CB og jeg var på en weekendtur til Berlin. Vi havde planlagt besøg i nogle forskellige garnforretninger og i en strikkecafe, dels for min egen private fornøjelsesskyld, dels for at se om vi måske kunne lave aftaler til #Knitwork16.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZ66wgLtrRNxe2AwRcmIEZM4aOkXmlvAtBcopLNt0A9bGQv18sk2PvvQLJJKQNNUt_OJllf8YUVQBBRTMrQScdBd48bcTvfLdgWeAv30VJLAZ2yCVGwDXwFFZ6kdjuK9w4c6zvT99Sfu5_/s200/2015-10-10+16.01.30.jpg)
De fineste jumperpinde i træ og med en malet knop i forskellige farver. Jeg købte et sæt p6 i hver farve. (Foruden at absolutnødvendigt First Aid K(n)it og nogle dejlige strikkeposer.)
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvhvHlhhE55kIJTXsSA0HZ8Y67GFGte5r7v41QAw8IwsD5xBVpJBdLaKMn9Yhm7NT1TSxyqLDUORumaoZp7h3fpBE0ZE66UAosrKoksPTb4x3IHmlUEoEAcVVgROCozpJEFb87_pNVQjXv/s200/2015-10-10+16.05.13.jpg)
I Handmade Berlin - en yndlingsstrikkecafe - fandt jeg birketræspinde som er økologiske. De måtte også ejes. Plus noget vidunderligt ITO garn og to nøgler lyseblå mohair fra Any Blatt, som skal strikkes på de nye knitknit pinde.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJyef2AHTvznsBZkGIY9rptgSJBe0UZl0engTwK86YZd5FuSe8HI_svPTuM9OaOXdtJHnyfhazostjn6eKKQuParbhRLHHlDkXRvO_dpxIgmoq92nWMjaPphBVVe1xHMrVoub-aq7eLdaZ/s200/2015-10-10+16.09.53.jpg)
I en butik på Kreuzberg var der særlige snoningspinde fra NekoKnit, som jeg var nødt til at have (jeg har nu fire forskellige typer snonings-hjælpepinde i forskellige materialer).
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjF4R167sC20WvzpkK4KuLgZVyAshzYPRs8UEyLXGvgFARbhyct84ODjzxSshPTEbtu8fli398eraUbfp5SGJ8gla_Ux0iZrMadX-Hky2HCLX1STzLlvaRaVhga4Xz3LsQTVxUaJjVg4EuU/s200/2015-10-10+15.45.10.jpg)
Vi spiste i øvrigt frokost på cafeen; kokken Andy fra Napoli (Cucina aristocratica e popolare napolitana.) lavede den mest vidunderlige ragout, bestående af oksekød så mørt som blødt smør, pasta og en tomatsovs to-die-for. Den spise jeg. CB spiste en hertugret, som var en slags lasagnetærte med forskellige oste. Marc bestyrer strikkecafeen og er i øvrigt strikkedesigner med skønne opskrifter og designs på Ravelry.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhdnQpotIr9HALY35iSHQu9RHTVi8Fmr0D5ySNACIh7enlc0TDqQLvDZie9eFYi3psKBzw_RjhF6Mg6aqNsPqB7Jixnc4pYhJOWhwnMjoj7s_prlI8Oz_2CAtIMcBoxtGZESvpyqy7jSIx0/s200/2015-10-14+19.57.03.jpg)
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjTU1w76WBUk8yq-KLRgeNVSUA4q67AVW_OwSe87rU-o91fX1D9Brq3V0uJQBYgyQAPnTrx79uEbP9v_Z3_PNia2mEEObuptRgmy-ZF_P-XPp6dNZehWQwbtLP0-jg3xh6BSCfPp7CK16Rg/s200/2015-10-17+09.43.53.jpg)
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2ZlyzDTQ0Xg5UOyDUHPm7ZKkJ8bXgNE3LoobJKAGNTIbGbANAS5pF7oLvvpcuKtpEg_CXpxvU-QVLmU9uDbjUoKkxejp05hkF49JcB07mBhGzwDZZmgsBpY9t9lB8jd05Bllkj9TQr6dg/s200/2015-10-17+09.44.19.jpg)
Jeg har et par 2½ og de er simpelthen for tynde til minde hænder. Jeg kommer til at spænde i både hænder og arme når jeg strikker med dem. Jeg venter på str 3, og ser om det er bedre. Jeg plejer nemlig at strikke strømper på p3, så jeg tænker at det vil løse spændingsproblemet.
Endelig var der pludselig udsalg hos Sommerfuglen: rundpinde og strrømpepinde i henholdsvis ibenholt og rosentræ. Hvem kan modstå den fristelse spørger jeg bare... Pindene af ibenholt er oven i købet fremstillet af overskudstræ fra musikinstrumenter. Det tiltaler mit bæredygtige økologiske jeg. Dels at overskudstræet udnyttes, dels at det udnyttes til noget så anvendeligt som strikkepinde!
Så jeg glæder mig til at tage pindene i brug - enten som inspirerende værktøj på arbejdsbordet, eller i det næste strikketøj, jeg vil starte på.
#manmåaldriggånedpåudstyr #manskalaldriggånedpåværktøj
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5NIuVd0cW10H3F0KWamzVb3CStQJjjhA8bf-a6GUFWBJ0GNjD28eLmRJwJdBgIXczfJzVVXrpKRn0a9JGYY5dduLAx2_iqnt4Oik6h7Zc48MzJBX_CPzkV1klEnvHjE_QytX2QFswA6c1/s200/2015-10-17+20.04.21.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar