I anledning af
Valentine's Day måtte jeg lige forsøge mig med et af de små granny hearts.
Jeg har på min Pinterest profil lavet en
Granny Galore
mappe, og har fået samlet mig en stak forskellige hjerter. Det er til
et andet projekt, men dagen gav anledning til et lille forsøg.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCUIv203kTT06l5JLpDKCf9Kpm6OL1kHJ1_qdqvoi8bBuGxOv2ukdHMb-2tuL9HffaAnISiPfzbMpnC5OffAZxG_DQyMZbhVMzaKujcVVxg6AheOm04_r7l0LyB17j9JNnIKkl2f7EdX37/s200/2013-02-14+12.55.00.jpg)
Dagens
firkant er hulmønster strikket over 2 pinde (+ en startpind). Jeg synes
ikke, det er så oblique, men da jeg (kom til at) skifte retning, blev
det pludselig tydeligt.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisEawyN1quyQSyBAa3OVLYwBb-dS89W9Q4dKTelnZKqm3r6k6rOy4g-vSnZuyimSNAexMRE0DPzj3lZksN1fW9hPeHCR9L4Z18kkkjPCgqhjJsi-n4XQ2byznQn3Inwpf4kt4MjGbocgib/s200/2013-02-14+11.20.30.jpg)
Nu bliver jeg også nødt til at blande mig lidt i stjerne-debatten. Min
Partner in Yarn, Thea, har
gæsteblogget
om en trøje med en klassisk norsk mønster, som nogen mener de har
patent på. Jeg skal ikke gøre mig klog på mønsteret eller optegnelsen på
millimeterpapir af én bestem stjerneform.
I dag mødte jeg en
kvinde, der havde en superpæn råhvid trøje på med tre rækker blå
stjerner. Pasformen var nydelig - en af mine egne favoritter: lidt
timeglas-agtig. Jeg har strikket et par stykker efter en raglanopskrift
fra Drops Design.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzQ-RpkLxjOj0SAr37Tub8Em86BrmUC9zbXXVrfERooAftO4cmEmy15srS4YcjLxs1yC35ungPPAL8gqK2hhJIEla8XIg-lWTcRepGjRqOMUbeKZl0Qlo6hCR_zrnwceHWMmfc3Y4pSA6S/s200/2013-02-14+13.19.51.jpg)
Og
for adskillige år siden strikkede jeg en (af mine første)
oppefra-ned tunika; det var noget dejligt islandsk uld, jeg havde fået
af min mor, og jeg måtte sådan strikke et bånd af stjerner rundt på
bærestykket. Altså søgte jeg lidt på stjernemønster og fandt et utal af
forskellige variationer. Jeg valgte mig én ud og forenklede den, så den
blev til at have med at gøre i det tykke garn. Men gør det stjernen til
min?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar