Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster strikket over 12 pinde. Det er nemt at strikke og egner sig utroligt godt til den blanke, glatte garntype jeg strikker firkanter med. Den må jeg prøve ved førstkommende lejlighed i en sweater!
Hundertwassertæppet er nu endeligt besluttet som tæppe. jeg er meget tilfreds med virkningen af hjørnerne, og jeg synes at de ensfarvede striber samler det. Det er ikke færdigt endnu - jeg har mindst tre omgange garn tilbage. Og så må jeg iøvrigt overveje kanten!
Resterne af Pollocksjalets garn bliver nu til (endnu) en taske. Når de tynde garner er opbrugt, har jeg tænkt at hækle de lidt kraftigere to resterende garner hele vejen rundt om. Ligesom de to forrige, skal der jersey indeni.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar