Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

søndag den 22. maj 2016

#Bykaae_bohocardigan - en strikkefornøjelse


 I de forløbne ugerstid har jeg strikket Charlottes Kaaes #bykaae_bohocardigan. Jeg så den (på Charlotte) på #SiV16, og forelskede mig i hulkanterne og frynserne! Mixet af uld og bomuld er også et hit. Originalgarnet er alpakka og bomuld, men jeg havde indkøbt mohair og havde resten af en tynd råsilke, som gik utroligt godt i spænd. Råsilken (og bomulden) binder uldfibrene så det ikke er helt så fluffy - synes jeg. Cardiganen er strikket på p6 og det går derfor herligt hurtigt!

Det er første gang jeg har prøvet at strikke lommer på denne måde - det er både nemt og pænt. Hulkanterne giver trøjen lethed; jeg har strikket forskelligt antal hulrækker, det er min øvelse i asymmetri :-) Frynserne tog laaang tid at sætte på og knytte, og det er måske den eneste lille mangel i den skrevne opskrift: det ville være rart at vide hvor lange de skal/kan være, så der kan beregnes garn til dem. Jeg brugte mere end et nøgle garn til mine: det er 4 tråde (2 mohair og 2 silke) 80 cm garn lagt dobbelt og knyttet på hver hul i hulkanten forneden. Jeg skulle langt ind i den (i øvrigt udmærkede) YouTube video som opskriften har link til, før garnlængden blev nævnt..

Jeg er vild med resultatet, og jeg glæder mig til at bruge den på kølige sommeraftener og når det bliver vinter igen.

Men strikkepinde er jo købt for at strikke ... så jeg er straks gået i gang med et nyt strikketøj. (jojo, der ligger en del wip's i kurvene, men der ligger de fint, indtil jeg får trang til at strikke videre på dem!)
Jeg er stor fan af top-down strik, men en anelse træt af raglanærmer. Så da jeg fandt en gratis-opskrift på tilsat ærmer, strikket ud-i-et top-down, har jeg nu kastet mig ud i dette projekt. Der var lidt mange maskemarkører at holde rede på i starten, og på en måde var opskriften lidt uoverskuelig i starten, men da jeg fangede fidusen, er det nu let nok! Jeg ser hvordan den kommer til at sidde, men det er ikke sidste gang jeg bruger denne model!


#mankanikkehaveformangestrikketøjerigang! Min veninde sendte mig et link til et meget interessant mønster - Square rib. Det er enkelt nok: 4 p rib 1 r 1vr; på 3. p stikkes ned i vrangmaske to pinde nede - det giver en slags patenteffekt. Det er naturligvis lidt langsommeligt at strikke, men det bliver megapænt i den merino, jeg strikker med.





Nu, jeg nævnte maskemarkører: jeg har købt de kæreste markører af Kirsten via Instagram. Jeg glæder mig til at bruge dem!

Der bliver måske plads til dem i mine nye grejæsker! Jeg har købt de fedeste æsker i Forst- og jagthuset på Ulrikkenborg Plads. De er beregnet til blink og andet fiskegrej, men de er som skabt til ens garngrej!! Desuden er de konstrueret sådan, at de kan stå oprejst i reolen, så de er også nemme at tage ud  en ad gangen.

#darlinghusband - som er en garvet lysfisker - kom med ideen forleden, da jeg sad og rodede med rundpinde, maskemarkører, målebånd og andet godt i hele sofaen :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar