2. forsøg - Nu er det rigtigt |
1. forsøg - ét stjerneben drejet forkert |
Jeg arbejder på min hjemmeopgave: et (hals)smykke, hvor den nye 3dimentionelle teknik skal bruges.
Den oprindelig opskrift havde kun tre ben, men jeg vil gerne lave en blomst eller en stjerne, så jeg har forøget både maskeantal og antal ben: nu er der fem og det ligner en lille stjerne. Der er mange pinde at holde styr på - fem for at være nøjagtig - og ved første forsøg fik jeg drejet det ene ben forkert...
Ved 2. forsøg blev det godt så nu skal der bare strikkes til der er stjerne nok. Så skal alle maskerne samles til en 'tube' og strikkes lang nok til at nå rundt om halsen.
Forsøgsgarnet er almindeligt bomuldsgarn; jeg skal se om jeg kan nå at lave en prøve i hør og en i alpakka.
USA har mange dage i løbet af året, som fejres; mest ved at dagen nævnes. 12. oktober er I love Yarn Day. Det er nævneværdigt på en strikkeblog, så jeg ønsker jer alle:
Happy I love Yarn Day
Ingen kommentarer:
Send en kommentar