Min sweater i det sandfarvede garn med farvebomber er færdig. Jeg havde på pinterest set en virkelig smart udnyttelse af de små maskemarkører: til at holde ærmesømmene sammen, så man har det hele på plads mens man syr. Det var effektivt! Og så tog det ingen tid at få syet dem i. Enderne er nu hæftet og sweateren klar til at have på.
En af opgaverne ved strikkekurset var at strikke jacquardstrik med Kaffe Fasset- teknikken. Det var sjovt at lave sit eget garnnøgle af garnstumper (men irriterende at strikke med), så jeg besluttede at prøve den anden udgave: på rundpind og med farveskift efter hver mønsterbort med en gernnemgående bundfarve. Det er sjovt, og meget nemmere end jeg troede at strikke på den måde. Jeg bliver klart nødt til at strikke en sweaterkjole med denne teknik! (gudskelov man har indkøbt garn i mængder!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar