Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

tirsdag den 26. november 2013

Tirsdag 26. november - Thirteen-Stitch Claw Pattern


Dagens firkant er kabelstrik over 4 pinde og 13 masker. Om 'kloen' vender op eller ned, afgøres af masker foran eller bagved arbejdet når der snoes. Det bliver ret flot, og snoninger over kun 6 (x2) masker bliver ikke så kraftige. Flot som bort, tror jeg.


Jeg tog en hurtigt beslutning og trevlede halsedissen som jeg strikked med foldestrik-teknik op igen. Den virkede ikke efter hensigten, og det er synd at spilde det dejlig garn på noget man ikke vil bruge alligevel. Så jeg brugte den store garnvinde og har fået garnet tilbage til et bundt. Jeg prøver igen ...


I går fik jeg besked fra Heidi på Wool Rocks, at jeg har vundet give-away'en med Charlotte Kaaes bog Krydret Strik som præmie. Helt vildt glad blev jeg, dels fordi det er skønt at vinde, dels fordi det er særligt herligt at vinde en strikkebog! Jeg glæder mig til at bladre i bogen og blive inspireret til Bollywoodstrik! Tak Heidi :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar