Jeg vågnede tidligt og satte mig ved køkkenbordet hvor den halvfærdige firkant lå lige parat klar til at blive taget i hænderne. Nu er den færdig, og jeg er meget tilfreds. Læg mærke til hvordan indtagningerne (i det røde garn) ligger nydeligt i den rigtige retning (indad mod spidsen) - forklaring: indtagning i begyndelsen af pinden er strikket drejet ret, det vil sige ind bagfra i masken. Så enkelt :-)
Senere på formiddagen cyklede jeg ned ad gaden til formiddagskaffe hos Le. Vi sad i sofaen mens sneen væltede ned uden for og strikkede på hvert sit. Hun på dejlige sokker i flerfarvet garn (so ein ding muss Ich auch haben! garn.dk holder vis udsalg) og jeg slog op og strikkede halvdelen af den grå cowl af det garn jeg købte i Skotland. (Den rustfarvede blev færdig 1. januar). Resten strikker jeg i aften ...
og håber at det holder op med at sne i løbet af natten!
God søndag aften til jer alle.
/kristina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar