Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

torsdag den 30. januar 2014

Torsdag 30. januar - strikkeprøver og babysokker

Ugens strikkekursus havde jacquard- og gobelinstrik på programmet.

Vi fik dels instruktion og dels skulle vi naturligvis lave strikkeprøver. Den nye lærdom var især måden at holde garnet på under strikningen: dominantfarve og ikke-dominantfarve (ikke at forveksle med bundfarven!), og  endnu en gang åbner sig en ny verden.


(jeg var en smule forbeholden overfor at skulle lære strikketeknik, som jeg synes jeg kan vældigt godt, før jeg startede på kurset, men Louise lovede mig at jeg ikke ville kede mig. Og det er fuldkommen rigtigt!)

Opslagning med to farver (som jeg ikke har prøvet og ikke havde overvejet) giver en fin virkning på kanten!
På strikkeprøven skulle vi først strikke tre rækker striber, hvor hhv den lyse, den mørke og den lyse er dominantfarven.  Ligeledes skulle bladmønsteret strikkes to gange; nederst er den mørke, som er dominant, øverst er det den lys. (interessant, at det er meget tydeligere på billedet!).


Til sidst skulle vi strikke et hjerte mede gobelinteknik, det vil sige det nødvendige antal garndunder, for ikke at få flotteringer på
 bagsiden.



 Hjemmeopgaven  er en strikkeprøve med Kaffe Fasset som udgangspunkt. Vi skulle selv lave et garnnøgle med forskellige farver og derefter strikke en prøve med trekanter.



Det var lidt besværligt med de mange tråde, som skal strikke ind i arbejdet og samtdigt både strikke ret og vrang. Jeg overvejer en prøve på rundpind og med én farve pr stribe + bundfarven. Jeg ser hvad jeg når!










Min ældste datter har fødselsdag, og hun ønsker sig også babyting. Derfor har jeg strikket det første par babysokker til mit kommende barnebarn. Det er en fuldkommen vidunderlig ting at strikke sådanne små ting: dels er de så fine, dels tager det jo ingen tid! Jeg må strikke mange flere :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar