkevis til sit lille nye barnebarn. Jeg strikker i meget fin tynd lammeuld (i en smuk gammelrosa farve) og på pind 2½. Det er nyt for mig, min favoritpind er fra størrelse 3½ og op :-) Men fine bliver de, de små bukser.

Strømpestrik i possumgarn - de vokser, er i gang med begge skafter nu. Det er weekendmorgenstrik, så der bliver ikke strikket helt så meget på dem for tiden.

Babytæppet er en kærlig fornøjelse. Det er efter logcabin-princippet og det er specialt designet til lillepigen af hendes mormor <3 Garnet er bomuld/silke, som faktisk var strikket op til noget andet sjal/tæppe, så nu bliver det nye strikket, mens det gamle trevles op.

#Tusindårstørklædet - gratisopskrift fra Chytræusdesign. Har sit eget blogindlæg her.

*****

Apropos trevle op, så har jeg en UFO liggende, som jeg nu overvejer optrevling af. Det er en sweater, som er strikket af byttegarn, som er et par år gammelt, og resultatet blev ikke så godt som håbet. Den kunne i stedet for blive til en 'Orangen' fra Chunky Business, Sisse Chytræus' bog med strik på store pinde. Den kunne endda blive meleret nogle steder og ensfarvet nogle steder, hvis jeg altså skulle strikke med dobbelttråd. Efter #kokosweateren overvejer jeg sågar at strikke Intarsia-in-the-round. Sweateren ville nemlig blive rigtig pæn med lyslilla ærmer og mørklilla krop til de melerede kanter!

#tusindårstørklædet - samstrik med Sisse Chytræus

Strikkeplaner
Man har en plan til man lægger en ny - eller tilføjer noget til den eksisterende. Jeg har for første gang lagt nogle strikkeplaner lidt frem i tiden, kun et par projekter pr måned, men alligevel. De er allerede blevet ændret et par gange!

#kokosweater
Først kom der en #kokosweater /#intarsiastrik ind over. Den er næsten færdig, og den bliver intet mindre end fantabulous! (mere om den i et andet indlæg)

*****

#TusindårsTørklædet - et restegarnsprojekt

Første del - #bilstrik på vej til Henne.
Lyset er noget anderledes i Jylland :-)

Og så indbød Sisse Chytræus til #samstrik om #tusindårstørklædet i Facebookgruppen Sisses Sjaler og på Instagram.
Det er et halstørklæde strikket i strømpegarnsrester. Jo vildere jo bedre :-)
Både i gruppen og på Instagram vælder der herlige billeder op af alle mulige tørklæder i alle mulige farver med striber og multifarvede felter. Det er så inspirerende at se de forskellige projekter, som er i strikning.

#Bilstrik - rundtur i Sydjylland
og hjemtur på tværs af landet

En enkelt kommentar til en strikkers eget tørklæde ("mere sjældent end kønt") fik mig til at tænke på, hvor forskelligt man ser på farvesammensætning og udtryk. (og det omtalte tørklæde var flot!)

Ganske lidt strik inden kurset begyndte

For mig er det sjovt at få brugt selv de mindste stumper, og der er bestemt overvejelser om hvilke farver der følger efter hinanden. Jeg tænker også over, om der bliver for lange sekvenser med én farve (eller en slags multifarvet) garn. Jeg havde også besluttet, at der kun skulle bruges eksisterende rester, men en tur i Ribes gamle garnforretning ændrede på det koncept: der lå to multifarvede strømpegarn med gule overtoner. De måtte med hjem til tusindårsposen!


Tjek Nørkleriets Blog - og søg på hashtag #tusindårstørklædet på Instagram.
Opskriften ligger i øvrigt til download kvit&frit på Nørkleriets hjemmeside.

Status på Strik

Det er næsten marts måned og mine strikkepinde er (og har været) i gang i flere projekter.

















 Jeg har til dato nået to gule sweatre, tre trøjer på store pinde (to fra Sisse Chytræus' nye bog Chunky Business) og et par huer.
Blandt andet har jeg strikke Kokohuen som Shinysuperhero har designet. Jeg er blevet grebet af  Intarsia!

På pindene for øjeblikket har jeg
To børnesweatre (en til hvert barnebarn). De er begge grå med striber i hhv rød og grøn. Opskriften er en gratis-opskrift, mest for at jeg kunne få nogle maskeantal/størrelsesangivelser. (opskriften er i øvrigt - desværre - fyldt med fejl!). Jeg simultanstrikker - det føles som om, det går hurtigere på den måde. Strikketøjet var i øvrigt med på Ærøturen i lørdags. Jeg fik strikket både strømpestrik og sweaterstrik på udturen. På hjemturen var det for mørkt på forsædet. Læs mere om turen på Knitworks blog.

To par strømper: det ene af lækkert strømpegarn fra New Zealand. Min yngste datter var med arbejdet på NZ i efteråret, så til jul fik jeg det lækreste strømpegarn med possumfibre som er ultrablødt. Jeg har strikket af possumgarn tidligere, ulden varmer helt vildt meget! Det er to farver - en denimblå og en gråbrun, så også her er det simultastrik, så jeg er sikker på, at der er garn nok; det andet par er med en [ny] opslagsmetode - Channel Island - som Birgit Kønig viste os, da hun i januar holdt foredrag om Ærøsokker i butikken. Vi fik  tid til at prøve to opslagsteknikker: picot (som er megapæn) og Channel Island, som laver de fineste små knuder i kanten af strømpeskaftet. Der var jo ikke nogen grund til at trevle prøven op, når der kunne strikkes videre på strømpen. Det er blevet til et par restestrømper med hjerter på skaftet. Desuden afprøver jeg drejede retmasker i forskellige kombinationer.

Jeg strikker også en Kokohue mere for at finpudse Intarsia-teknikken. Huen er nem at strikke, god opskrift og fint diagram. Denne gang har jeg endda sat markører i, så diagrammets lodrette streger angives, det gør det endnu nemmere at følge med.
Jeg lægger nemlig an til at strikke Laratrøjen, som jeg vandt opskriften til på Instagram. Hvor heldig kan man være!

Jeg kan ikke beslutte mig til, om det skal være en strik-fra-stash-trøje, eller om jeg skal gå ud og købe originalgarnet :-)  der er gået lidt sport i (uden at være fanatisk!) at strikke med garn fra mit lager. Jeg strikker huen færdig mens jeg overvejer ...

Blandt projekterne på min to-knit-list er et babytæppe til det lille nye barn i familien. Jeg har flere ideer, som jeg skal til at tegne op for at se, hvad der passer bedst til garnet og til barnet. Foreløbig tænker jeg i firkanter og uld/bomuld.

Mindfulness in Mindless Knitting

Mindfulness - ... den neutrale og nærværende måde at forholde sig til .... sit strikketøj.

 *    *   *   *   *   *   *   *   *   *   *   *    *   *   *   *   *   *   *   *   *   *  *   *   *   *   *   *   *   *   *   *
I år har jeg meldt mig til #12mok2019 som @knitableme har startet på Instagram (med tilhørende facebookgruppe). Det fik mig til at tænke en smule anderledes i planlægningen af strikkeåret. Som alle andre har jeg en To-Knit-List, som vokser, mens jeg strikker, og en Wish-To-Knit-List, som vokser uforholdsmæssigt hurtigt - især når man besøger en garnforretning eller køber en ny strikkebog.
Jeg bestemte mig for, at der skal være ét færdigt produkt pr måned (der kan sagtens være flere :-), men jeg sætter ikke kriterier op for antallet af WIPs eller UFO'er, der eventuelt skal gøres færdige, før noget andet kan påbegyndes.

#mitegetdesign Shelter/BT

 I januar strikker jeg (blandt andet, især og mest) på to gule sweatre (til mig selv!): en Merilin Berlin, designet af Charlotte Tøndering, som jeg strikker i det skønneste mørkegule (bytte)garn og en #mitegetdesign med sadelskuldre i den dejligste hørgule Shelter fra Brooklyn Tweed.

Merilin Berlin, gult (bytte)garn

Det er nemlig godt for både strikkelysten og ergonomien at skifte strikketøj i løbet af strikketiden.

Vi ved jo, at der er stilhedsstrik ("ingen må forstyrre mens jeg kæmper med dette diagram"), fjernsynsstrik, cafe- (og samtale-)strik, ventestrik (hos lægen/tandlægen/på bussen/toget etc, hvor man måske ikke når så meget, men dog alligevel hurtigt får strikket et par omgange på strømpen), etc.

Mindful mindless knitting
Stilhedsstrik er særlig godt på weekendmorgener, når jeg sidder i sofaen med en kop kaffe, mens #darlinghusband stadig sover.
Fjernsyns- og cafestrik udmærker sig ved at være strikketøj, der ikke kræver den samme opmærksomhed og koncentration, som fx stilhedsstrik. Ærmer strikkes hurtigt færdigt til et par afsnit af Ray Donovan eller Bodyguard, og det liiiidt kedelige sjal vokser også pænt ved et par timers hyg & strik på den nærmeste cafe. (Det er dog sket, at man [læs: jeg] har været så optaget af serieafsnittet/samtalen, at der måtte trevles et par omgange op :-D).

Men når man nu ikke  behøver at koncentrere sig opmærksomt, kan man så tale om mindless knitting? i modsætning til den ... nærværende måde at forholde sig til  - sit strikketøj, som definerer begrebet mindfulness? Kan man ligefrem tale om mindfulness in mindless knitting?

Somme tider finder man sig selv midt i en samtale om alskens emner samtidig med, at strikkepindene knitrer lystigt, og projektet vokser tilsvarende herligt. Kunne dette også forklares med evnen til at multi-taske?

Mindful motorik
Den finmotoriske (føle)sans kan mærke maskerne på pindene, og hvordan den højre pind skal ind i masken på venstre pind, alt efter om man strikker ret eller vrang. Det er en automatiseret bevægelse i en sådan grad, at når man ændrer på noget, kræver det ens fulde opmærksomhed (!).
For tiden er jeg bidt af at strikke drejet rib (altså retmaskerne strikkes drejet). Jeg strikker langsommere (det gør ikke noget), og jeg må se på maskerne jeg skal strikke. Det er en anden oplevelse af strikningen.

Færdighed og øvelse
En anden strikkesituation, der kræver min opmærksomhed er, når jeg underviser nybegyndere, som vil lære at strikke. Jeg har lagt mærke til andre underviseres strikkeremser, men dem var der ingen af hos fru Overgaaard, da jeg lærte at strikke i 2. klasse. Så det er ikke noget, jeg anvender i min undervisning. Til gengæld har jeg stor erfaring med at forklare og analysere bevægelser (for jeg er uddannet Mensendiecklærer), og det er meget interessant at skulle beskrive og forklare noget, der er så automatiseret som (min) strikkefærdighed. Desuden taler jeg en del om færdighed og øvelse og om at strikke lidt hver dag, for min vision og mission for strikkeundervisning er at udbrede strikkelyst og strikkeglæde! Og man bliver glad af at strikke mere ... (#neverenoughtimetoknit)

#MindfulKnitter
På en måde er det efter min mening lige lovlig hipt og moderne at bruge begrebet mindfulness, når man lige så godt kunne tale om nærvær og opmærksomhed. Jeg synes, det er vigtigt at være tilstede, at koncentrere sig, at finde glæde ved det, man strikker, at være opmærksom både på processen (at strikke de forskellige dele til sweateren) og på resultatet - det færdige projekt, den pæne sweater, som man tager på og bliver glad af.

Jeg strikker (som bekendt) af lyst, og jeg har ikke nogle bestemte mål for hvor meget eller hvor lidt, jeg kan/vil strikke i løbet af strikkeåret 2019. Men jeg har besluttet mig for at være en mindful knitter hele året :-)

#KnitOn

*********************************************************************************
Google-søgning på mindfuld knitting gav dette resultat: Ca. 3.760.000 resultater (0,58 sekunder) - et pr udvalgte links til mindful knitting ffindes herunder.
 
https://www.spinfoolish.com/mindful-knitting/ (2017)

https://www.loveknitting.com/c/guide/knitting-for-mindfulness (2018)

https://www.apartmenttherapy.com/why-knitting-is-the-best-form-of-mindful-meditation (2017)

#mitstrikkeår2018

#mitstrikkeår2018
I løbet af 2018 har jeg strikket 80 projekter. (det passer ikke helt, for jeg har også hæklet et par stykker). Jeg huskede at starte på nummereringen den 1. januar (!), og derefter var det jo nemt nok. Jeg har ikke haft intentioner om at strikke et bestemt antal eller at skulle nå noget bestemt i løbet af året. Jeg var også meget omhyggelig med formuleringen af mit strikkeløfte for 2018: jeg strikker af lyst!
Det betyder ikke, at jeg afviste at strikke noget for nogen, men kun hvis projektet tiltalte mig. Jeg har strikket en sweater til en kollega, to forskellige huer til to forskellige kolleger, jeg har strikket vanter og pandebånd til min yngste datter (med kærlig fornøjelse!) og jeg strikkede strømper til en kollega og hendes mand - det greb om sig og der blev strikket i alt seks par, for andre måtte også have, og det sidste par, som var en vild variation, beholdt jeg selv. To nissehuer er det også blevet til: en til Louis og en til Frida. Næsten ens med de samme mønstre, men i lidt forskellige farver.

#Strømpestrik - #knittingsocks2018
Jeg tilsluttede mig #boxofsockskal2018; der skulle strikkes i alt 12 parsokker til en selv i løbet af 2018. Det har jeg gjort: det er blevet til ca 25 par sokker, næsten to par pr måned. Jeg meldte mig også til ByKaaes online kursus Bliv en ørn til at strikke sokker. Det var megahyggeligt at være med i en gruppe, og jeg fik lært et par fif i løbet af kurset. Det inspirerede mig til at afprøve forskellige tå- og hæltyper, og jeg har strikke 4-5 forskellige typer tå, 6 forskellige hæltyper, startet både fra tå og skaft, og strikket i flere slags strømpegarn.
Min favorit er nok Arwetta, men Mondim fra Retrosaria Rosa Pomar kommer tæt på. Det er et strømpegarn i ren uld, hvor lanolinen stadig kan mærkes.
Jeg var også tilmeldt en garnpakkegruppe i tre måneder, hvor jeg fik tilsendt to bundter (fantastisk) håndfarvet strømpegarn. Det var sjovt at blive overrasket, og det var nogle meget fine papæsker med låg og silkebånd, men det er altså en del sjovere at vælge garn selv.
Når det er sagt, så fik jeg den fineste julegave af min yngste datter, som var på tjenesterejse til New Zealand - og købte strømpegarn med possumfibre til mig! Jeg har planlagt det par strømper allerede <3

#Sweaterstrik
Jeg har strikket flest sweatre til mig i år - flest i uld. Jeg fik en skøn opskrift af Charlotte Tøndering, da jeg var til store strikkesøndag i februar. (den skal jeg strikke en gang mere!) Jeg købte garn hos Uld & Co og har strikket en rød sweater; jeg har strikket en  stribet sweater med dyb raglan, en Gable sweater i originalgarnet Loft, og jeg har simultanstrikket en sweater og en cardigan i næste samme farver i to forskellige garntyper efter en stribe farver jeg så på siden af en lastbil. I det hele taget er stribestrik en favorit hos mig, jeg strikkede tre forskellige #restetøjer, og måtte også overgive mig til Insta-hittet #Sorbetcardigan, som jeg har strikket i restegarner fra andre projekter.
Jeg har strikket en hættetrøje (eller -cardigan) i #yarnfromstash (!) og jeg fik langt om længe færdiggjort min perlestrikkede cardigan, som har fået stribede lommer. Desuden har jeg (som nævnt) strikket en sweater til en kollega, og min yngste svigersøn fik en stjernesweater i julegave (for min datter ønskede ham en :-)

#huer
Huestrik er en dejlig måde at afprøve ting på, og jeg har strikket nogle stykker i begyndelsen af året og i de sidste par måneder. Mine favoritter er nok den vendbare med to forskellige striber og en mangefarvede restehue, som er inspireret af et Gudrun&Gudrun-opslag. Desuden strikker jeg kontinuerligt nye gul&sort-huer til #darlinghusband, i år blev det til en hue med refleksstriber i. Den glitrer!

Sjaler og tørklæder
Tre sjaler har jeg gang i; det er for tiden den type projekter, som jeg mindst holder ud at strikke på. Det er sjovt at starte, men det bliver hurtigt lidt ensformigt og kedeligt (på en anden måde ensformigt end kroppen på en sweater eller ærmestrik). På et tidspunkt bliver de naturligvis færdige, måske endda i løbet af det kommende år - jeg har meldt mig i gruppen #12mok2019, som skal færdiggøre 12 projekter i løbet af 2019. Nu ser jeg. Jeg strikker af lyst!
Et enkelt tørklæde er det blevet til, strikket på p 9 med kun 21 masker. Det når to gang om halsen med rigeligt til at binde og har pompom'er i enderne.

#Strikkebøger
Jeg har købt en del strikkebøger i årets løb og fået nogle forærende (endda af designerne selv <3). Det er en stor inspirationskilde at blade i bøgerne, se på billederne og se de forskellige former, farvevalg strikketeknikker osv.
En særlig herlig bog fik jeg forærende af min far og mor. Min far var på fototur til Island på samme tid som der var udstilling af islandske trøjer i Nordens Hus; bogen Ornaments and Patterns found in Iceland var udstillet, så jeg spurgte min far om han ville købe den for mig. Det gjorde han - men forærede den til mig. Det er et fuldkommen vidunderligt opslagsværk, og jeg har mange og store planer om adskillige projekter med mønstre fra bogen. (Min far var i øvrigt meget spændt på hvordan jeg ville læse en bog på islandsk; men det er jo vidunderlige diagrammer - som han interesseret studerede!
Notesbøger er en anden herlig ting, som jeg bruger mere og mere. Dels til at holde styr på projekterne og hvad der eventuelt er ændret i en opskrift, men også til at notere fremtidige ideer i, og dem er der mange af i skiftende perioder. Nogle af ideerne bliver strikket op, andre får lov at være notater og bruges måske senere i anen sammenhæng.

#manskalaldriggånedpåudstyr
Maskemarkører og strikkepinde, hæklenåle, omgangstællere, måleband og sakse... these are a few of my favorite things.... på en måde kan man jo ikke få for mange. Det går i stadig højre grad op for mig, at forskellige strikkepindetyper passer til forskellige garntyper. Især når det er et mis-match. Mit strikkeflow bliver afbrudt og anspændt, mens det flyder fredeligt ved den rette kombination af garn og pindetype. Det er samtidigt et meget personligt anliggende, og noget der er en kilde til spændende diskussioner på strikkecafeerne: hvilke hvem foretrækker til hvad.
Både maskemarkører, som jeg bruger flere og flere af, og sakse og målebånd er brugsgenstande og samleobjekter. Desuden er målebåndene herligt legetøj for begge mine børnebørn, som ihærdigt måler alt muligt. (Frk. Frost er en ny favoritproducent af maskemarkører. Min adventskalender, som jeg forærede migselv, var fyldt med herligheder, som nu pryder mit strikketøj).

#Garn og Garnbytte
Jeg indrømmer blankt at jeg har meget garn. Virkeligt meget garn. Jeg har ikke købt helt så meget i år, som jeg har gjort de foregående år, og alligevel bliver kasserne på vores fælles arbejdsværelse proppet, og selv om jeg har strikket 80 projekter i år, synes jeg ikke det svinder målbart. 
Et par gode garnkup: i efteråret var jeg på tjenesterejse til Oslo, hvor en tur i Glasmagasinet resulterede i 36 nøgler Rauma Finull. Det er et af mine yndlingsgarner, som især er velegnet til mønsterstrik. I sommer, da Rasmilla lukkede sin butik, købte jeg det tykke yndlingsgarn og strikkede en skøn sweater (en del af simultanstrikprojektet).
Jeg har også byttet mig til nogle rigtigt gode ting; 3-4 gange om året holder vi i Knitwork-regi Garnbytteaften på Salonen. Det er superhyggeligt og så sjovt at se hvad de andre har med af garner, og hvad man kan blive inspireret af. Blandt andet har jeg noget dejlig merino, som jeg tror skal blive til en sweater til Louis (det er nemlig blødt og føles ikke som brændenælder!), og senest fik jeg godt og vel 500 gram uld garn i to tykkelser i den fedeste gule farver (så gul som solsikker).

#Undervisning
Ud over min egen undervisning på Strikkeuniversitet, som er både spændende og udfordrende, har jeg i år kun deltaget i online kurser. Hos ByKaae (som nævnt ovenfor), og i november-december har jeg været en Knit-Star på et stort online kursusforløb om farve-og mønsterstrik.
 
 Det var tre nordiske og 5-6 amerikanske undervisere. Jeg var lidt forbeholden, men jeg har totalt ovegivet mig til kursusformen. Det er fantastisk og sidde i sin egen tid og blive undervist ( mere eller mindre kvalificeret, narurligvis) af forskellige undervisere, som hver især har sit speciale. Min totale favorit var kurset om Sequence Knitting. Det skal jeg se igen og igen, det var fed undervisning. Jeg blev inspireret, blev klogere, forstod stort set med det samme, hvad essensen af emnet bestod af, og underviseren var sublim, også i at undervise på online-mediet. Jeg har købt det næste kursus udedn at vide hvad emnerne er og hvem underviserne vil være, bare fordi det var uldtrafedt!

April - juni FO18_24-38

Januar - marts #FO18_01-23

Juli - september #FO18_39-54

Oktober - december #FO18_55-80

#visesistrikkemiljøet
Det har været et rigt strikkeår. Jeg glæder mig over alle de mennesker jeg møder i strikkemiljøet, hvor der bliver talt om stort og småt, delt tips og tricks, hvor ens færdige (eller ufærdige) projekter bliver beundret, og hvor man kan tale om prisen på købeopskrifter og udveksle erfaringer med opskrifter, som driller. I 2019 er mit strikkeløfte ikke ændret - jeg strikker af lyst.        

GODT NYTÅR!    

ps. Det er med vilje, jeg ikke har fyldt indlægget med mange billeder i år. De fem billeder er layouts fra Instragram, og alle billederne af alle projekterne findes på min instagramprofil, hvis du skulle have lyst til at se mere.     

#neverenoughtimetoknit

Min To-Knit-List vokser med samme hast som mit garnlager! Og jeg har ikke timer nok i døgnet til at får strikket (og hæklet) alle de ting, jeg gerne vil, og som hober sig op i min inspirations-notesbog.

Jeg har på ingen måde strikkestress, og jeg fordeler min strikketid på forskellige projekter, men lige i øjeblikket synes jeg, det er vanskeligt at få afsluttet projekter. Lysten til at begynde på flere nye ting, fordi jeg har købt dejligt garn, (og i øvrigt også har byttet mig til noget herlig merino, som Louis skal have en sweater af) er mægtig stor og vanskelig at holde i ave.

En af de små ting, jeg vil have strikket inden for de nærmeste dage, er en julekugle til min yngste datter. Jeg har fundet et motiv, der er virkelig fint til hende, og som vil passe godt til den julekugle hun fik sidste år med en gnom, som var broderet på.

I de sidste par måneder hr jeg fordelt  min tid imellem et par morgenprojekter: det vil sige mens jeg spiser morgenmad, før jeg går på arbejde, strikker jeg på et halstørklæde i Quarry fra BT, og hækler på den sidste del af en bæltetaske som er et kit fra nu lukkede Nordiske Masker; et bus- og venteprojekt - det er Sammensurium, som i øvrigt har en deadline, da det jo er fire dele af en KnitAlong, som Knitwork laver i samarbejde med Sisse Chytræus og Nørkleriet; to eftermiddags-/aftenprojekter: en Gable sweater i Loft fra BT og et hemmeligt juleprojekt, som ikke kan røbes endnu. Desuden har jeg et Miesjal liggende i en pose, men det får nok vente til Sammensurium er færdigt.
I Butikken ligger et halstørklædeprojekt, som en kunde har spurgt, om jeg ville strikke til ham. Det vil jeg gerne - uden at have sat en tidsfrist på det færdige tørklæde!
Weekendmorgenstrik er 2. vante af et par af Alex Byrds', som jeg tænker at #darlinghusband får, fordi de passer ham <3. (Update: vanterne blev færdige søndag eftermiddag; #FO18_73)

Lige i øjeblikket synes jeg ikke nogen af projekterne vokser det mindste. Det passer jo ikke, for der er målbare forøgelser på alle pindene. Men det føles ikke sådan. Og det er egentlig dette, der interesserer mig: at følelsen af at strikketøjet vokser kan ændre sig fra tid til anden. I sommer strikkede jeg fire sweatre, to af dem simultanstrikket, og min erindring er, at det gik tilpas hurtigt.
Er det nu, fordi jeg har travlt med både dayjob og Knitworkarrangementer og julen står for døren, at det føles som tiden til strik er meget kortere end i sommer?

Omkring Nytår 2018 blev der foreslået #strikkeløftet2018 Jeg så mange afgivne løfter om "ikke mere garnkøb" "X antal projekter strikket færdig" "ikke begynde på noget nyt før alle UFO'er er væk" etc. Sådan havde jeg - og har  - jeg det slet ikke: mit strikkeløfte er vældig enkelt (og jeg følger det glad og gerne): jeg strikker af lyst! Jeg strikker kun det, jeg har lyst til. Jeg strikker også kun, når jeg har lyst. Mens jeg strikker, også selvom det er kort tid i bussen, falder roen over min sjæl, og jeg hviler, mens pindene knitrer. Min kreative inspirationsdel af hjernen kan arbejde på fuld tryk imens, men jeg finder ro og fred i sjælen med pindene i hånden.
Derfor synes jeg også, det er interessant med følelsen af ikke at nå [ALT] det jeg gerne vil i denne tid.

Forleden lagde jeg fx dej til brunkager (efter Hüttemeiers opskrift, som florerer på Facebook for tiden); jeg flettede og foldede store stjerner, som skal hænge og julepynte vores stuevinduer, jeg lavede humus og riskager og nød disse aktiviteter. En lillebitte nissestemme spurgte helt stille, om jeg virkelig ville bruge tid på andet end at strikke på mine mange projekter. !! Og svaret var naturligvis ja!

Hvordan har du det, kære læser, med strikkelysten, strikke-stress og hashtaget #neverenoughtimetoknit ?

strik i striber - stribestrik

IKEA gentofte

 Jeg er meget glad for farver, og for stribede t-shirts, skjorter og sweatre. (jeg kan  også vældigt godt lide prikker og tern, somme tider alle tre ting på én gang!) Når jeg kommer forbi striber i det offentlige rum, tager jeg (hvis jeg kan komme til det) billeder af det til eventuelt senere brug. Garnnøgler i forskellige farver i en kurv kan også være inspirationskilde.

Isbod i ZOO, cph

COS

Simultanstrik

I sommerens løb har jeg strikket flere stribede ting: To simultanstrikkede: en trøje og en sweater i to forskellige garntyper, men næsten de samme farver. Inspirationen til disse kom fra siden af en lastbil, som havde en farvestribe-reklame. Læs mere om silmultanstrik i dette indlæg








#restetrøjen

Jeg har strikke tre restetrøjer, to der er strikket med de samme garner, men med forskellige sammensætninger, og en med strømpegarnrester og en gråsort bundfarve. Opskriften er fra Stines Varehus, og #restetrøjen på Instagram giver stor inspiration. Læs mere om dem her.



Vamset alpakka

Jeg strikkede en stor, blød alpakka sweater, som er lyserød, men som har hvide og gule striber i alle ribkanterne.Den lyserøde farve alene er lidt fad, men sammen med den sødsenneps-farvede gule og den hvide, giver det liv. (sweateren er baseret på en gratis-opskrift fra DuStoreAlpakka).




Striber på dyb raglan.

Mit seneste stribeprojekt er en sweater med otte forskellige farver af den lækre økologiske soft melange fra Garnudsalg.
Ideen til trøjen startede med et Pinterest-search, fordi jeg så et billede af et Kate Davies design. Jeg fandt et mere, som refererede til Elizabeth Zimmermanns' Knitters' Almanac, hvor det 12. projekt har en 'dyb raglan'.
Garnet til trøjen var i første omgang fire farver soft melange, som jeg købte for et stykke tid siden. Jeg kan (næsten) ikke stå for gode farvenavne, så georginen, granny smith, græskar og herregårdssten fangede mit blik.

Trøjen er mit eget design, baseret på de ovenstående ideer.. Den har en dyb raglan, som starter midt for/midt bag lige efter halsribben slutter. Efter at have kigget lidt på de fire farver, besluttede jeg mig for, at der måtte mere til. (Mere farverigt stribet tøj i hverdagen!) Et hurtigt kig på soft melange udvalget gav resultatet: blågran, brombær, strå og strandasters, som supplerer de fire første meget fint.
Hals og ærmer er ribstrikkede, mens for/bagstykker er hhv ret og vrang. (og den kan vendes).




Sorbetcardiagan

Mit næste stribeprojekt er et Instagram-hit: sorbetcardigan.  Det er et MilleFrydDesign, strikket i mohair-rester. Jeg er så småt startet på den: halskant og første stribe er påbegyndt. Garnnøglerne ligger ved siden af mig i en kurv på sofaen og venter på, at jeg finder den rigtige rækkefølge af striberne.

Grebet af gul(d)

Pludselig får man en raptus. Med gul.
Jeg er vild med farven gul. Gul som mælkebøtter, gul som iris, som gule teroser, som sennepsgul og karrygul, strågul, sågar lysegul og neongul kan være en fornøjelse.

 

Bark Cardigan Louis Vuitton-garn

Min femte #Bark cardigan er hæklet af lys gul uld-silke (som er restegarn fra Louis Vuittons væverier!).

Kvikklunsj med gul dominans

Efter at have strikke fire par #kvikklunsj sokker med med hovedfarven grøn og rød, måtte jeg prøve den gule version med Arwettas dandelion-gule garn. Det er i øvrigt en #sweettomatoeheel i ribstrik.

Mariusstrømper med neongult islæt

Den neongule fik jeg afløb for med to par #Mariusstrømper, hvor farven indgik i mønstrene.





 

Mælkebøttefarvet knudegarn

Knudegarn.dk annoncerede uld farvet med mælkebøtte - umuligt at modstå den fristelse. Det bliver nu til et #miesjal (opskriften ligger gratis på Filcolanas hjemmeside). Jeg er næsten halvvejs, for det er et inbetween-strikketøj, som er godt at have med til strikkecafe, hvor man skal medbringe snakke-strikketøj :-)






Her er sjalet med til #københavnerstrikketræf på Cafe Tilda, hvor det nydeligt matchede de gule blomster på bordet.

Kraprod (som er modellens navn - ikke farven)

På fiberfest  i Roskilde med Fiberfolk.dk var der gult garn hos Kopranen, smukt og farvet med birk. (lidt sjovt, for jeg har købt birkegrønt garn hos knudegarn for nogle år tilbage).

Grebet af gult garn ( og lidt andet :-)

Og Janne Højfeldts fine Kraprod-design på samme fest måtte jeg eje, fordi de gule farver var uimodståelige (iøvrigt farvet af Gitte Kopranen).







Samme sted købt jeg det fineste gule garn af Woolapyk (sammen med en projekttaske med gult foer).
 

RibRaglan i Lett Lopi og morbærsilke

På Nordatlantens Brygge til den islandske strikkefestival sidste år købte jeg gult Lett Lopi (en farve der desværre er udgået); og minsandten om ikke garnudsalg.dk fornylig havde den lækreste morbærsike på tilbud (gul; følgetråd). Så nu er det blevet til en ribsweater med to tråde. Den gule morbærsilke ses kun i glimt, men giver en skøn glans til den lidt mattere gule lett lopi.

Timeglashæl med to ekstra omgange

Hos Onion Garn fandt jeg lækkert strømpegarn med nældefibre i stedet for kunstfibre.
Jeg modstår sjældent garn med gode farvenavne, og strågul er en af dem jeg altid falder for.

Færdige onionstrømper

Her er det blevet til strømper med timeglashæl med ekstra omgange i mellem ind- og udtagninger.