Strikkede dyr
Jeg har strikket min første bamse, som har en meget mærkelig facon. Den er blevet døbt LilleBamse, fordi den er lidt mindre end den syede, som hedder - MorBamse. Det er nok muligt jeg vil forsøge mig igen, måske på lidt større pinde (end p3) næste gang.
Jeg har også strikket en kat. En #parlorkat, og det er ikke den sidste jeg har strikket. Den er helt vildt sjov at strikke, så jeg må strikke mindst én til i alle de mange strømpegarnsrester, jeg har i kurven.
om at læse og skrive opskrifter
På strikkefronten har jeg dels færdiggjort et par Piece of Silver sweatre som manglede lidt montering, dels strikket en skøn sweater fra bogen Mange Masker: Repeat af Susie Haumann. Det vil sige, jeg fulgte hendes opskrift, men fejllæste fuldstændigt mønstervejledningen. Sweateren strikkes i to dele: ryg og forstykke. Da jeg strikkede allersidste pind på forstykket, opdagede jeg at jeg havde læst forkert. Jeg læste at mønsteret bestod af 6 pinde - ikke af 6. pind (som der stod). Til trods for at jeg læste opskriften flere gange (og så på billedet af trøjen), gik det altså ikke op for mig før til sidst. Heldigvis ser det pænt ud alligevel og trøjen har fået #accidentalnewpattern :-)
Min første opskrift er skrevet og offentliggjort: til Knitworkhuen 2017, som samtidigt er en hyldest til Bente Geil og hendes 10års jubilæum. Den bygger på to af delene fra sjalet Resumé, som jeg strikkede (sammen med en masse andre) i vinter.
Jeg strikkede huen, strikkede den igen, og skrev ned hvad jeg gjorde, og omsatte derefter dette til en 'opskrift'. Jeg forsøgte mig med et diagram, og syntes selv, at det hele hang sammen. Jeg strikkede huen endnu en gang og fulgte min egen opskrift.
Nu er opskriften blevet revideret af Bente Geil og lagt ud igen (tusind tak til Bente for hjælpen!). Min respekt for designere, der laver opskrifter hele tiden er vokset adskillige meter: der skal gennemlæses, testes, gennemlæses igen, korrekturlæses osv osv. Der er god grund til at betale for opskrifter :-D
Teststrik
Teststrikker har jeg også været og fået lov at strikke Hvirvelvind, huen fra bogen Refugium, som Goodlifeknitting udgiver i september. Det er altid sjovt at strikke noget helt nyt, og det var en skøn opskrift, der var supernem at strikke. Jeg skal afgjort strikke en mere.
de tog ca tre dage at strikke |
mønsterstrikkede vanter før. Det bliver sjovt!
For mig selv har jeg prøvet teknikken #Marlisle, som Sweaterspotter (Anna Maltz) har opfundet. Først prøvede jeg bare, strikkede en trøje til Louis. Så tænkte jeg, at jeg også måtte strikke #Humboltsweater, som indgår i bogen Penguinknits og beskriver teknikken, som er strik med garn i to farver. Anna kommer i øvrigt på Knitwork17 og holder workshop i netop denne teknik.
Undervisning
Fra september begynder jeg på et nyt kapitel i min karriere som underviser. Jeg har sagt ja til at undervise på Strik 1 på Strikkeuniversitetet. Jeg er meget spændt, for selv om jeg har lang og varieret undervisningserfaring, har jeg aldrig undervist i at strikke. Jeg er i gang med at lave strikkeprøver til de forskellige undervisningsdage, og har fået en masse hjælp og gode råd af Louise Klindt, som underviser på Strikkeuniversitetets strik 2, 3 og 4.
#nevernotknitting
Rundt omkring i vores bolig har jeg gang i strikketøj:
- På mit sengebord står to kurve med det strikketøj, jeg strikker på i weekenderne (eller de dage hvor jeg har fri). Jeg vågner altid tidligt, men på fridage, laver jeg en kop kaffe og sætter mig i sengen og morgenstrikker. De to jeg har gang i for tiden (og som begge bliver strikket på hver gang jeg har tid) er sweateren Sigma fra bogen Uldtid; det er ikke et vanskeligt mønster, men retpatent skal jeg følge med i (så derfor er det ikke fjernsynsstrik). Jeg har også et sjal, som ganske langsom vokser. Formen på sjalet er en halvcirkel, og jeg har planlagt de forskellige dele alt efter garnnøglet, der er i gang.
- I min sofa står en stor kurv med forskelligt i; lige nu er Humboltsweateren mit hoevdstrikketøj, men også strikkeprøverne til Strik1 og en sockknittingbag ligger parat. Der skal skiftes lidt ind i mellem.
- I min (forholdsvis store) håndtaske ligger også en strikkepose: der ligger mit færøsjal i shetlandsuld, som er mit tag-med-ud strikketøj. Det kommer med i kolonihaven, i toget, i bussen, på strikkecafe osv. Jeg er snart nået til kanten, som skal strikke 'på tværs'.
- Ved køkkenbordet, hvor jeg sidder og spiser morgenmad ligger lige nu et 'grannysjal', som hækles af de sidste rester af uld-og-mohair blandingen jeg har strikket Piece of Silver og repaeat af. Det bliver en fin størrelse sjal, og jeg får hæklet lidt under morgenmaden før jeg tager på arbejde.
#neverenoughtimetoknit