tirsdag den 16. juli 2013

Tirsdag 16. juli - Bubble RIb


Dagens firkant er ribstrik med små knuder - eller bobler. Mønsteret strikkes over 4 pinde, og er nemt nok - ligetil, men lidt besværligt at lave knuderne; dog ikke mere besværligt end at jeg kunne overveje det som bort eller kant i noget strik ...

Kjolen af råsilke og hør er færdig, der skal kun hæftes to - 2! - ender. Kjolen er strikket af én lang (dobbelt)tråd. Mønsteret er fra pinterest /ravelry, og er et virkeligt godt mønster. Jeg har allerede besluttet at jeg må strikke en mere i uld (fra garnudsalg.dk; jeg købte noget dejlig shetlandsuld i forsommeren). Kanterne er perlestrik, kjolen i glatstrik. Der er gået 400 gr garn til kjole, begge garner med lang løbelængde,så der er gået ca 2300 m garn til kjolen

Men man kan ikke være uden strikketøj i længere tid ad gangen, så i går aftes begyndte jeg på en anden kjole af denimblåt recycled bomuld (også fra garnudsalg.dk). Den skal have et rundt bærestykke i retstrik, være uden ærmer og have en smål A-facon, muligvis med noget rib-blondestrik forneden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar