forleden så jeg et billede af en sweater fra Lopi /Iceland strik. Strikket på tykke pinde og med rundt bærestykke hvor der var fem-seks store stjerner.
De var så store at det var nemt at tegne dem af på et stykke ternet papir. Mønsteret tælles over 18 m.
Jeg købte Filcolana Naturgarn (100m/100gr) og der er gået ca 4½ bundter til sweatere, som jeg strikkede på p10 (bortset fra halskanten, som jeg strikkede på p8 efter først at have forsøgt med p 10.
Jeg strikkede videre på Möbiusprøven, så den nu kan bruges som en cowl. Det er et fantastisk stykke strik - en evigheds snoning ~ Jeg har lukket den af med en rouleau kant, det fremhæver virkningen, synes jeg. Og jeg bliver afgjort nødt til at lave nogle flere...
Jeg har også strikket babysokker - ikke til mit eget kommende barnebarn, men til Marie-Louises venindes lille nyfødte. Jeg fandt en supergod opskrift fra Drops, som jeg har gemt på min pinterest mappe babystuff
Ingen kommentarer:
Send en kommentar