Jeg strikker; som jeg plejer. Det vil sige, næsten. Jeg har strikket en dejlig sweater i Gotlandsk Pelsuld, den er yderst vellykket. Modellen er efter samme princip som de patentstrikkede, men i glatstrik og med striber. Og det var dejligt garn at strikke med. Jeg har strikket en sweater i samme form, men oppefra-ned i stedet, i bomuld/uld- blandingsgarn fra Garnudsalg.dk. Det var også dejligt og blødt, men mere hårdt for hænderne, for der skulle holdes lidt mere fast i garnet.
Jeg er også begyndt på en ribstrikket cardigan i ren hør; garnet er meget smukt og blankt, men ærligt talt et helvede at strikke med. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg fik mere og mere ondt i hænderne, men det gik op for mig en aften, hvor jeg måtte lægge strikketøjet fra mig. Jeg skal holde utroligt meget fast og spænder temmeligt meget i hænderne , når jeg skal strikke med det glatte hørgarn.
Fx har jeg haft denne blå hørcardigan hængende i flere år, fordi jeg ikke kunne orker at gøre den færdig. Endelig fik jeg taget mig sammen en dag: der manglede kanten rundt og knapper (forresten, hvis nogen skulle ligge inde med en enkelt knap som dem på billedet, er jeg den glad aftager :-) der mangler én forneden, og de havde ikke denne hos Handler).
En erindring fra tidligere: jeg strikkede meget med bomuldsgarn og hørgarn tidligere, og nu kan jeg godt huske at jeg fik ondt i hænderne! Jeg var ofte nødt til at holde pause i længere tid.
Det er (knock-on-wood) ikke tilfældet når jeg strikker med uldgarn. Så jeg har lagt hørgarnet lidt til side - ærmerne må strikkes ganske lidt ad gangen - og begyndt at strikke strømper istedet.
Jeg blev også grebet af symaskinen i en af mine feriedage; Louis
manglede pludselig bukser - han vokser stærkt og var vokset ud af dem
han havde. Så jeg har indkøbt et buksemønster helt op til str 80, og har
syet ham nogle par. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar